Lad os prøve med generøsitet

LEDER

Pludselig er plads blevet noget, vi ikke har nok af. Pludselig kan der blive kamp og konkurrence om kvadratmeterne. Hvordan mon vi så opfører os?

På mandag får restauranter, værtshuse og barer lov at åbne igen, fordi Folketinget vurderer, at danskerne har været så gode til at følge instrukserne under coronakrisen, at det er forsvarligt. Vi har fået smitten begrænset og virus under kontrol.

Kort efter følger også kirkerne. Og sådan går det slag i slag. Men det sker under fortsatte restriktioner. Det er begrænset, hvor mange kirkegængere, der kan være i de enkelte kirker. Og det er ligeledes begrænser, hvor mange gæster spisesteder og barer må lukke ind.

Lige så gode vi har været til at passe på hinanden og os selv, lige så tydeligt har det været, at der også bor en kræmmer i mange af os. Vi vil sikre os, at vi har mad nok. Mange har været i stand til at undertrykke hensynet til andre, fordi vi tænkte på os selv. Vi har hamstret. Og dermed har nogle af de hurtige og stærke sikret sig fordele foran de mindre hurtige. Og mindre egoistiske. Det er ikke den kønneste side af menneskesjælen, der udstilles, når vi er bange for at gå glip af noget.

Skal vi ikke på mandag, hvor vi skal til at dele kvadratmeterne mellem os, gøre det anstændigt? Lade være med at skynde os at reservere borde og bænke. Sikre, at der også er plads til andre. Vise generøsitet.

 

Et godt råd kunne være:
Gør det, du synes dine børn
skal lære. Det handler næppe
om at tænke på sig selv først

 

Vi kunne jo i fællesskab aftale det princip, at vi lader de ældre få pladserne i kirkerne, og de unge pladserne på barerne. De to grupper har i hver sin ende af aldersskalaen betalt en stor pris under coronakrisen. På Bornholm bor releativt mange ældre, og en stor del af dem nærer ånd og sjæl ved at deltage i for eksempel gudstjenester. Det vil være uskønt, hvis de ældre kommer til at gå forgæves til de første gudstjenester, fordi yngre medborgere snarrådigt sikrer sig pladser i god tid. Vi kunne jo indføre det princip, at vi lader kirkerne fyldes med de ældre, før de yngre ser om der er en bænk tilbage.

På samme måde på spisesteder og barer. Hvis der er kø, fordi stedet er fyldt op, til indehaverens store tilfredshed, så kan det faktisk give en god fornemmelse i kroppen, at bunde sin kaffe eller øl lidt kvikt, så andre kan komme ind og dyrke det sociale liv, de har savnet. Især de unge har fået deres i byen-liv ødelagt af virussen. Lad os give dem førsteret, hvis der ikke er plads nok.

Det kan blive en positiv lille øvelse. I stedet for at mase sig foran og insistere på sin ret, så kan vi benytte lejligheden til at øve os i at være generøse og solidariske.

Det giver sågar god mening rent matematisk. Hvis vi alle er lige gode til at give hinanden plads, så ender ingen med at blive snydt. Det handler kun om efter hvilke principper, vi fordeler goderne i åbningen af samfundet.

Et godt råd kunne være: Gør det, du synes dine børn skal lære. Det handler næppe om at tænke på sig selv først.

God weekend. Vi ses derude. Fra på mandag!