Lea Wermelin: Luften blev renere, men på en rigtig trist baggrund

Lea Wermelin bliver kørt til redaktionens dør af sin mand, Jonas. Tidendes bygning på Nørregade i Rønne er valgt som mødested, men de velkendte smitteforanstaltninger gør, at vi ikke kan sætte os indenfor. I stedet for har vi på forhånd aftalt med Lea Wermelins særlige rådgiver, at interviewet skal foregå med passende afstand under åben himmel, og hvad er mere passende end at sætte kursen mod den mest bynære natur, stranden ved Nørrekås, når interviewet netop skal dreje sig om miljøet og naturen i en coronatid.

Luften blev renere,
men en total
nedlukning af samfundet
er ikke god inspiration
Lea Wermelin

Vi er i begyndelsen af maj og har heldigvis ramt en solskinsdag. Fra pandemien i marts satte en brat stopper for hverdagen og frem til påske, opholdt miljøministeren sig hjemme på fødeøen, og ministeriet blev i en måneds tid primært styret fra Sandvig, idet møder og samtaler blev taget over Skype.

I april vendte hun tilbage til sit kontor og påbegyndte arbejdet på Slotsholmen.

Sidst jeg snakkede med dig, var lige før jul på dit kontor. Hvad er det vigtigste, der er sket for dig som miljøminister siden da?

– Det, der har fyldt allermest, er coronakrisen. Jeg kan huske, at jeg havde et bredt ordførermøde – det vil sige med alle partier inviteret – samme aften som meddelelsen om, at Danmark lukkede ned, kom. Siden da har det fyldt det hele. Lige inden var jeg selv i Indonesien, hvor Bornholm var med sammen med Samsø og deltog i et eksportfremstød. Det var i den spæde opstart, hvor man vidste, der foregik noget i Kina og Singapore, som vi også besøgte på turen. Men at det kunne blive så altomsiggribende, var der ingen, der forudså på det tidspunkt. For mig er der et "før og efter corona". Alt det normale arbejde, vi havde gang i på alle mulige områder – lige fra udmøntning af finanslovsinitiativer om urørt skov til håndtering af kulegravning på havbrugsområdet – blev sat på standby på grund af corona.

– Efterfølgende har det for mig også handlet om at håndtere nogle af de ting, der er opstået (som følge af coronaepidemien, red.). For eksempel var det svært at få håndsprit, og en del af de EU-regler ligger på mit område, så vi måtte kigge på, hvordan vi gjorde det nemmere og billigere for virksomheder at starte produktion af håndsprit op. Det er bare ét eksempel.

Øjenåbner

Nu har der mange steder i verden været eksempler på, at den nedsatte aktivitet har ført til mindre forurening og måske blotlagt nogle ting, som vi ikke tænker så meget på til daglig. Har effekterne af coronatiden været en øjenåbner for dig på nogen måder?

– Jeg har også set billeder fra en indisk by, hvor man pludselig kunne se Himalaya, som man ikke havde kunnet se i 30 år, og det siger jo noget om, hvor massive problemer der er med luftforurening.

Har I i Miljøministeriet set nogen tilsvarende corona-relaterede fænomener i Danmark – og hvor?

– På billederne fra udlandet har vi kunnet se, hvor massive problemerne er mange steder i verden. Det er ikke 1:1 det samme i Danmark, men vi har store udfordringer med luftforurening, særligt i de store byer, siger Lea Wermelin, samtidig med vi når frem til Nordre Kystvej.

Mens vi venter på at kunne krydse vejen, fortæller hun, at miljømyndighederne har været i stand til at måle, at luften er blevet renere. Hun peger på den reducerede trafikmængde i både Danmark og nabolandene og mindre forurening fra andre kilder som årsagerne til coronatidens forbedrede luftkvalitet.

– Vi kan se, at der har været en rigtig stor nedgang i luftforureningen. Så tallene er gode i forhold til forbedret luft, men de kommer jo på en rigtig trist baggrund med kæmpe konsekvenser for vores sundhedsvæsen og samfund.

