28-årig mand uden adresse idømt fængsel

28-årig mand uden adresse idømt fængsel
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 28. MAJ 2020 • 14:30
Af:
torben-oestergaard-moeller

28. MAJ 2020 • 14:30
En 28-årig mand stod i Retten på Bornholm tiltalt i to forhold:

Dels overtrædelse af straffelovens paragraf 244, jævnfør 247, stk. 1 om vold i gentagelsestilfælde ved den 13. april 2019 cirka klokken 22.20 på Krystal Bodega Rønne at have tildelt en mandlig forurettet et slag i hovedet.

Dels for overtrædelse af knivloven ved samme tid og sted uden politiets tilladelse og under skærpende omstændigheder at have besiddet en butterflykniv.

Dommeren vurderede overtrædelserne til at koste tre måneder i fængsel, og butterflykniven blev konfiskeret.

Manden mødte ikke op i retten, så det er uvist, om han endnu har modtaget dommen og taget stilling til en eventuel anke.