Knald eller fald for fuglesensation: Ørneungen får nye forældre i dag

Vil det lykkes for Bornholms Rovfugleshow at holde liv i den ornitologiske sensation, som tidlig morgen forrige mandag kom til verden dér i Skarpeskade?

Vi taler her den hvidhovedede ørneunge, som tilhører arten bald eagle. Den er ikke mindst kendt som den amerikanske nationalfugl, og når den her med rimelighed kan betegnes som en sensation, skyldes det, at den så vidt vides er den første hvidhovede ørn nogensinde, der er udklækket i Danmark.

Der er dog, som nævnt i Bornholms Tidende mandag, det problem, at ørneungens forældre er førstegangsforældre, som nok kunne finde ud af at holde deres lille pjuskede afkom varmt, men ikke mæt, hvorfor Louise Ramstrup, som driver rovfugleshowet, har håndfodret den med pincet og lækre stykker kød fra vagtel, rotte og fisk.

Men den går ikke i længden, og hun har derfor besluttet, at ørneungen skal have nogle bevingede adoptivforældre, der kan tage sig af den – og det får den i skrivende stund om nogle timer, nemlig klokken 13 i dag, tirsdag.

– Så bliver ungen sat ud til sine nye forældre, siger hun.

Cirka 36 timer efter, at ungen var udklækket, konkluderede Louise Ramstrup, at de to voksne ørne havde problemer med forældrerollen, hvorfor hun selv i første omgang tog over.

– De tog slet ikke initiativ til at fodre den, forklarer hun, som har kunnet konstatere, at ungen ved hendes hjælp siden har fordoblet sin vægt.

– Så nu er den klar til at komme ud i sin nye rede. Grunden til, at det skal være nu, er, at når sådan en unge er cirka en uge gammel, som vores unge er nu, begynder dens syn at udvikle sig, og den skal ikke se mig og opdage, at jeg er dens mor eller plejemor. Den skal være en fugl og ikke et menneske.

Den skal ikke knytte sig for meget til dig?

– Nej, det dur ikke.

Louise Ramstrup oplyser, at grunden til, at det lige præcis bliver klokken 13, ørneungen kommer over i reden til sine nye forældre, er, at der på det tidspunkt skal ske noget med den håndfuld unger, der i øvrigt er i rovfugleshowets reder.

– De skal både ringmærkes og kønstestes af en dyrlæge, som tager en lille blodprøve, så samtidig med, at vi er oppe og "lave ballade" i rederne, var jeg lige ved at sige, kan vi bytte en af ungerne hos vores falkepar ud med ørneungen, siger hun.


Slagfalkepar

Hvad sker der så med den unge, I bytter ud med?

– Den flytter over til sin moster. Vi har to ens slagfalkepar, og så får det andet par lov til at få en ekstra unge. Det foregår fuldstændig uproblematisk, for de har samme alder.

Og den lille ørneunge får et par slagfalke som nyt forældrepar?

– Ja, og jeg er fuldstændig på det rene med, at det ikke er den optimale situation, men det, jeg kan vælge imellem, er, at ungen får nogle adoptivforældre, som ser lidt anderledes ud end dens rigtige forældre, eller at den dør.

Så det er et forsøg værd?

– Ja. Og jeg har talt med forskellige folk rundt om i Europa, som avler ørne, og de siger, at det er det, der er at gøre nu, hvis ikke jeg vil tage beslutningen om at aflive ungen.

Hvis nu det her lykkes, og falkene giver den mad, og den vokser, skal den så på et tidspunkt tilbage til sine ørneforældre?

– Nej, det skal den ikke, så er det løb kørt. Det handler om noget hormonelt, der sker med fuglene, når de er i processen. Og er ungen der ikke længere, stopper den hormonproduktion igen hos forældrene, siger Louise Ramstrup.


 

Den positive vinkel

 

Selv om det lige nu er uvist, om den lille hvidhovedede ørneunge overlever på længere sigt, er situationen ikke kun skidt, påpeger Louise Ramstrup fra rovfugleshowet.

– Nej, det gik ikke helt, som det skulle i år, med ungen, men det, jeg også kan konkludere af situationen, er, at mit ørnepar er fertilt, siger hun.

– Ørnene kan godt finde ud af at tale sammen og gøre det, der skal til. Så jeg synes også, at der er sket en hel masse positivt, og at vi kun fik 90 procent ud af de 100 ud af det er, hvad det er. Det er ikke et ualmindeligt fænomen, at førstegangsforældre kan have lidt svært ved at få det til at fungere. Det er også grunden til, at der ofte er to eller tre unger i rederne, for så kan de første unger, som man måske ikke kan finde ud af at passe, dø, og så kan man prøve med lillebror eller lillesøster.

Det er simpelthen naturens orden, og nu håber du på, at der kommer flere hvidhovedede ørneunger?

– Ja. Ikke i år, men senere. Det har jeg bestemt tiltro til, siger Louise Ramstrup.