Rønne Vand og Varme (RVV). Arkivfoto: Berit Hvassum.

Nu stiger regningen: Nøgletilskud får betydning for varmeprisen

I et halvt år har det været kendt, at fjernvarmen ville blive markant dyrere for kunderne i Rønne Vand og Varme, og nu er tiden kommet, hvor forbrugerne for alvor skal til lommerne.

Prisstigningerne trådte i kraft i marts, og de første RVV-varmeregninger, hvor hele betalingsperioden er omfattet af forhøjede takster, er de seneste dage blevet sendt ud til varmekunderne, og på Facebook har rønneboer i weekenden ihærdigt drøftet, om man i protest bør undlade at betale den fulde pris.

RVV’s brugere er imidlertid ikke alene om at have fået betydeligt dyrere fjernvarme i løbet af de seneste 17 måneder. Siden januar 2019 har fjernvarmekunder mange andre steder i landet vænnet sig til markant højere priser, fordi en statslig tilskudsordning til el-produktion på kraftvarmeværker er udløbet.

Ledelsen i Bornholms Energi og Forsyning vurderer, at bortfaldet af tilskuddet også i Rønne kan forklare en større del af prisstigningen. Cirka 20 kroner per gigajoule mener bestyrelsesformand Lars Goldschmidt, at Rønne Varmes købspris er steget alene, fordi Folketinget lod ”grundbeløbet” afskaffe ved udgangen af 2018, har Goldschmidt forklaret.

RVV’s direktør Erik Steen Andersen er uenig i den vurdering – hvorfor vender vi tilbage til.

Billigere el gjorde ordning dyr

Grundbeløbet var et tilskud til elproduktion på kraftvarmeværker, og det sikrede en mindstepris for el. Tilskuddets størrelse afhang af elprisen, der er liberaliseret og følger det europæiske elmarked. Når elprisen var lav, blev der udløst et større grundbeløb til kraftvarmeværket, mens høje elpriser ville betyde, at produktionsselskabet ikke modtog nogen støtte.

Idet grundbeløbet var omvendt proportionelt med prisen på strøm, blev det dyrt for staten, at elpriserne det meste af sidste årti var lave.

Fra 2010 til 2016 steg det udbetalte grundbeløb med 251 procent til et samlet støtteniveau på 2,2 milliarder kroner årligt, beregnede Dansk Energi i 2016.

Prisfaldet på elektricitet skyldtes både øget el-produktion – fra vindmøller og solenergi – og den forbedrede infrastruktur, der sikrede, at gunstige produktionsforhold i dele af Europa ville give billig strøm i et større område.

Statsstøtten kom fjernvarmekunderne til gode. Den årlige omkostning til fjernvarme faldt fra 2010 til 2016 med 5.180 kroner for en typisk husstand. Det svarede til et fald på 24,5 procent. Dansk Energi har vurderet, at stigningen i støtten i grundbeløbet kunne forklare 3.705 kroner af fjernvarmens samlede prisfald.

Alle i branchen kendte således til grundbeløbets betydning, og gennem flere år forberedte fjernvarmeselskaberne sig på støtteordningens bortfald. Fra begyndelsen blev det meldt ud, at grundbeløbet skulle eksistere i 15 år, frem til udgangen af 2018.

Da støtten faldt bort, styrtdykkede indtægterne på mange kraftvarmeværker – særligt på de mindre decentrale kraftvarmeværker, som fyrede med naturgas, men også større kraftvarmeværker som værket i Rønne blev ramt, har Dansk Fjernvarmes udviklingschef, Kim Behnke, understreget over for Bornholms Tidende.

En opgørelse foretaget af Forsyningstilsynet i starten af 2019 dokumenterede, at prisen på fjernvarme i gennemsnit steg 12 procent hos de selskaber, der hidtil havde modtaget grundbeløbet. Det svarede i gennemsnit til en prisstigning på 1.595 kroner pr. husstand.

Det kan ikke undgås, at regningen ender hos fjernvarmekunderne, har Dansk Fjernvarmes politiske chef tidligere fastslået i debatindlæg om grundbeløbet.

