Soldaterkammerater fik en kæmpe oplevelse i tv-program: De var tæt på sejren i Singapore

Det var dramatisk og spændende, da det tirsdag aften på TV 2 lige akkurat ikke lykkedes de to bornholmske soldaterkammerater, Kim Thygesen og Carsten Christophersen, at vinde førstepræmien på 250.000 kroner i programserien "Først til verdens ende".

– Jeg ved faktisk ikke, om jeg må sige det. Men det var meget tæt, siger Carsten Christophersen dagen derpå om opløbet, hvor han er mødt på arbejde på Almegårds Kaserne.

Fem parkonstellationer deltog i serien fra start. Starten gik i Odense. Her afleverede deltagerne deres kreditkort og telefoner, og i bytte modtog de en konvolut med et beløb i kontanter svarende til, hvad to flybilletter fra Danmark til Singapore ville koste. 21.718 kroner. Men fly var bandlyst som rejseform. Og så gik konkurrencen ud på at nå først frem til Singapore over land og vand.

Opløbet stod mellem soldaterkammeraterne og kæresteparret Stephanie og Nicolaj. Parrene nåede samtidig til grænsen til Singapore, og i sidste ende var det marginaler, som betød, at kæresteparret løb med den kvarte million.

– Der er ingen tvivl om, at vi gerne ville have vundet, og vi gjorde alt, hvad vi kunne. Jeg har det ok med, at vi blev nummer to. Pengepræmien ville have været toppen af kransekagen. Rejsen i sig selv er meget mere værd, synes jeg, siger Carsten Christophersen.

En overraskelse

De to soldaterkammerater kender hinanden fra den bornholmske opklaringsbataljon, hvor Carsten Christophersen har arbejdet siden 2003. Kim Thygesen stoppede i forsvaret for et par år siden efter at have fået PTSD – posttraumatisk stresslidelse. Det var Kim Thygesen, der meldte de to til programmet, uden at kammeraten vidste noget om det.

– Jeg er en meget privat person, så det ligger ikke til mig at skulle tilmelde mig et realityprogram på TV 2. Men det gjorde Kim så. Det kom som en stor overraskelse for mig. Men jeg tænkte, at det kunne være fint at tage til den casting sammen. Jeg havde ikke forestillet mig, at vi kom med i programmet. Men det gjorde vi, og det er jeg rigtig glad for i dag. Jeg ville have gjort det igen, siger Carsten Christophersen.

– Mange af de oplevelser, jeg har haft sammen med Kim, har været i forsvaret på øvelser og udsendelser. Derfor var det rigtig spændende for os at få nogen oplevelser sammen udenfor forsvaret. Det var en kæmpe oplevelse at møde en masse forskellige mennesker og kulturer undervejs.

Et styrket venskab

Optagelserne foregik fra sidst i oktober til kort før jul, og undervejs blev deltagerne stort set hele tiden fulgt af et kamerahold.

– Man lærer hinanden godt at kende. Men vi var også på forhånd klar over, at der ville komme konflikter. Vi havde en strategi for, hvordan vi ville løse det. Når vi begyndte at diskutere, og det ikke længere var konstruktivt, havde vi en aftale om at gå hver til sit i fem-ti minutter, og når vi så var faldet ned, kunne vi fortsætte i en konstruktiv tone. Det fungerede rigtig godt. Det tror jeg er noget, vi har med fra forsvaret, siger Carsten Christophersen.

– Jeg synes, at vores venskab er blevet styrket med nogle nuancer, som vi ikke havde før. Nu er vi kommet lidt dybere ind på hinanden.

– Det har været spændende at se programmerne sammen med mine børn og gennemleve turen igen. Men man kan også se, at når man kun har otte udsendelser på 40 minutter, som er redigeret ud fra 50 dage, er der mange gode historier, som ikke er kommet med.

Blev syg i Kina

– Da vi var i storbyen Kunming i Kina blev jeg rigtig syg. Noget af det, jeg ønskede for Kim, var at han også fik mulighed for at tage ansvar og initiativ. Her var det ham, der sikrede, at vi kunne få noget transport videre mod syd. Det var jeg stolt over, for det var ikke nogen let opgave. Det havde jeg håbet, at vi også fik lov til at se, siger Carsten Christophersen, der i det hele taget glæder sig over, hvor godt kammeraten klarede sig.

– Jeg synes, at der har været en stor udvikling fra Kims side. Han har følt sig begrænset af sin diagnose. Jeg håbede, at han ville få øjnene op for, at han stadigvæk har mange af færdighederne fra forsvaret, men også hvordan han efterfølgende har udviklet sig som menneske. Og det synes jeg virkelig han kom i mål med.

Kim og Carsten fik talt om, hvad de ville have brugt førstepræmien til. Carsten Christophersen var ikke i tvivl:

– Alle mine udsendelser og kurser i forsvaret har gjort, at der har været mange perioder, hvor jeg har prioriteret mit arbejde mere end familien. Så jeg havde håbet, at en præmie kunne have givet mig nogle muligheder for at tage ud at rejse med børnene og få nogle oplevelser med dem.