Fik nøglerne for en måned siden: Forrygende sæsonstart i Brohuset

Fik nøglerne for en måned siden: Forrygende sæsonstart i Brohuset
Klaus og Mie Juhl har å?bnet cafeen i Brohuset. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 24. MAJ 2020 • 15:24
Af:
torben-oestergaard-moeller
| ABONNENT
24. MAJ 2020 • 15:24
– Er det helt nyt det her, spørger en besøgende i Brohusets café ved Hammershus.

Lige knap nok, for besøgscentret blev jo indviet i marts 2018, hvilket Mie Juhl bag disken forklarer med tilføjelsen:

– I år åbnede vi i forgårs.

Lige præcis – torsdag, som var Kristi Himmelfartsdag, slog hun og gemalen, Klaus Juhl, dørene op til deres første sæson som forpagtere af cafeen og butikken i besøgscentret.
Det er da helt vildt,
når vi kun er på
tredjedagen.
Det kan ikke gå
helt galt, tænker vi.
Klaus Juhl

Og starten på sæsonen har vist sig at blive ikke så ringe endda.

Parret fik opgaven, efter at de hidtidige forpagtere, koncernen Kadeau, gik konkurs, og Klaus Juhl har tidligere til Bornholms Tidende forklaret, at han og Mie ikke helt har alderen til at gå på pension endnu, hvorfor de var på udkig efter endnu et eventyr i deres erhvervskarriere og altså fandt det her ved Hammershus.

Han tilføjede:

– Timingen er naturligvis ikke helt perfekt med disse Coronatider, men det var nu, muligheden bød sig.

Coronatider eller ej, der er faktisk her lørdag ved middagstid mange biler på parkeringspladsen ved besøgscentret – hvor p-vagterne allerede er på udkig efter en hurtig gevinst – og også mange besøgende i centret, ligesom man kan ud af de store panoramavinduer kan se adskillige skikkelser på vej op til selve borgruinen.

– Det er gået forrygende, kan Klaus Juhl da også berette om aktiviteten i café og butik siden åbningen torsdag.

– Vi har haft rigtig mange folk igennem. Vi startede jo også med to gode dage med dejligt vejr, så her har været fyldt på terrasserne og fyldt med mennesker på borgen. I dag er vejret godt nok lidt mere kedeligt, men her har været masser at se til. Sådan er det også, når man skal starte op et nyt sted, hvor man skal få et nyt koncept til at fungere.

– Vi har i hvert fald ikke ligget på den lade side. Faktisk har vi allerede været tæt på rekordomsætning i forhold til nogle af de gode dage sidste år, når jeg sammenligner med juli i 2019. Og det er da helt vildt, når vi kun er på tredjedagen. Det kan ikke gå helt galt, tænker vi.

Og jeres nye koncept består i hvad?

– Vi har lidt mere folkelige priser, og vores menukort har et lidt brede udvalg. Vi har lige fra en hotdog til en burger med pomfritter, vi har smørrebrød og sandwich, og i dag har vi også en gullaschsuppe med lam fra Hammershus. Vi laver også en burger med pulled lam med hammershuslam, og vores pølser er fra Bornholmerslagteren og så videre. Der er lidt for enhver smag og pengepung. Vi har også kager, og i butikken kan man få kaffe to go og vand to go og en masse bornholmske specialiteter.

Softice

Hvad er især populært?

– Det, der især går rigtig godt, er nok vores burger – både pulled lam og den klassiske burger. Og så sælger vi rigtig mange softice. Det er jo også nyt, at vi sælger bornholmersoftice fra Klemensker mejeri, siger Klaus Juhl.

Brohusets café har haft en svær start, forklarer han.

– Første år kom man sent i gang, fordi køkkenfaciliteterne var forsinket, og sidste år kørte man med et ret smalt koncept, hvor vi har gjort det lidt mere bredt, og nu er det en café og ikke en restaurant. Man kan bare bestille, hvad man vil have her ved disken og sætte sig, som man vil. Før var her lidt mere lukket af, og man skulle reservere bord – og to stykker smørrebrød kostede 170 kroner.

Så du tænker, I rammer rigtigt med jeres koncept?

– Ja, det gør jeg, her er noget for enhver smag og enhver pengepung, siger Klaus Juhl, som ser ud til sammen med Mie at have nogle travle måneder foran sig.

– Det er præcis en måned siden, vi fik nøglerne, så det er gået stærkt, konstaterer han.

Hvor mange er I på arbejde i dag?

– Vi er syv personer.

Der er åbent dagligt klokken 9-16 i Brohuset.

Hammershus Besøgscenter


I marts 2018 åbnede Hammershus Besøgscenter. Det er bygget, så det føjer sig ind i landskabet cirka 200 meter øst for Hammershus og adskilt fra borgen af en kløft.

Fra besøgscenteret kan man se Hammershus i et helt nyt perspektiv med en helt fantastisk panoramaudsigt fra bygningens store vinduer.

Det er i besøgscenteret muligt at se en udstilling om Hammershus. Udstillingen er lavet i samarbejde med Museum Sydøstdanmark og giver gæsten mulighed for at lære den helt utrolige historie, som borgruinen gemmer på, at kende.

Kilde: bornholm.info

blockquote>