Dansker havde købt svensk båd – men havde ikke fået pillet flaget af. Så blev politiet tilkaldt

Dansker havde købt svensk båd – men havde ikke fået pillet flaget af. Så blev politiet tilkaldt
Arkivfoto
| 27. MAJ 2020 • 09:05
Af:
tommy-kaas

27. MAJ 2020 • 09:05
En dansker havde købt sig en svensk sejlbåd og lå tirsdag til kaj i Snogebæk. Sejleren havde dog ikke fået afmonteret det svenske flag, som prydede skibet, og derfor blev Bornholms Politi sendt til stedet, fordi en anmelder frygtede, at nogle svenskere havde overtrådt den lukkede grænse.

Det stod dog klart for patruljen fra politiet, at der var tale om en dansk sejler i en svensk båd.

– Hækflaget blev afmonteret for at undgå flere anmeldelser, oplyser politiet i døgnrapporten onsdag.