Nexø Isværk bliver nu til billedskole. Foto: Ulla Neergaard

Nyt liv i Nexøs gamle isværk: Mine omgivelser har undret sig

– Mange fiskere siger til mig: Riv lortet ned, men jeg ser muligheder i det gamle. Jeg synes, der er en historie, som bliver fortalt gennem bygningen, og nu skal her komme en ny historie også, siger Charlotte Thon.

Hun er ny ejer af Nexø Isværk på Sdr. Hammer i Nexø. Ikke den del af havnen, hvor der er flest nye restauranter og cafeer, men lidt længere ude, mellem havnekontoret og vodbinderen – med udsigt til klækkeriet, havnebassinerne og havet.

Lørdag fik hun de sidste nøgler til det nedlagte isværk. Håndværkerne er allerede i fuld gang, og der bankes, kittes og males rundt om i bygningen. Allerede om et par uger åbner Charlotte Thon nemlig bygningen for et helt nyt liv.

– Jeg åbner en billedskole, fortæller hun, der allerede har de første pensler stillet frem i isværkets garage.

Charlotte Thon har i forvejen i ti år haft en privat billedskole og udstillingssted, Lille Lottenborg, på Ryvangs Alle i Hellerup.

I isværket i Nexø vil hun både tilbyde billedskole for børn og unge, weekendkurser, formiddagsmalekurser og åbent hus, hvor eksempelvis familier kan komme ind og male, uden at det er egentlig undervisning. Derudover vil hun vise skiftende udstillinger i isværket. På sigt vil hun også gerne indrette en gårdhave bag bygningen. Hun har overtaget et grundareal på 1.000 kvadratmeter.

Håndværkerne er hovedrystende i gang med at rive ned og bygge op og blande sig i Charlotte Thons farvevalg til lokalerne, griner hun.

Nexø Isværk lukkede midt i 80’erne. Siden har bygningen kun været brugt til opbevaring. A. Espersen A/S solgte i februar 2019 isværket til Ninette Ellingsen, isfirmaet Nettis i Snogebæk. Det er Ninette Ellingsen, der nu har solgt bygningen videre til vennen Charlotte Thon.

– Jeg har allerede en billedskole, som kører i udkanten af København, og jeg tænkte, der skal være billedskole her, fordi der er så meget godt lys i den her havn, og så mange gode motiver, som vi kan skildre, fortæller Charlotte Thon, der også ser rigtig mange muligheder i bygningen.

– Her skal der være kontorer, køkken og udstillingslokaler, viser hun på første etage af isværket, hvor der er en formidabel udsigt over havnen.

Charlotte Thon ser rigtig mange muligheder i det gamle isværk med den fantastiske udsigt. Foto: Jens-Erik Larsen

Det er bare så vigtigt

Charlotte Thon er billedskolelærer og har altid brugt billedkunst i alle fag.

– Desværre er der blevet skruet ned og skruet ned for billedkunst-undervisningen, selvom det nu går lidt op igen. Det gør noget ved børn at male. Det er bare så vigtigt. Jeg kan se, at når jeg får elever i billedkunst, så lærer de fordybelsen. Der kan være helt totalt stille i halvanden time, det ser man ikke andre steder. I de ti år jeg har haft min egen billedskole, hører jeg også fra forældrene, at deres børn er blevet bedre i regning eller til at sidde med en bog.

Hvad er din relation til Bornholm?

– Min familie er taget på ferie her helt siden jeg var lille, og som skoleelev i Gentofte Kommune kom vi på feriekolonien Solgården på Turistvej i Snogebæk. Bagefter blev jeg lærer i Gentofte Kommune, så jeg har været på Solgården hvert år i masser af år. Siden har jeg fået venner herovre, og planlægger at være her fast fire måneder om året og – på sigt – hele tiden.

Hvorfor?

