Erfaringen ovrefra: Især kristne vil skovbegraves

TRO OG EKSISTENS

I 2017 besluttede de bornholmske politikere, at der skulle være en såkaldt ikke-religiøs begravelsesplads på Bornholm. Nu ser det ud til, at øen får en begravelsesplads i Paradisbakkerne, men sandsynligvis vil den ikke kun tiltale ateister og folk fra Humanistisk Samfund. I hvert fald viser erfaringerne fra Danmarks allerede eksisterende skovbegravelsesplads ved Horsens i Jylland, at størstedelen af de skovbegravede er folkekirkemedlemmer.

Omkring 50 mennesker er blevet skovbegravet ved godset Stensballegaard, Horsens, og omkring 150 står på venteliste til at blive det. Blandt de begravede var to ud af tre folkekirkemedlemmer. Og halvdelen af folkekirkemedlemmerne fik sågar en kirkelig bisættelse. Det fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der er indehaver af firmaet Skovbegravelse Aps, der står for skovbegravelserne.

– Mange vælger bisættelse, fordi det er traditionen. Men der har også et par gange været præster med i skoven. Der holdt de andagt og ceremoni, fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Del af en tendens

Provst Johannes Gregers Jensen er spændt på at se, hvordan planerne med at etablere en skovbegravelsesplads på Bornholm udvikler sig. Selvom langt, langt de fleste forsat ønsker at blive begravet på en kirkegård som deres forfædre før dem, ser han også en tendens til, at nogen ønsker et alternativ.

– Vi ser en bevægelse. Ikke hen mod skovbegravelser, fordi dem har der ikke været mulighed for. Men flere ønsker at få spredt deres aske over havet.

– Begravelseskulturen følger den øvrige kultur. I dag er vi mere mobile og flytter mere rundt end tidligere. Mange slår sig ikke ned et sted, og for nogle familiemedlemmer kan det derfor være uoverskueligt at passe et gravsted 30 år frem, fortæller Johannes Gregers Jensen.


Folk kan lide det naturlige

Den situation bliver sat helt på spidsen, når folk, der skal flytte, får gravet afdøde familiemedlemmers urner op, så de kan blive bragt med og nedsat nær det nye hjem. Den slags er man imidlertid helt ude over, hvis asken er blevet spredt over havet. Eller hvis ens urne bliver begravet under et træ i Paradisbakkerne med en forventning om, at asken kommer til at indgå i naturens kredsløb.

Jannik Ahlefeldt-Laurvig vurderer, at netop tanken om at glide ind i naturen får folk til at vælge at blive skovbegravet. Kristne eller ej.

– Dem, der har meldt sig ud af Folkekirken af mangel på tro eller af en anden årsag, kan have meget svært ved tanken om, at de skal begraves på en kirkegård. For dem er en askespredning til søs eller en skovbegravelse en oplagt mulighed.

– Derudover bliver folk tiltalt af det naturlige ved en skovbegravelse. Mange, der kommer ud i skoven, oplever en ro der. Den kan noget, ligesom en kirkegård kan. Det er noget særligt at være i den gamle ege- eller bøgeskov, hvor der er fuglekvidder og dyrene lister rundt. Der er det dejligt at sætte sig og tænke de tanker, man vil tænke om den afdøde, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Overvejer skovbegravelser på kirkegårde

Bornholms provst er klar over, at nogen ønsker at ligge i natur- frem for i parkomgivelser, når de er døde. For eksempel er der et bakket område på Rønne Kirkegård, hvor urner kan blive nedsat under høje nåletræer, og det sted er populært. Derfor er der i øjeblikket i menighedsråd og provstiet snak om, hvorvidt man på de bornholmske kirkegårde kan have områder, hvor naturen træder mere frem.

– Der har været drøftelser omkring skovkirkegårde, og om man kunne tilgodese dem på kirkegården. Det bliver drøftet rundt omkring, men vi har ikke en plan endnu, siger Johannes Gregers Jensen.

Kirkegården har eksistentiel funktion

Med tanke på det beskedne antal af skovbegravelser og askespredninger i Danmark, vurderer provsten at kirkegårdsbegravelser fortsat vil være løsningen for de fleste. At begrave vores kære på kirkegården har nemlig en vigtig betydning for os.

– Det er en kultur, der er vokset ud fra en praksis, der har stået på de seneste 1.000 år, og som har udviklet sig til noget, der har fungeret for folk. Kirkegården er et sted, man kan gå hen og mindes sine forfædre. Der står man blandt dem, der har båret Bornholm før os. Tit kan man ud over deres navne også se deres samfundsfunktioner på stenene.

– Jeg har oplevet at have konfirmander inde på kirkegården og se, hvad det betød for dem. Nogen havde bedsteforældre liggende, og enkelte havde søskende. På kirkegården bliver man placeret i noget, der har med vores eksistens at gøre. Det er en grundlæggende tanke, at den er et sted, man bærer sine forældre ind, for at lægge dem i fællesskabet. Jeg tænker, at det er med god grund, kirkegården har udviklet sig, som den har, siger Johannes Gregers Jensen.

Den planlagte skovbegravelsesplads i paradisbakkerne skal være for alle – religiøse eller ej. Så ud over kristne kan blandt andre hinduister og buddhister også ligge der. Muslimer kan i princippet også, men traditionelt bliver man inden for islam begravet, og da skovbegravelser sker ved urnenedsættelse, vil det sandsynligvis ikke være aktuelt.