“Udviklingen betyder, at værkernes indtægter fra elsiden dækker en stadig mindre andel af omkostningerne ved kraftvarmeproduktionen. Og når det er tilfældet, er værkerne bragt i en situation, hvor der ikke er andre end varmekunderne til at samle regningen op”, skrev Rune Moesgaard, Dansk Fjernvarmes politiske chef, i 2018, hvor han argumenterede for, at elsiden bør betale en større andel.

Udviklingschef Kim Behnke forklarede sidste år, at det nuværende tilskudssystem ikke i tilstrækkelig grad tager højde for ekstraudgifterne til el-kapacitet på kraftvarmeværkerne.

– I dag overlader man det til fjernvarmekunderne at betale for at opretholde nogle el-kapaciteter. Men den nat, hvor der er vindstille, solen ikke skinner, og der skal bruges noget strøm, er der en forventning om, at fjernvarmekunderne betaler for, at der står et kraftværk klart, sagde Kim Behnke til Bornholms Tidende.

Vil slække kraftvarmekrav

I takt med at el-forsyningssikkerheden forbedres disse år, kan en del af de nuværende kraftvarmeværker frigøres fra kravet om at stå til rådighed som el-producerende værker.

Netop kraftvarmekravet har forhindret RVV i at bygge eget varmeværk. RVV forsøgte at søge dispensation fra reglerne, men kommunalbestyrelsen afviste at støtte ansøgningen, som ville underminere investeringerne til et trecifret millionbeløb på blok 6.

Regeringen har netop i udspillet til en klimahandlingsplan foreslået, at kraftvarmekravet skal fjernes. Formålet er ”at gøre det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve forældet krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme,” har regeringen skrevet i klimaplanen. Forslaget kan dog ikke få samme effekt på Bornholm som andre steder i landet, da søkablet til Sverige er den eneste forbindelse, og i tilfælde af kabelnedbrud skal det være muligt på Bornholm at producere nok strøm til at dække hele øens forbrug. Først hvis/når Bornholm får endnu en kabelforbindelse – det kunne være som et led i byggeriet af havvindmølleparker i Østersøen – kan der reelt slækkes på kravet.

Kombinationen af afskaffede støtteordninger, lave elpriser og faldende behov for elproduktion på kraftvarmeværker har resulteret i færre indtægter fra elsalg hos Beof-koncernens selskab Bornholms El-produktion. Når Beof har ændret fordelingsnøglerne mellem el- og varmesiden og dermed lægger en større andel af udgifterne fra produktionen på blok 6 over på RVV, er det et udtryk for, at Bornholms El-produktion i lyset af de ændrede rammevilkår kæmper med at få regnskabet til at gå op. Om justeringerne fordelingsmodellen er sket efter bogen, er et centralt punkt i klagesagen, som Forsyningstilsynet stadig er i gang med at behandle.

Voldgiftssag forsinkede prisstigning

I Rønne undgik beboerne i første omgang prisstigningerne, da den hidtidige varmeleveringskontrakt mellem Rønne Vand og Varme (RVV) og Bornholms Energi og Forsyning (Beof) først blev opsagt med effekt fra 1. januar 2020, mens RVV først varslede prisstigninger fra og med marts.

I den mellemliggende periode kunne RVV købe varmen fra Beofs produktionsselskab, Bornholms El-Produktion (BEP), til en ekstraordinært lav pris. Det kunne lade sig gøre, fordi en voldgiftssag – anlagt af Beof – faldt ud til RVV’s fordel. Dommerne fandt, at ombygningen af blok 6 ikke blev udført med RVV’s samtykke, at ophævelsen af selskabernes indbyrdes leveringsaftale var ugyldig, og at afregningen i resten af kontraktperioden derfor skulle ske i overensstemmelse med den eksisterende kontrakt.

Nu er de meget omtalte prisstigninger imidlertid en realitet, og de rammer rønneboerne – både privatkunder og virksomheder – med dobbelt kraft, idet den særligt lave pris, som RVV købte varmen for i 2019, 2018 og dele af 2017, skal opkræves hos kunderne og betales tilbage til Beof. Sådan ligger landet, medmindre Forsyningstilsynet giver RVV medhold i den klagesag, som det statslige tilsyn snart forventes at afgøre.