Kan I så overhovedet bruge målingerne til noget?

– De viser i hvert fald, at ren luft er vigtigt. Men det er selvfølgelig svært at hente inspiration i, at man lukker samfundet totalt ned. Vi mener stadig, at der skal tages skridt for at få renere luft i Danmark. Det er der behov for. Vi har allerede igangsat et lovforslag om miljøzoner for den tunge transport, lastbiler og busser. Vi har også et lovforslag på vej om udskiftning af de ældste brændeovne i samarbejde med EU for at mindste luftforureningen. Det er noget, der er meget vigtigt for mig, for tusindvis af danskere dør for tidligt af luftforening i Danmark.

Ud i naturen

Når du sidder i Sandvig, har du så selv tænkt over, om himlen har været mere klar , og luften har været mere ren under nedlukningen?

– Hmm, jeg har været i hvert fald selv oplevet, at rigtig mange af os søger ud i naturen. I en tid, hvor man ikke kan så meget andet, har mange familier sukket efter at komme ud, hvor der er frisk luft, man kan få noget vind i håret og nogle gode oplevelser. Vi er måske blevet mere klar på, hvor vigtig naturen er for os. Altså, hvor vigtigt det er med ren luft og med natur, der er vores fælles, og som altid holder åbent. Jo bedre vi kender naturen, jo bedre passer vi på den.

– Jeg tror, at man lang tid frem kommer til at se, at flere er ude i naturen, fordi de har fået øjnene op for, hvad det egentlig er, naturen kan. Derfor er det også min opgave, at vi bliver ved med at invitere folk ud i naturen. Naturen har en helt særlig værdi og kan være den mentale opladning, som mange har brug for – ikke mindst, når alt ellers foregår digitalt; på skærm, ipad eller computer.

Har I nogle data, der kan vise, om flere har brugt naturen under nedlukningen?

– Ja, vi kan se på naturtællere, der er sat op, at der er markant flere, der tager ud i naturen. Vi har ikke konkrete tal over det hele, men vi ser helt klart, at der er flere danskere i naturen.

Er det noget, du selv har bemærket på Bornholm, at flere har gjort brug af naturen? Du har selv opholdt dig en del i den bornholmske natur, ikke?

– Det har jeg i den grad. Når man har børn hjemme, og alle har brug for et frikvarter, er det rigtig dejligt at kunne gå ud og trække frisk luft. Vi har brugt Hammeren meget og fået det åndehul, man har brug for i sådan en hverdag, hvor det hele er anderledes, og man både skal arbejde og passe børn. Der oplever jeg, at rigtig mange er derude. Men det gode ved vores natur er jo også, at der rent faktisk er plads til afstand, så jeg har ikke oplevet i den bornholmske natur at være steder, hvor jeg tænkte, der var alt for mange, eller at der ikke var plads, siger Lea Wermelin _ og spørger efter en tænkepause:

– Skal vi gå ned til stranden?

Den første pynt

Vi er gået i stå ved cykelstien ved Nørrekås Lystbådehavn, og det er en god idé at nærme sig målet. Mens vi går i sandet, nævner Wermelin, at hun er kommet meget på stranden som barn, for hun er vokset op i en villa i den nordlige del af Rønne ikke synderligt langt herfra.

Jeg spørger, om de plejede at bade her, hvor vandet til tider bærer præg af at befinde sig i en stillestående krog. Det skete ikke så tit, for som regel gik de på Antoinette Strand, hvis de skulle have en dukkert, fortæller miljøministeren og peger i retning af den mere idylliske strand, der ligger "derude bag den første pynt".

Under sit eksil på nordlandet er hun gået i det kolde vand nogle gange – også selv om saunaen i Sandvig har været nødt til at holde lukket.

