Den traditionsrige koncert med tv-2 på Oluf Høst Museet i Gudhjem bliver flyttet til lørdag den 22. august. Koncerten skulle have været afviklet den 29. juni.
Flytningen sker på grund af myndighedernes restriktioner i forhold til afvikling af udendørs koncerter, oplyser Musikhuset.
– Allerede købte billetter kan uden ombytning benyttes til koncerten på den ny dato, eller man har mulighed for at få refunderet billetten, oplyser spilletstedet.