I vidneskranken: BRK-ansat advarede mod at køre katte væk

En medarbejder fra natur- og miljøafdelingen i Bornholms Regionskommune vidnede i sagen mod den 50-årige mand. Før mårfælden med kyllingeskrog som lokkemad blev sat op i gårdhaven, rådførte den tiltalte sig med miljømedarbejderen over telefon, hvad manden skulle stille op med kattene.

– Jeg fortalte ham, at han er nødt til at sige til dem, der ejer kattene, at de skal fjernes fra gården, sagde den kommunalt ansatte i vidneskranken.

Manden satte derefter et skilt op på sin hoveddør ud til vejen med denne tekst:

"Da jeg er træt af, at jeres katte besørger i min gårdhave, vil jeg bede jer, som har katte om at holde jeres katte væk fra min gård, ellers bliver de kørt væk."

Men det var ikke tilstrækkeligt, hvis han skulle have lov til at indfange kattene.

– Jeg har ikke sagt, at det er nok, at det står på en dør, forklarede miljømedarbejderen.

Han burde desuden have varslet sin intention i offentligheden, for eksempel med en avisannonce eller et Facebook-opslag. Efter disse skridt ville det være i orden at sætte en fælde op og derefter køre indfangne katte til Bornholms Internat, Hoglebjerg.

At køre kattene ud i skoven og efterlade dem dér tilråder kommunen ikke, og manden fik under telefonsamtalen at vide, at han skulle lade være med at følge den plan.

– Han nævner, at han vil fange dem og køre dem væk, men får også at vide, at det må man ikke jævnfør vej- og markfredsloven, sagde miljømedarbejderen i retten.

Dette stred imod den tiltaltes forklaring. Da anklager Anne Moe spurgte ham, om miljømedarbejderen havde sagt, at han ikke måtte køre dem ud i en skov, svarede han nej.

Og på skiltet med advarslen til naboerne havde han med småt skrevet; "Dette er efter aftale med BRK".

Til sidst i vidneafhøringen nævnte miljømedarbejderen, at en af hendes kolleger havde drøftet de generende katte med den tiltalte.

– Jeg ved, at han har snakket med min kollega, som har sagt, at man bare kunne køre dem ud i skoven, sagde hun og understregede, at det var sket i privat regi, da borgeren og kollegaen er bekendte.

I sin opsummering af sagen pointerede forsvarsadvokat Pernille Munch, at hendes klient handlede i god tro, da han skrev, at kommunen havde givet lov til at køre katte væk.

– Det havde han ikke skrevet, hvis han ikke fået den opfattelse. Når en person fra Bornholms Regionskommune udtaler sig til min klient om samme sammenhæng, kan man forstå, hvorfor han får den opfattelse, sagde Pernille Munch.

Der falder dom i retssagen næste mandag.

Sådan skal du gøre, hvis du vil fange strejfende katte

Fremmede husdyr som uden hjemmel færdes løse på ens grund har enhver lov til "at optage", som det hedder i vej- og markfredsloven.

Ved man, hvem dyret tilhører, skal man snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, underrette ejeren om det. Hvis man ikke kan finde dyrets ejer, skal politiet have besked.

Mens dyret er i ens varetægt, skal det passes forsvarligt og fodres, så det ikke lider overlast.

Under retsmødet refererede en kommunal medarbejder til et notat, som regionskommunen havde sendt til Bornholms Politi, og hvori det beskrives, hvad man skal gøre, hvis man vil opstille en fælde og indfange katte:

1) Intentionen om at indfange katte skal på forhånd varsles for kattens ejer. Det er ikke nok at sætte et skilt op på en dør, hvis man ikke ved, hvem kattene tilhører, men det skal varsles i offentligheden. Den kommunalt ansatte brugte pressen og Facebook som eksempel.

2) Indfanger man en kat på ens grund, skal man, hvis man kender ejerens identitet, kontakte ejeren snarest muligt og senest inden for 24 timer. Hvis man ikke kan finde en ejer, skal man køre katten på et dyreinternat. På Bornholm vil det sige Hoglebjerg ved Hasle.

3) Dukker samme kat op igen efter at være sat løs, skal man aflevere katten hos politiet.

Kilde: Vej- og markfredsloven, vidneafhøring af BRK-ansat