RVV: Aldrig tidligere indregnet

De to parter er grundlæggende uenige om, hvordan tilskuddene bør beregnes og fordeles efter bortfaldet.

RVV’s direktør Erik Steen Andersen mener ikke, at den bortfaldne støtteordnings bortfald kan forklare, at varmeprisen steg med 20 kroner per gigajoule, som Beof’s ledelse har forklaret.

– Der er taget højde for grundbeløbets bortfald i de beregninger, vi så inden ombygningen blev sat i gang, og referater fra bestyrelsesmøder i Bornholms El-produktion viser det samme, siger Erik Steen Andersen.

Han hæfter han sig derimod ved, at Bornholms El-produktion har ændret på fordelingen af udgifter mellem el- og varmesiden, hvilket blandt andet har medført, at Rønne Varme siden nytår har betalt en større andel af brændselsudgifterne på blok 6 end hidtil.

At Bornholms El-produktion skal klare sig uden grundbeløbet, mener han ikke burde gå ud over Rønne Varme og fjernvarmekunderne.

– Grundtilskuddet har aldrig været indregnet i varmesidens indtægter. Men når det bortfalder, skal vi betale for det, siger Erik Steen Andersen, der minder om, at RVV blev stillet en pris på 82 kroner per gigajoule i udsigt forud for ombygningen – prisen er nu 114 kroner per gigajoule.

Denne udlægning deler Beof ikke, forklarer forsyningskoncernens direktør Rasmus Sielemann Christensen. I et skriftligt svar understreger han, at Beof ”overvejende har benyttet tilskuddet til at netop holde priserne på varme nede”, og således har RVV haft den ubetingede fordel af grundbeløbets eksistens, mener direktøren.

”Tilskuddet har været en del af den samlede økonomi og dermed de fordelingsnøgler, der ligger mellem el– og varmesiden. I takt med at mere og mere af produktionen er baseret på varmeproduktion, har dette naturligvis også betydet, at varmesiden har fået en meget stor andel af grundbeløbet. Det er mellem parterne uenighed omkring fordelingsnøglerne, og dette spørgsmål behandles af forsyningsmyndighederne, men at påstå, at Rønne Varme ikke har fået nogen del i grundbeløbet, det har simpelthen intet på sig”, skriver Rasmus Sielemann Christensen.

Han argumenterer for, at de to selskaber var bedre stillet, hvis de allierede sig frem for at bekrige hinanden.

”Den tidligere regering traf en beslutning om fjernelse af grundbeløbet. Her har vi et fælles ønske, som består i, at dette kan komme tilbage, fordi det netop er én af væsentlige årsager til at prisen på varmen er steget. I stedet for at Rønne Varme beskylder Beof for at være ansvarlige for, at dette tilskud er forsvundet med højere priser til følge, skulle vi så i stedet ikke stå sammen overfor myndighederne og sammen forsøge at få det tilbage?” siger Rasmus Sielemann Christensen.

Kraftværker – fra elproducent til elforbruger

I dag produceres knap 40 procent af den elektricitet, vi bruger i Danmark, på kraftvarmeværkerne, oplyser Dansk Fjernvarme. I de kommende år forventes kraftvarmeværkernes produktion af el at falde, når energisystemet udbygges med solceller, vindmøller og elkabler til udlandet. Det ventes, at en stadig større andel af varmen til fjernvarmeforbrugerne vil blive produceret med eldrevne varmepumper og elkedler. ”Denne elektrificering af fjernvarmen vil føre til, at fjernvarmeselskaberne bliver blandt de største elforbrugere i Danmark”, skriver Dansk Fjernvarme

I udspillet til en klimahandlingsplan foreslår den socialdemokratiske regering ”at sænke afgifterne på grøn strøm til opvarmning og hæve dem på sort varme”, hvilket vil sige olie og gas. Omstillingen af varmesektoren vil regeringen fremskynde ved at give støtte til varmepumper, fjerne forbrugerbindingerne til naturgas og fremme brugen af grøn overskudsvarme fra for eksempel datacentre eller industrivirksomheder.

