På weekendtur med Sillehoved: Sjælden blomst farver engene lyserøde

NATUR

Store strandenge med ynglende vadefugle findes ikke på Bornholm. Der er enten klippekyster eller strande med sand. Trods sådanne forhold er der alligevel strandenge på øen, bare i miniformat, og de findes flere steder langs de østbornholmske skærgårdskyster. Bag de skærmende klipper mod havets bølger finder man små enge og naturlige vandhuller, såkaldte ”rock pools” med vand fra havet. Med solens hjælp forsvinder saltet, og søerne forvandles til ferskvand med ynglende strandtudser og salamandre. Der er også et væld af blomster og især mange orkideer.

Ved Bølshavns strandenge vokser der fem forskellige arter af orkideer.

Bølshavn var engang et lille fiskerleje mellem Gudhjem og Svaneke. I dag er det bare et yndigt sted med smukke gamle huse på begge sider af kystvejen. Ved det sidste hus mod Svaneke findes der en lille parkeringsplads, og derfra følger man stien ud til kysten. Efter passage af en låge går man til højre, og kort efter står man midt i en smuk blomstereng.

Bølshavns strandenge

Ved første øjekast virker engene lyserøde. Det skyldes den i det øvrige land meget sjældne melet kodriver. Her er der tusindvis, og den blomstrer maj og juni. Overalt ses den bleggule kantbælg, den er ligeså sjælden. Arten tilhører ærteblomstfamilien, og gennem det meste af sommeren farver den øens små strandenge med blege kulører.

Mange steder vokser der vibefedt, en lille kødædende plante, hvis fedtede blade fanger insekter, som den opløser og fordøjer. Den blomstrer med lilla blomster på en kort stilk i juni og juli. I gamle dage brugte unge piger bladene som hårpomade og gned håret med dem. De gav håret en god glans.

På de små enge vokser der engkabbelejer, engnellikerod, strand- og vandranunkler, forskellige arter star- og kogleaks. Der er også tagrør, der normalt vokser i ferskvand, men Østersøens brakvand behager den, og tagrør vokser andre steder langs øens kyster.


Orkideerne er strandengens klenodier

På de mere tørre steder vokser tyndakset gøgeurt. Ude på de mere fugtige enge ses side om side majgøgeurt med brede blade sortplettede blade og plettet gøgeurt med smalle blade med sorte pletter. Der er også kødfarvet gøgeurt i forskellige farver, men altid med lange, ensfarvede blade. Senere blomstrer orkideen sumphullæbe med sine hvide og røde blomster. Så mange arter orkideer på så lille et område er sjældent.

Over vandhullerne sværmer de blå vandnymfer, og nede i vandet yngler både strandtudser og salamandere. De sidste er kun i vandet i yngletiden, bagefter går de op på land og gemmer sig. I maj og junis lyse nætter synger nattergalen i krattet, og ude på havet mellem klipperne ses brune edderfuglehunner og sorte ællinger.


Edderfuglene yngler på Christiansø

GOK – GOK – GOK. Sådan kalder den bekymrede mor på sine små ællinger. Edderfuglene yngler på Christiansø og allerede i maj forlader de sorte og hvide hanner øerne og flyver til fældepladserne i de indre danske farvande.

Hunnerne må alene tage arbejdet og bøvlet med børnene. Dagen efter æggenes klækning tager hun med ællinger på en farefuld svømmetur til Bornholm. Rejsen er på 20 kilometer og varer to døgn. Desværre dør 60 procent af ællinger undervejs. Enten druknet af havets bølger eller ædt af sølvmåger. Bliver de på øerne vil alle ællingerne dø, enten af sult på grund af det dybe vand, eller nede i sølvmågernes maver. Den transport er enestående i fuglenes verden.


Det er aften på strandengen

Solen synker ned i vest og skaber lange skygger på strandengen. Nattergalen synger, og man hører de høje tynde stemmer fra stedets mange strandtudser. Under gode vindforhold kan deres kvæk høres på flere kilometers afstand. De syngende nattergale, strandtudserne, sjældne blomster og alle orkideerne viser, at stedet er en naturperle.