Unge kvinder smuglede mdma til Bornholm – nu er de dømt

Unge kvinder smuglede mdma til Bornholm – nu er de dømt
Retten på Bornholm. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 29. MAJ 2020 • 11:41
Af:
jakob-noermark

29. MAJ 2020 • 11:41
To yngre kvinder har fredag fået betingede fængselsdomme for at fragte narkotika til Bornholm.

Politiet pågreb kvinderne med 200 gram mdma den 3. maj om aftenen, da de ankom med færgen til Rønne.

Begge havde på forhånd erkendt deres skyld, og retssagen blev gennemført som en tilståelsessag.

Den yngste, en 17-årig pige fra Rønne, fik syv måneders betinget fængsel, mens en 25-årig kvinde straffes med 10 måneders betinget fængsel

De to kvinder blev efter anholdelsen fremstillet i et grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre.

Dagen efter blev tre mænd anholdt i tilknytning til samme narkosag, og deres varetægtsfængsling ventes fredag at blive forlænget, meddeler Bornholms Politi.

Anklager Marina Molkte-Leth havde krævet ubetinget fængsel, og hun overvejer nu, om dommen skal ankes.

Udover fængselsstraffen indgår henholdsvis 120 og 150 timers samfundstjeneste også i dommen.