Du har et ben i begge lejre – ét i storbyen, hvor du bor noget af tiden, og ét på Bornholm. Tror du, sådan en krise kunne gøre det mere attraktivt igen at bosætte sig uden for de store byer, tæt på naturen – hvor videomøder kan få en betydning?

– Det kan man håbe, at det vil. Og jeg synes allerede, at man ser trenden, og at flere flytter ud af de store byer og søger ud i naturen, hvor man kan åbne døren, og så er den lige ude foran. Men det handler også om politik. Det skal være godt at bo i alle dele af Danmark, og at der skal sættes en stopper for den centralisering, som vi har set gennem så mange år, så velfærden er i orden.

– Men jeg tror, mange har fået øjnene op for, at naturen kan noget helt særligt. Forhåbentlig er der rigtig mange, som, når de skal bruge deres sommer i Danmark, tager ud i naturen – i alle dele af Danmark – og måske dér bliver inspireret og ser, at der er andre gode steder at slå sig ned eller komme som turist.

Hvad har du selv af planer til sommer?

– Jeg har ikke lagt sommerferieplaner endnu. Ikke andet end at jeg forestiller mig, at jeg skal være her på Bornholm det meste af min sommerferie. Jeg skal ikke afvise, at vi også kunne tage en afstikker til et andet sted i Danmark. Og Bornholm er jo et af de mest fantastiske steder at være, så jeg synes ikke, det er så tosset, siger Lea Wermelin.

LÆS VIDERE UNDER BILLEDET


 

Regeringen skar lov-ambitionerne ned til 60 procent

Da regeringen lukkede langt det meste af Danmark ned, vendte den samtidig blikket indad og modererede listen med lovforslag, som skulle være fremsat i foråret.

– Vi lavede en øvelse i regeringen, hvor vi kiggede på alle lovforslagene for at afgøre, hvor mange vi kunne udskyde til næste samling, så der også var plads til alt det andet parlamentariske arbejde som samråd, beslutningsforslag, mundtlige paragraf 20-spørgsmål, fortæller miljøminister Lea Wermelin (S).

– Vi skar ned til cirka 60 procent af de lovforslag, som vi havde. Samtidig har vi sagt, at målene er de samme, men selvfølgelig kan man ikke nå dobbelt så meget på den samme tid.

Mens ministerierne i begyndelsen lagde alle kræfter i at håndtere coronakrisen, fyldte de normale sager slet ikke, forklarer den bornholmske minister. De seneste uger er behandlingen af love, der ikke har noget med virushåndtering af gøre, blevet genoptaget i folketingssalen, og for Lea Wermelin kulminerede forårets arbejde, da første del af en klimahandlingsplan blev præsenteret i onsdags. Inden da havde andre partier kritiseret regeringen og specifikt Lea Wermelin og klima- og energiminister Dan Jørgensen for at være for langsomme i optrækket med den grønne omstilling.

– Jeg kan godt forstå utålmodigheden. Noget af det, partierne har rykket for, er det, som vi er blevet enige om på Finansloven – flere af de ting ligger på mit område, for eksempel mere urørt skov og mere vild natur i Danmark. Men jeg må bare sige, at coronakrisen har haft en betydning for det generelle arbejde, og nogle af de møder, der var planlagt, blev simpelthen aflyst eller udskudt på grund af den. Det gode er, at vi stadig er enige om det. Vi er i fuld gang med arbejdet, men det har selvfølgelig forsinket nogle af de ting, som vi ellers kunne have været på plads med nu, sagde Lea Wermelin til Bornholms Tidende forud for præsentationen af klimaudspillet.

– Jeg er den første til at presse på, men håber også, at der er forståelse for, at coronakrisen bare har ændret fundamentalt ved vores arbejde i denne periode.

Med klimahandlingsplanen præsenterede Wermelin på sit område et forslag til en mere ambitiøs og ensartet affaldssortering, mens visionerne om mere vild natur ligger uden for planen.

