Røbo samler skrald og forebygger ensomhed

VANG

I et buskads ved Vang Pier står Maria Ursin sammen med Michael Kure og Roar Jensen, der er tilknyttet botilbuddet Røbo og Rø Aktivitets- og Samværstilbud.

– Må jeg låne din tang, Roar? Se jeg tror, der har været nogen, der skulle af med noget herinde. Der er nogen, der har hygget sig med gifler. Og så har de også smidt en hundelort i en plastikpose, siger Maria Ursin.

Hun er pædagogstuderende og i praktik på Røbo. To dage om ugen tager hun, Michael Kure og Roar Jensen ud for at samle skrald i naturen. I dag er det i Vang. Med udsigt til havet på den ene side og klipperne til den anden side finder trioen en hel del slikpapir og plastik, som de kommer i deres hjemmelavede skraldespand på hjul.


Forebygger ensomhed

Skraldeturene er en del af Maria Ursins afsluttende projekt på pædagogstudiet, som handler om, hvordan man kan forebygge ensomhed blandt voksne med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Rammen for projektet opstod med udgangspunkt i Michael Kure og hans hverdagsrutiner.

– Michael går tur hver morgen, så jeg gik med, og hvad var det så vi fandt i hækken, Michael? Kan du huske det? spørger Maria Ursin.

– Vi fandt en plastikpose, som ikke skulle være der, svarer Michael Kure.

De begyndte at tage skraldeposer med på turene, og Maria Ursin inviterede Roar Jensen, der bor på Røbo, med.

– Roar hjælper vores pedel på Røbo, så han har helt styr på, hvor vores skrald skal hen bagefter. Så vi spurgte, om han ville med på vores ture. Roar synes, det er sjovest, når der er noget skrald at samle op, men jeg plejer at sige, at det jo i virkeligheden er godt, hvis vi ikke finder noget, for så betyder det, at folk har smidt det ud i skraldespanden og ikke i naturen, siger Maria Ursin.

Indsamlingen af skrald er i virkeligheden en sekundær gevinst ved projektet, for det er relationen mellem Michael Kure, Roar Jensen og Maria Ursin, der er det primære fokus.

– Projektet handler om at have fokus på ensomhed blandt mennesker med psykisk funktionsnedsættelse. Vi ser på, om det er til stede, og hvad vi så kan gøre pædagogfagligt for at forebygge det. Skraldet er det, vi i fagsprog kalder "det fælles tredje". Det er rammen for at danne relationen og dermed forebygge ensomhed. Roar og Michael snakkede ikke meget sammen før, men de har fået en rigtig god relation nu. Især efter at de har fundet ud af, at de er enige om, at der ikke skal være skrald i naturen, fortæller Maria Ursin.

Et fællesskab

Det tyder på, at Maria Ursin har kastet sig over en væsentlig problemstilling i arbejdet med borgere med psykisk funktionsnedsættelse. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, der sammenfattet kaldes VIVE, udgav i 2016 rapporten "Personer med handicap. Hverdagsliv og levevilkår". Her fremgår det, at 75 procent af respondenterne med større psykisk handicap svarer, at de føler sig ensomme. Til sammenligning svarer 36 procent af respondenterne uden handicap, at de føler sig ensomme.

– Jeg har ikke set tydelige tegn på ensomhed i min praktiktid, men jeg har set indikationer på, at det kan være til stede. Jeg synes også, det er vigtigt at forebygge det snarere end at reparere på det, når det først er opstået, siger Maria Ursin.

Hun fortæller, at skraldeprojektet gerne skulle være en del af den forebyggelse ved at Michael Kure og Roar Jensen får bedre kompetencer til at være i sociale fællesskaber.

– De skal gerne have det ud af projektet, at de får kompetencer i, hvordan man kommer i kontakt med andre mennesker, og hvordan man er sammen med andre mennesker på en rar måde. Den mindste del af det er skraldet. Det er det at være i et socialt fællesskab, som er i fokus. Når vi går her, så snakker vi sammen og hører om hinandens liv og hvordan vi har det. I sådan en situation lærer de meget om, hvordan man snakker med hinanden og hvordan man indgår i et socialt fællesskab, fortæller Maria Ursin.

Målet med projektet er på mange måde allerede opnået. Maria Ursin kan se en god kontakt mellem Roar Jensen og Michael Kure, og de bekræfter det også selv.

– Det er dejligt. Vi kan godt lide hinanden, siger Michael Kure.

– Michael er flink, siger Roar Jensen.


Stolthed i at bidrage

Selvom skraldet spiller en sekundær rolle i Maria Ursins projekt, er det et emne, der virkelig forener de tre skraldeindsamlere. Især Michael Kure er frustreret over, at der er så meget skrald i naturen omkring ham.

– Jeg synes ikke, det kan være helt rigtigt, siger han.

– Vi kan godt blive frustrerede over, at folk smider affald i naturen. Men så snakker vi om at i stedet for at blive sure, så hjælper vi dem med at smide skraldet ud det rigtige sted, siger Maria Ursin.

Hun fortæller, at der endnu ikke har været en dag, hvor de to beboere ikke har været klar på skraldeturene.

– Det er altid en fest. Hvis der mangler motivation en dag, er det vist mest hos mig, men når jeg så møder dem og deres begejstring, så vender det fuldstændig. Jeg kan se stoltheden i deres øjne. De har fundet deres niche her og føler, at de bidrager med noget, siger hun.

Sammen har Maria Ursin, Michael Kure og Roar Jensen bestilt røde havmiljøvogter-huer hjem i forbindelse med Søværnets kampagne mod havfald.

– Vi har fået en havemiljøvogter-hue hver. Så kan man se, at vi er med til at hjælpe naturen. Vores eget projekt handler om socialt fællesskab, men det er også fedt for Roar og Michael at vide, at de er en del af et endnu større fællesskab omkring det at passe på naturen, siger Maria Ursin.

Hendes projekt med skraldeturene løber frem til august, hvor hun skal tilbage på pædagogstudiet.