Skal Allinge kun være for de velhavende?

Allinge skal være en levende by i udvikling for alle indbyggere - uanset økonomisk formåen.

En lokalplan skal fremme den målsætning, og det er netop her, jeg mener, udkastet til lokalplanen fejler helt.

Udkastet lægger efter min mening alt for stor vægt på udseende frem for funktionalitet.

Det virker som om, man for visse områder, for eksempel Rosengade og Statslånshusene,  ønsker at skabe nogle ensartede stationære udtryk ud fra nogle historiske øjebliksbilleder.

For Statslånshusenes vedkommende giver det sig udtryk ved, at husene skal se ud nøjagtig ud, som da de blev opført.

Det billede skal fastfryses og bevares for evigheden. Der er ikke plads til udvendige forandringer, og beboerne har bare at tilpasse sig det billede.

Jeg er fra Odense, og husker min barndom i kvarteret omkring H. C. Andersens Hus. Det var et typisk fattigkvarter, der blev byfornyet, så det nu kun er for meget velhavende.

Er det den overordnede intention med Allinge?

Jeg er enig i, at røde vingetegl og naturskifer er smukt, men det er også dyrt.

Udkastets mange meget specifikke huskrav til for eksempel tage, udhuse og vinduer gør, at det ikke er enhver beskåret at renovere sit hus.

Der skal en fyldt pengebog til, og det vil sikker afholde mange af de nuværende beboere fra at kunne foretage en renovering. I praksis vælger mange nok bare at gøre som de finder det rigtigt - uden hensyn til en lokalplans snærende bånd. Civil ulydighed i praksis. Det vidner en tur gennem byen om.

Apropos os beboere - så skal vi helst ikke skæmme oplevelsen af husene. For eksempel står der, at ”terrasser skal indpasses, så de er mindst synlige fra det offentlige byrum”.

Tænk hvis en turist eller anden forbipasserende ser, at der er liv i byen. Det kan jo totalt spolere oplevelsen af den tomme skal: huset.

Min konklusion er, at lokalplanen skal vendes på hovedet:

Allinge skal være en by i stadig udvikling med engagerede indbyggere. Ikke en død skal.

Der skal ske en udvikling, som giver mulighed for et individuelt præg inden for rimelige rammer. Der skal ikke primært være fokus på, om tagpappet er bøjet den rigtige vej på udhuset, vinduerne er kittet korrekt, og sådan kan jeg blive ved med at opremse formaliteter for smagsdommere og bureaukrater.

Vi lever i en verden, hvor klima, miljø og energibevidsthed har en stadig mere fremtrædende plads. Det medfører udvikling også indenfor nye byggematerialer og energiløsninger. Det vil da være naturligt at udnytte dét - også i et gammelt hus.

Derfor er min opfordring til den tekniske forvaltning og byråd:

Revider udkastet, så vi får mennesker og ikke bygninger i centrum. Frihed under ansvar.

Finn Rasmussen, Havnegade 36, Allinge.