Biografdirektør: Vi arbejder lidt i blinde

Biografdirektør: Vi arbejder lidt i blinde
Rønne Bio. Arkivfoto: Allan Rieck
| ABONNENT | 21. MAJ 2020 • 15:43
Af:
torben-oestergaard-moeller
| ABONNENT
21. MAJ 2020 • 15:43
Biografdirektør Viki Petersen, Rønne Bio, er glad for, at hun snart igen kan slå dørene op til filmens verden for sit publikum.

Men hvornår?

Det kan hun ikke sige præcist, for i lighed med for eksempel museerne afventer også hun nærmere instrukser fra Kulturministeriet om retningslinjerne for genåbningen i fase 2, som partierne i Folketinget forhandlede på plads sent onsdag aften.
Vi har også aftalt
i biografbranchen,
at vi alle åbner
på samme tid.
Viki Petersen,
biografdirektør

– Vi havde jo fået at vide, at vi måtte åbne den 8. juni, men nu siger de så, at vi må åbne allerede den 27. maj, siger Viki Petersen.

– Og vi glæder os selvfølgelig til at åbne, men der er en masse praktik, der skal falde plads, inden vi kommer dertil. Og kun en uge til åbning tror jeg er lige kort nok i forhold til, at vi skal have alt det praktiske på plads, når vi intet ved endnu om, hvor mange vi må lukke ind, hvor tæt publikum må sidde og så videre.

I afventer Kulturministeriets retningslinjer?

– Ja, så vi arbejder lidt i blinde i øjeblikket. Lige så snart, vi får retningslinjerne, er vi helt klar på at åbne, men om vi kan nå det med de tiltag, der måtte blive meldt ud, er ikke sikkert.

Så du tør ikke nu sige, at I åbner den 27. maj?

– Nej, det kan vi ikke sige. Vi har også aftalt i biografbranchen, at vi alle åbner på samme tid.

Så det vil sige, at selv om I knoklede på og kunne blive klar, så venter I på de andre?

– Ja, det har vi en aftale om.

Hvilken film?

Ved du, hvilken film I åbner med?

– Nej, det er så det næste problem. Jeg har overhovedet ikke fået oplysninger om, hvad det bliver muligt at booke. Så det tager lidt tid at finde ud af, og først dernæst skal vi have filmene hentet hjem, og der er nogle sikkerhedsforanstaltninger, som betyder, at det ikke er noget, man bare lige gør på to dage. Man kan ikke bare lige trykke på en knap, og så starter en film.

Du ved altså hverken, hvad I åbner med, eller hvornår I åbner?

– Nej.

Men den 6. juni har I vel haft i kikkerten længe?

– Ja, så da vil jeg formode, at vi er klar.

Da regner du med, at I senest åbner?

– Ja, siger biografdirektøren.