De små gamle stenbrud er blevet idylliske søer og kaldes Klondyke.

På weekendtur med Sillehoved: Flot og brutal natur – og det bornholmske Klondyke

NATUR

Ringebakkerne er et højtbeliggende klippefyldt område syd for Vang. Her udfolder naturen sig på den smukkeste måde, men samtidig møder man konflikten mellem naturen og mennesket, da stedet er præget af stenindustrien.

Det kan næsten føles som et chok, når man ser den smukke natur med nøgne og brutale klippevægge, store forladte klippeblokke, rustne jernbaneskinner og en stor bro af jern over en dyb slugt. De mange stenbrudsaktiviteter er i vore dage ophørt, og området udlagt til rekreative formål. Men trods de mange ar i landskabet er der stadig idylliske steder, blandt andet nogle tidligere stenbrud kaldt Klondyke. Hvor naturen selv har omskabt dem til små søer med en rig flora og fauna. Samtidig er der en flot udsigt over den nordbornholmske klippekyst og Hammershus.

På havnen ses en kompasrose med kasserede profiler, som skulle til Christiansborg. En huggefejl var årsag til at stenhuggeren måtte arbejde gratis med den nye, af vrede kastede han den kasserede ud i havet. 1983 blev de fisket op og opsat som minde.

Historien om Vang Stenbrud

Der kan parkeres på Vang Havn, hvor der findes offentlige toiletter. Den anviste rute er på cirka fire kilometer, så husk fornuftigt fodtøj.

I vore dage er Vang et hyggeligt sted uden for alfarvej, der er fritidsbåde i havnen, fine helårshuse og sommerhuse samt en god restauration og kiosk ved havnen. Omkring 1900 var Vang et aktivt fiskeleje og samtidig store stenbrud med 300 arbejdspladser. Dengang var der både en bager og købmand i Vang.

Stenbruddet begyndte i 1895. Christiansborg i København var i 1888 nedbrændt og skulle genopføres med søjler og profiler af den særlige grå vanggranit. Fra stenbruddet kørte hestetrukne tipvogne på skinner med store klippeblokke til forarbejdning på havnen. Hestene blev senere udskiftet med motorkraft, og da man anlagde flere nye stenbrud oppe over skrænterne, måtte der laves dobbeltspor. Dermed kunne de tungt lastede vogne trække de tomme og lette opad. Der var ligeledes leverancer af granit til Strandvejen i København og Storstrømsbroen samt tusindvis af brosten og kantsten.

Gennem tiden har der været mange ejere af stenbruddene. I 1980 fik Superfos ordren på granit til den nye Storebæltsbro og købte hele området, og samtidig anlagde selskabet en ny havnemole syd for Vang til direkte udskibning. På den måde sparede man transporten til Hasle Havn.

De mange stenbrud blev forbundet med veje, og man sprængte en dyb slugt i kystklipperne, så de store lastvogne kunne køre ud til molen. Superfos skiftede senere navn til NCC, men da ordren på granit til Øresundsbroen svigtede, solgte de hele området til Bornholms Regionskommune.

I dag er det fredet med fri adgang overalt. Der er tilladt klippeklatring og andre fritidsaktiviteter samt bygget et shelter med gratis soveplads og grill.

Den store næsten monumentale jernbro ligesom svæver over slugten og forbinder kyststien.

Monumentale broer og gamle stenbrud

Man starter turen ved at følge Vandmøllevej opad og passerer en vandmølle fra 1810. På grund af terrænet er det en såkaldt ”overfaldsmølle”, hvor vandet oppefra blev ført til møllen af en lang rende af træ. Møllen er fredet. Herfra følger man stien til højre og vandrer højt oppe over klippekysten på kanten af et stenbrud. Klipperne er i dag ynglested for mange sølvmåger, deres markante skrig er en flot lydkulisse i landskabet. Kort efter passeres den monumentale jernbro over slugten.

Da man lavede vejen ud til den nye mole, måtte man forbinde stien langs klippekysten med en almindelig bro. Den blev i 2002 erstattet af et kunstværk lavet af Peter Bonnén. Den nye bro var en gave fra DGI til Bornholm efter landstævnet. Dengang skabte jernbroen en voldsom debat, men på en måde har den tilført de rustikke omgivelser en ny dimension og ligner noget der svæver over slugten.

Fra en lille bænk er der en flot udsigt over Nordbornholm og Hammershus.

”Krogeduren” og naturen ved Klondyke

På et tidspunkt vandrer man højt oppe over klippekysten. Dybt nede på stranden ses en høj isoleret klippe, der ligner en statue af en krage med øjne, men den otte meter høje klippeformation er formet af havets kræfter. På øens dialekt kaldes den ”Krogeduren”, som betyder kragestøtten, og øjnene består af kvartskrystal.

Senere passeres en lille skov med vindblæste træer, der er beklædt med grønne vedbend. På stiens højre side ses et tjæret træskur. Det blev i ældre tider anvendt af strandvagterne, når de gik patrulje langs den farlige klippekyst, og dengang blev stien kaldt for redningsstien.

I maj er der mange blomster, blandt andet røde dagpragtstjerne og farvestrålende orkideer. Musikken leveres af de syngende nattergale.

Et øjeblik efter er man fremme ved små tidligere stenbrud, kaldt Klondyke. I dag har naturen forvandlet dem til små søer i flere etager, og der er en dejlig stemning. Langs kanterne er der dunhammere og på vandfladen flydende vandaks. Søerne er ynglested for skrubtudser og lille vandsalamander. Her er ren idyl. Selv om store rå klippeblokke og gamle borehuller vidner om fortiden. Fra en lille bænk er der en meget flot udsigt mod nord til Hammershus og Hammerknuden.

Klondyke er et mærkeligt navn, der minder om det vilde vestens guldgravereventyr. Selvfølgelig herskede der også her en barsk stemning med hårde hammerslag og sprængninger med sortkrudt. Men der blev også fundet guld, troede man. Det viste sig at være svovlkis, og skuffede sagde stenhuggerne narreguld og kaldte stedet Klondyke.

Der kan returneres ved at følge stien væk fra kysten, den ender oppe på cykelvejen til Vang. Man følger den mod venstre og efter nogle helårshuse kommer et vejkryds. Vejen mod venstre fører ned gennem de enorme stenbrud, og man ser jernbroen ”svæve” over slugten. Få minutter efter går man under broen og er tilbage ved Vang Havn.