Møde på Christiansborg: Sag om stort millionbeløb ruller igen

For cirka tre måneder siden var sagen oppe i højere omdrejninger, men som så meget andet blev den sat på stand by af coronakrisen.

Vi taler om de 43,1 millioner, som Bornholm på opfordring i slutningen af 2017 tilbagebetalte til Arbejdsmarkedets Feriefond – kun for senere at erfare, at hovedparten af de øvrige låntagere landet over, som sad opfordringen om tilbagebetalingen overhørig, senere enten fik deres gæld reduceret markant, subsidiært fik den helt eftergivet (se boks herunder).

Tre andre låntagere – Roskilde Kommune, Tønder Kommune og Randers Regnskov – er med i den pulje af flinkeskoleelever, som tilbagebetalte deres lån, men altså nu føler sig snydt, fordi beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i januar i år annoncerede, at han omsider havde fundet en løsning på problematikken og enten reduceret de udbetalte lån eller slået en streg over dem, når det galdt de låntagere, som ikke i al hast havde tilbagebetalt dem.

Jeg synes, det var
rigtig rart at komme
tilbage i den politiske
rummel og få
genoptaget sagen.
Winni Grosbøll, borgmester

 

Der er nu faldet så meget ro over coronakrisen, at aktørerne i sagen igen har fundet mulighed for at se på lånet til Naturbornholm i Aakirkeby, og onsdag formiddag var borgmester Winni Grosbøll således på Christiansborg, hvor hun havde foretræde for formedlemmerne af både Folketingets kultur- og beskæftigleseudvalg, som begge har haft med sagen at gøre. Det havde hun sammen med Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V), som også var til stede rent fysisk, mens formanden for Randers Regnskov, Tommy Frank, og Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S), var med på en opkobling.

Umiddelbart vurderer Winni Grosbøll, at det set med bornholmske briller var et rigtig godt møde.

– Vi fik lov til at præsentere sagen for de to udvalgs medlemmer, som den ser ud set fra vores synspunkt, siger hun i telefonen fra København.

– Det er jo en meget teknisk og kompliceret sags, som har varet i lang tid, men når man skræller teknikaliteterne af, er det egentlig ret enkelt, synes vi. Det handler jo om at behandle alle lige, sådan som det foreskrives i dansk forvaltningsskik. Men i denne sag har man lavet en aftale om eftergivelse eller markant reduktion af lån, som omfatter cirka tre fjerdele af låntagerne, mens man lader cirka en fjerdel stå uden for aftalen, og det kan vi faktisk ikke forstå. Det strider imod de gængse principper, og det er i bund og grund dét, sagen handler om.

Der var tale om et lukket møde, hvorfor borgmesteren ikke kan fortælle i detaljer om, hvad der blev sagt, men hun oplyser, at udvalgsmedlemmerne også stillede mange gode spørgsmål til hende og hendes tre kampfæller i sagen.

– Vi fik lov til at svare på de mange forskellige ting, der har været fremme i den her debat, siger hun og fortæller, at det i øvrigt var det første foretræder for udvalgene, der har fundet sted efter coronakrisens udbrud.

– Jeg synes, det var rigtig rart at komme tilbage i den politiske rummel og få genoptaget sagen, som har ligget stille på grund af corona. Vi har bestemt ikke glemt den, siger hun.

Aflevere pointe

Havde udvalgsmedlemmerne glemt den?

– Nu var det jo et lukket møde, men set fra vores side var det en god fornemmelse at få lov at svare på de spørgsmål, der blev stillet. Jeg er ikke sikker på, at der er overensstemmelse mellem den måde, vi har opfattet sagen lokalt, og hvad man har troet på Christiansborg, siger Winni Grosbøll.

Er udvalgsmedlemmerne helt på det rene med, hvad der er kernen i sagen?

– Jeg tror bare, jeg vil sige, at vi jo har bedt om foretræde, og at vi blev mødt at nogle meget interesserede udvalgsmedlemmer – jeg er postivt overrasket over den interesse, de viste for sagen, og også noget af den undren, de havde i forhold til nogle af de ting, vi fortalte dem.

Det er kutyme efter et sådant foretræde, at udvalget – her udvalgene – efterfølgende samler op på den aktuelle sag ogbeslutter, om der skal ske mere i den.

– Men jeg ved endnu ikke, hvad man blev enige om, siger Winni Grosbøll.

Så du ved reelt ikke, hvad det møde kommer til at betyde?

– Nej, men man kan sige, at vi har fået lov til at aflevere vores pointe om, at vi ikke kan forstå, at man laver en aftale, som kun omhandler cirka tre fjerdedele af låntagerne, og at vi fire, der var med på mødet, ikke er blevet ligestillet med de øvrige, og dertil havde vi mulighed for at svare på de tvivlsspørgsmål, der har været. Det, synes jeg, er rigtig rart, for det er en sag, der har været præget af forskellige udmeldinger.

Venstres Hans Christian Schmidt, som er formand for Kulturudvalget, var mødeleder, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham.

Sagen kort

Oprindeligt modtog Naturbornholm i 1995 tilsagn om, at Arbejdsmarkedets Feriefond ville yde et 25-årigt rente-og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner.

Også en række andre institutioner og museer landet over modtog lån, som blev udbetalt under en klar forudsætning om, at de ikke skulle betales tilbage med mindre de bygninger, de var knyttet til, overgik til anden anvendelse.

Imidlertid besluttede et politisk flertal på Christiansborg i 2014 at overføre 280 millioner fra feriefonden til statskassen, ligesom vedtægterne blev ændret, så fonden skulle koncentrere sig om at sikre ferier til mindrebemidlede og kræve tilbagebetaling af lånene.

Fondens vedtægter bliver fastsat af beskæftigelsesministeren, som ligeledes udpeger fondens bestyrelse, og i årene efter 2014 lød meldingen så fra fonden, at de lånmodtagere, som betalte deres lån tilbage inden årets udgang, ville få en rabat.

For regionskommunens vedkommende lød rabatten i 2017 oprindeligt på 7,5 millioner kroner for Naturbornholms lån, og som tidligere fortalt i Bornholms Tidende besluttede en enig kommunalbestyrelse at betale de resterende 42,5 millioner kroner for ikke også at miste rabatten, når datoen krydsede 1. januar 2018.

Rabatten blev dog siden reduceret til knap 6,9 millioner kroner, og det endte med, at regionskommunen tilbagebetalte godt 43,1 millioner.

Mandag den 20. januar i år kunne den nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) imidlertid oplyse, at de låntagere, som ikke havde fulgt feriefondens opfordring om at tilbagebetale lånene, nu fik minimum en rabat på 80 procent af de lånte midler.