Stafet satser på de sociale medier

Stafet satser på de sociale medier
Der bliver ikke nogen Stafet for Livet på Rønne Stadion Nord i år. I stedet er der planer om at flytte dele af arrangementet til sociale medier, blandt andet lysceremonien. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 30. MAJ 2020 • 18:32
Af:
henrik-nielsen

30. MAJ 2020 • 18:32
I år skulle indsamlingsarrangementet Stafet for Livet foregå for tredje gang i Rønne, men på grund af corona har styregruppen valgt at aflyse det store arrangement i slutningen af august på Rønne Stadion Nord. I stedet overvejer gruppen at lave et arrangement på Facebook og andre sociale medier, fremgår det af en pressemeddelelse.

På et møde over internettet har styregruppen talt om at sende åbningstale og interviews med deltagere online samt forskellig former for underholdning. Lysceremonien vil styregruppen også holde fast i, så der kan tændes lys for dem, man har mistet til kræft eller kæmper for. Hvordan det helt konkret kommer til at foregå, arbejdes der på at finde gode løsninger på.

– I denne udgave vil vi ikke så meget satse på den økonomiske side af sagen, men mere på det menneskelige, på samværet, der stadig bliver på afstand, og på dem, der har mistet eller stadig kæmper med deres kræft, siger formand Hans Lindhardt fra Stafet for Livet på Bornholm i pressemeddelelsen.