– Fordi jeg elsker Bornholm. Jeg er fuldkommen vild med Bornholm og bornholmerne. Jeg kommer her jo flere gange om året, og hvis jeg kunne berige miljøet i denne her havn med, at der kommer liv og børn og unge mennesker og glæde, og det ikke kun skal handle om restauranter og værtshuse det hele, så vil jeg være lykkelig for det.

Der er et spring fra at elske Bornholm og så til at købe et stort forladt isværk og åbne en billedskole?

– Ja, jeg kan fortælle, at mine omgivelser også har undret sig. Men min fascination af havne har altid været stor. Det her har bare det hele, og så kan jeg godt lide at prøve nye ting af, siger Charlotte Thon, hvis morfar havde en skibsproviantering i Nyhavn.

Hun er også vild med bygningens industrielle udseende.

– Den bliver lidt rå, billedskolen. Hvis jeg nu havde valgt at ligge den i Sandvig-Allinge så skulle den have et andet look, sådan designerlækkert måske. Det her bliver mere industrielt, funktionelt, og så skal der laves en masse billeder og projekter, håber jeg, hvis folk tager godt imod det, siger Charlotte Thon, der planlægger at have billedskole og kurser hele sommeren. Herefter tager hun tilbage for at passe sin anden billedskole i København om vinteren.

– Men hvis der er andre, der vil overtage billedskolen, når jeg skal hjem at passe billedskolen derhjemme, så ville det jo være skønt. Men ellers kommer jeg i efterårsferien, påsken, pinsen og laver kurser.

Hun står selv for kurser og workshops, men vil også invitere skiftende kunstnere med.

Hvorfor er det på denne del af øen, du åbner billedskole?

– Det er på denne her del af øen, jeg hører til. Jeg har cyklet det her stykke tyndt. Fra Dueodde til Svaneke. Jeg kender det her område godt, og er rigtig glad for det.

Charlotte Thon tilføjer, at der hende bekendt ikke er et egentligt tilbud om billedskole på Østbornholm, og at ingen af de andre billedskoler har åbent om sommeren.

– Så det er ikke fordi, jeg vil tage arbejdet fra dem.

Hvordan har du det med at være blevet isværkejer i Nexø?

– Jeg tænker, hvad er det dog, jeg er i gang med, griner hun.

– Nej, jeg har det godt med det hele. Jeg synes, at folk er søde. Der bliver vinket meget, når folk kører forbi her.

Du er blevet taget godt imod?

– Som man tager mod en fremmed på en havn, sådan er det jo. Folk skal jo se dig lidt an, Hvad er det nu for noget ballade, der kommer der. Men jeg er blevet taget venligt imod og har kun mødt hjælpsomhed.

De første malergrejer står klar på fiskekasserne, som selvfølgelig er i de tre grundfarver – rød, blå, gul. Foto: Jens-Erik Larsen

Den knap kender jeg…

 

Charlotte Thon har stor respekt for det liv, der tidligere har været i isværket. Inden hun gik i gang med at rive ned og bygge om, har fotograf Ulla Neergaard gennemfotograferet isværket i tre dage.

Billederne vil blive udstillet i isværket, dels som fotokunst, men også som en historiefortælling om stedet.

– Jeg tror, der vil være ting, som en gammel fisker eller en, der har arbejdet her, tænker, at det var jo den knap, vi brugte til… Det har jo været deres hverdag i masser af år, og så bliver det pludselig til et kunstværk.

– Jeg vil gerne bevare bygningens industrielle look, bevare historien. Der er jo en kæmpekærlighed til det her sted, og en kæmpe sorg over, at der ikke mere er liv her. Ligesom på resten af havnen.

Det er svært for dem, der har arbejdet på havnen, at se de tomme havnebassiner og lukkede isværker?

– Jeg kan godt mærke det. Der er så mange ting, der ikke bliver sat ord på, for det snakker man sgu ikke om. Men der er mange, der er kede af, at det ikke er, som det var. De håndværkere, jeg har gående, de er søde at fortælle mig, hvordan det var, og hvor sjovt det var, siger Charlotte Thon.