Der skal handling bag statsministerens ord

Der skal handling bag statsministerens ord
Mette Frederiksen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.
| ABONNENT | 12. MAJ 2020 • 14:50
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
12. MAJ 2020 • 14:50
I disse covid-19 tider hører vi statsministeren og medarbejdere i Sundhedsstyrelsen tale meget om det hensyn, vi skal tage til vores ældre og sårbare medborgere. Man kan få mistanke om, at de overhovedet ikke ved, hvad der foregår i landets kommuner.

Her under covid-19 krisen er standarden for ældre og sårbare i eget hjem om muligt blevet endnu ringere end normalt. Måske skulle der lidt handling bag alle de fine ord, vi hører fra statsministeren.

Ud fra egne oplevelser efter et ophold hos min bror på Bornholm, der sidder i kørestol og er ude af stand til at klare sig selv, fordi han er lammet i hele højre side efter blodpropper, må jeg konstatere, at det er en utrolig dårlig service, kommunen yder - selv under ”normale” forhold.

Her er det bestemt ikke de varme hænder, jeg tænker på. Personalet leverer en super service , men social- og sundhedshjælperne og deres klienter er underlagt et minut-tyranni, man ikke kan forestille sig, såfremt man ikke selv har oplevet det.

Måske var det en idé at se lidt på serviceloven og på, hvad man må hjælpe vores udsatte og svage medborgere med. Det er i dag kun det absolut mest nødvendige. Har man ikke familie eller venner i nærheden, der

kan hjælpe med eksempelvis køb af tøj, kan man for kommunens skyld sidde i det bare ingenting.

En anden idé var måske at kikke lidt på fordelingen af medarbejdere inden for ældreplejen. Der mangler bestemt ikke medarbejdere i forvaltningen eller administrative medarbejdere i de forskellige teams. Dem er der nok af , mens de varme hænder i høj grad savnes.

Susanne Ubaghs Bargemon, Frankrig