Energiø: Grønne arbejdspladser ligger Wermelin på sinde

Miljøminister Lea Wermelin (S) var onsdag middag med til at præsentere regeringens klimahandlingsplan, hvor Bornholm og Østersøen udpeges som en af to energiøer, der skal opføres frem mod 2030. Efter en travl eftermiddag som minister for et centralt område i planen, ringede hun til Bornholms Tidende og trådte ind i rollen som begejstret lokalvalgt socialdemokrat:

Hvad tænker du om perspektiverne for Bornholm?

– Som bornholmer er jeg utroligt glad for, at vi i dag har spillet ud med et så ambitiøst forslag på havvind, hvor vi jo foreslår to energiøer – en i Nordsøen og en hos os – som skal være på 2 gigawatt i 2030. Det, tror jeg, kan få kæmpestor indflydelse på skabelsen af grønne job, i forbindelse med Rønne Havn også har lavet en havneudvidelse og derfor står klar til at gribe den her mulighed.

Hvilken rolle har du haft i udarbejdelsen af klimahandlingsplanen, som jo både dækker energi og dit område, miljøet? Fortæl lidt om det bornholmske lobbyarbejde.

– Jeg tror, det har været tydeligt for enhver, at vi i lang tid fra Bornholm har spillet ind med forslag om at bruge den bornholmske placering midt i Østersøen til at skabe et nyt vindmølleventyr i Danmark. Ørsted var ude med forslaget om en energiø ved Bornholm, og Rønne Havn har fremtidssikret ikke bare havnen, men også skabt muligheden for at spille en rolle offshore. Spoler man tiden bare fem år tilbage, var der nok ikke nogen, der drømte om, at det rent faktisk kunne ske. Nu står vi her. Vi skal lave en klimahandlingsplan for Danmark, hvor Bornholm skal spille en helt central rolle ved at være en energiø, der også forbinder os til Polen og dermed være med til at sikre noget af den vedvarende energi, som der bliver så meget behov for, hvis vi skal reducere (CO2-udledningen, red.) med 70 procent i 2030.

Nu handler udspillet også om etableringen af power-to-x-teknologi, hvor vindmøllestrømmen konverteres til brint og grønne brændstoffer. Hvor stor en del af processen lægger i egentlig op til skal ligge på Bornholm?

– Det er klart, at hele spørgsmålet om power-to-x og carbon capture, hvor man indfanger CO2, er noget, der er meget potentiale i, men som også er helt nyt. Det, vi i virkeligheden taler om, er, hvordan man omdanner den grønne strøm til grøn brint, som kan bruges i forskellige sektorer. Det er noget, som skal sikre, at vi i fremtiden kan transportere vores varer og flyve til udlandet på en meget mere bæredygtig måde. Det er det arbejde, vi nu sætter i gang. Præcis hvilken betydning det får for Bornholm, er for tidligt at sige. Men nu får vi sat skub i det, som ellers mest er på tegnebrættet og ikke i dag sker i større skala, men som er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål.

På havet i de udpegede felter sydvest for Bornholm skal nye havvindmølleparker med en kapacitet på to gigawatt stå klar senest i 2030. Strømmen skal transporteres til det bornholmske fastland, hvorfra den skal bearbejdes og distribueres videre til Sjælland og Polen via ny el-infrastruktur. Regeringen vil også sætte gang i at udvikle power-to-x-anlæg, hvor elektriciteten kan omdannes til brint og andre gasarter, som kan erstatte fossile brændstoffer i for eksempel skibs- og flytrafikken. Bornholms Energi og Forsyning arbejder på at sætte gang i flere projekter inden for power-to-x, men i klimahandlingsplanen nævnes der ikke noget om, i hvilken grad power-to-x er tænkt ind i den bornholmske energiø.

Uden de store investeringer, der er lavet i Rønne Havn over de seneste år, tror du så, at Bornholm havde haft mulighed for at indtage den position, der nu lægges op til?

– Det kan man selvfølgelig ikke vide, og det kan sagtens være, at vi nået til konklusionen alligevel. At Rønne Havn har vist, at det kan lade sig gøre, og at man med havneudvidelsen fik en aftale om at skulle servicere (havvindmølleparkerne Kriegers Flak og Arcadis Ost, red.) og håndtere meget tunge vindmølleelementer, det viser, at man er en spiller i det marked. Jeg tror, at Ørsted og andre har fået øjnene op for Bornholms placering og alt det, Bornholm kan tilbyde, og som nu gør, at vi er en del af den klimahandlingsplan, som skal hjælpe Danmark på rette spor for at nå de 70 procent.

– Spoler man tiden bare fem år tilbage, var der nok ikke nogen, der drømte om, at det rent faktisk kunne ske.

Lea Wermelin, miljøminister og socialdemokratisk folketingsmedlem valgt på Bornholm

Lea Wermelin påpeger, at klimahandlingsplanen også skal opfattes som en af vejene ud af den økonomiske stilstand, som nedlukningen af coronakrisen har forårsaget.

– Udover at det skal være godt klimaet, står vi midt i en coronakrise, hvor arbejdsløshedstallene stiger ikke bare i Danmark, men globalt. Vi har behov for, at det, vi gør for at genoprette økonomien, sker på en grøn måde, sådan at vi er med til at hjælpe klimaet og miljøet, samtidig med at vi sikrer grønne arbejdspladser, som der er brug for i fremtiden. Det er mit håb, at dette kan være en ny rolle for Bornholm, og at offshore bliver meget mere central for vores beskæftigelse i fremtiden.

– Nu er vi i gang, og dette er første kapitel. Snart skal vi mødes med partierne til forhandlinger. Efter sommerferien kommer vi til at tage fat på nogle af de sektorer, der er ikke med i denne omgang, for eksempel landbrug og transport, der er en del af opgaven, hvis vi skal nå de 70 procent.

Hvor fortrøstningsfuld er du i forhold til at kunne gennemføre planen? En ting er at kunne lave en aftale med partierne til venstre for midten, men er dette en så vidtrækkende plan, at I helst skal have en bred aftale?

– Vi går efter en bred aftale. Klimaloven, som er udgangspunktet for målet om en reduktion på 70 procent i 2030, er blevet vedtaget med et meget bredt flertal i Folketinget. Derfor håber jeg også, at forhandlingerne, som vi nu skal i gang med, vil ende med den samme brede opbakning, for vi står med et historisk grønt mandat fra danskerne. Det er nu, vi skal vise, at vi både kan lytte til det og omsætte det til handling.