LÆS VIDERE UNDER BILLEDET

Genopretningen skal være mere geografisk retfærdig

Den bornholmskvalgte miljøminister sætter pris på, hvordan befolkningen såvel som politikerne reagerede, da alle i samfundet fra den ene dag til den anden skulle lægge livet om. Folk tilsidesatte egne hensyn for at beskytte de svageste, nye teknologiske hjælpemidler blev indført, bevidstheden om vigtigheden i håndhygiejne kom i brug, og mange fik en lejlighed til at reflektere over deres liv.

Har du som miljøminister et håb om, hvad læringen fra coronatiden kan føre med sig af ændringer i samfundet?

– Noget af det bedste, jeg har oplevet under coronakrisen, og som jeg også sagde noget om i min 1. maj-tale, er fællesskab. Det har været en krise, som ingen af os har stået i før, og hvor vi skulle træffe nogle beslutninger, som ingen af os anede noget om for få måneder siden. Der har fællesskabet virkelig stået sin prøve. Ikke bare på Christiansborg, hvor vi har samarbejdet meget bredt omkring at finde de løsninger, der er lavet, men også lokalt, hvor vi kan se, at naboer har hjulpet hinanden med at handle ind. Man har været meget opmærksomme på at finde på veje til at hjælpe dem, der har mest brug for det. Og det giver håb for fremtiden, siger Lea Wermelin.

– Fællesskabet er noget af det, som vi skal huske at tage med os – også i den politik, som vi skal udforme på baggrund af coronakrisen. Nu har vi de her hjælpepakker, der har skullet holde hånden under de virksomheder, der i den grad har haft det svært i krisen, og hvor mange er blevet fyret. Det gælder jo også her hos os. Men det skal også ses i forhold til den lidt mere langsigtede genopretning, hvor vi skal sørge for at gøre det på en anden måde, end vi gjorde under finanskrisen, hvor regningen blev skævt fordelt. Yderområder som Bornholm måtte betale en meget høj pris og blev hårdere ramt end andre steder. Så at tage fællesskabet med handler også om, at det bliver en retfærdig måde, kriseregningen fordeles på, siger Lea Wermelin.

Det bliver grønt

Hun er også opsat på, at initiativerne, der skal stimulere økonomien, understøtter den grønne omstilling.

– At det bliver grønt, er noget af det, der også vigtigt for mig som miljøminister. Mit håb er, at vi ikke bare genopretter økonomien, men også genopfinder og gentænker den måde, som vi har indrettet os på i forhold til at løse nogle af de meget, meget store problemer, der er for klimaet, miljøet og naturen, siger hun og nævner de besluttede klimarenoveringer af almene boliger som et område, hvor væksthensyn er tænkt sammen med tiltag, der reducerer energiforbruget.

– Og på mit eget område er der cirkulær økonomi. I stedet for at vi i dag er et af de lande, der producerer allermest affald, skal vi hen til et sted, hvor affaldet bliver til nye ressourcer. Hvor vi har meget mindre plastikaffald, og hvor virksomhederne kan bruge det, der i dag er affald, i nye produkter. Det er den måde, vi skal tænke på – og ikke bare gå tilbage til noget, vi havde før.

Så det er ikke kun hos forbrugerne, man kan have et håb om, at krisen fører til ændrede vaner?

– Jeg tror, man skal gøre det mere strukturelt, for som forbruger er det svært, når man står nede i butikken og skal vælge. Man bliver begrænset af de produkter, der sælges, og det kan måske være svært at gennemskue, hvilke ting der er miljø- eller klimamæssigt bedre end andre. Der hviler et ansvar på os politikere for at sørge for, at vi hjælper med at indrette systemet, så det bliver nemmere for forbrugerne at vælge det grønne. Men også for virksomhederne, der sådan set også bliver en del af løsningen. Heldigvis har danske virksomheder mange gode løsninger, så det har jeg sådan set store forhåbninger til. Det er i hvert fald det, vi har lagt frem som Socialdemokratiets mål.