Teknikken har sejret over æstetikken

Teknikken har sejret over æstetikken
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.
| ABONNENT | 12. MAJ 2020 • 20:35
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
12. MAJ 2020 • 20:35
Kommunalbestyrelsen besluttede for to år siden at bevilge penge til udskiftning af gadelamperne på Bornholm med nye LED-armaturer, og det er der god fornuft i, da man både kan spare penge på strøm, og det bliver lettere at styre

belysningen Gadebelysningen er et væsentligt bidrag til en bys udtryk - både i forhold til selve belysningen, men også i forhold til lysarmaturets udformning.

Jeg har forhørt mig hos kommunens vejafdeling om, hvilke overvejelser man har gjort sig i forhold til det æstetiske udtryk, som de nye lysarmaturer afsætter, men det lader ikke til, at dette element har indgået i de kommunale overvejelser.

Man jo kunne tro, at kommunens vejafdeling havde inddraget de lokale byforeninger i valget af lysarmaturer, således at man ud over den tekniske løsning, også fik inddraget det æstetiske aspekt, der er vigtigt i forhold til de unikke bornholmske byer.

Det har man tilsyneladende ikke ønsket fra Vejafdelingens side. Afdelingen skriver nemlig, at ”beslutningerne ligger suverænt i Vejafdelingen.

Vi skal ikke have nogens godkendelse eller accept, hverken til udskiftning eller ved armaturvalg.”

Resultatet af Vejafdelingens egenrådighed er desværre blevet, at teknikken har sejret over æstetikken, og man er endt med en middelmådig provinsløsning, som ikke yder de bornholmske byer retfærdighed.

Mikael Harild Vigebakke 7, Svaneke