Overblik i varmestriden

I 1990

forberedes byggeriet af kraftvarmeværket blok 6 på havnen i Rønne. Østkraft – det senere Bornholms Energi og Forsyning (Beof) – betaler ifølge aftalen 77 procent, mens Rønne Varmeforsyning, dengang et kommunalt selskab, betaler 23 procent.

I april 2015

får Østkraft tilladelse til ombygningen af blok 6 af Energistyrelsen. Det sker på trods af, Rønne Vand og Varme (RVV), som køber varmen af Østkraft og distribuerer den til varmeforbrugerne, ikke har givet samtykke.

Beof mener, at RVV skal dække 90 procent af investeringen. RVV er uenig. De foreslår i forhandlingerne, at RVV skal betale 62,4 procent. Parterne bliver aldrig enige.

Uenigheden handler også om valget af brændsel. RVV er modstander af at overgå til 100 procent træflis-fyring.

I foråret 2017

er ombygningen færdig, og Beof tager blok 6 i brug. Biomasse fra træflis er nu den eneste energikilde. Før ombygningen var kul den primære brændsel.

Beof opkræver fra 2017 varmepriser, der indeholder afskrivninger, hvor Rønne Varme skal betale 90 procent af ombygningen.

I februar 2018

holder Rønne Varme op med at betale den opkrævede pris. Rønne Varme henholder sig til den oprindelige aftale fra 1990, hvor andelen kun er 23 procent.

Beof og Bofa, der leverer varme til RVV fra affaldsforbrændingen, ophæver samtidig deres varmeaftaler og indbringer sagen til voldgiftsretten.

I juni 2019

vinder Rønne Varme voldgiftssagen mod Beof, der ikke må opkræve en pris med en afskrivning på 90 procent af ombygningen.

I stedet afgøres det, at RVV blot skal dække 23 procent.

5. november

Rønne Varme meddeler, at kunderne i gennemsnit skal betale 47,8 procent mere for varmen fra marts 2020. Den variable varmepris på varmeregningen stiger fra 132,5 kroner per gigajoule eksk. moms til 231,38 kroner per gigajoule. Stigningen svarer til, at prisen vil stige med 6.400 kroner om året – 534 kroner om måneden – for en gennemsnitlig husstand med et årligt varmeforbrug på 65 gigajoule.

7. november

vinder Rønne Varme også voldgiftssagen mod det kommunale affaldsselskab Bofa og Bornholms Regionskommune.

I de to sager forholdt voldgiftsretten sig kun til vilkårene under de gældende varmeaftaler.

Aftalerne udløber 31. december 2019.

Sideløbende finder en række sager om fremtidens prisberegning sted hos Energistyrelsen og Forsyningstilsynet.

10. december

træffer Forsyningstilsynet en foreløbig delafgørelse i en klagesag anlagt af Rønne Varme. Denne gang falder afgørelsen ud til Beofs fordel. Blandt andet anerkender Forsyningstilsynet, at Beof har lov til at opkræve de foregående års underbetaling i varmeprisen i 2020 og 2021. Dette begrundes med, at underdækningen fra Rønne Varmes manglende betaling af afskrivninger, finansieringsomkostninger og brændselsomkostninger efter ombygningen anses for at være en nødvendig omkostning.

19. december

Kommunalbestyrelsen afviser at støtte RVV’s projekt om et nybygget varmeværk, der i modsætning til Beofs kraftvarmeværk ikke også skal producere el. For at kunne søge dispensation hos Energistyrelsen havde RVV brug for kommunalbestyrelsens opbakning.

1. januar 2020

Den eksisterende varmeleveringsaftale udløber. Beof’s varslede prisstigninger træder i kraft for Rønne Varme, men forbrugerne får dem først at føle fra marts.

2020 indtil nu

Forhandlingerne om en ny varmeleveringsaftale er endnu ikke begyndt. Parterne venter på en endelig afgørelse fra Forsyningstilsynet. I april indbringer RVV sagen for voldgiftsretten, denne gang har RVV rejst et erstatningskrav mod Beof.

Marts 2020

træder prisstigningerne i kraft. Ude hos varmekunderne stiger prisen på én gigajoule varme fra cirka 132 til 231 kroner. De første aconto-regninger (for maj, juni og juli), hvor prisstigningen er slået fuldt igennem, har RVV udsendt til kunderne i sidste uge.