Vi skal ikke være bange for at stille spørgsmål eller være kritiske

Verden står lige nu i en alvorlig situation. En situation hvor menneskeliv går tabt, og hvor økonomien vralter rundt på krykker. Vi står over for en anderledes tid, når vi på et tidspunkt, når den anden side af denne pandemi. Det er noget, vi alle må indstille os på. Vi kommer til at ændre os som samfund, ja sågar som mennesker. Vi ændrer os socialt. Vores tilgang til det menneske der står foran os i køen, og vores syn på personen der træder bare lidt forkert. Vi ændrer os som borgere.

Vores evne til at kunne se kritisk på tingene, og vores blindhed over for de små skridt der

leder samfundet over i en retning, hvori vi som individer får minimeret vores suverænitet og vores grundlæggende rettigheder. Vi skal altid sætte individet før systemet.

Det er foruroligende, når den socialdemokratiske regering bruger myndighederne som skjold til at legitimere deres beslutninger - uden at give borgerne indsigt i beregninger eller forhandling.

Da regeringen luftede en skepsis for at åbne zoologiske haver, fordi det angiveligt ikke ville være forsvarligt, hvorefter det kommer frem, at myndighederne vurderede smitterisikoen som værende minimal. Og når regeringen handler egenrådigt uden konsultation med de resterende partier.

Som i eksemplet om fase 1 af genåbningen af Danmark, hvor regeringen gik uden om resten af Folketinget i udarbejdelsen af et forslag til netop denne genåbning.

Heldigvis formåede oppositionen at få regeringen på andre tanker, og har nu fået udarbejdet en bred aftale om fase 2.

Men det er stadig problematisk, at vi oplever en manglende reel åbenhed fra regeringens side i forbindelse med fremlæggelse af fyldestgørende dokumentation.

Det burde være en selvfølge, at borgere og opposition samt folketinget generelt, også skal have indsigt i de beregninger, der ligger til grund for regeringens håndtering af denne krise.

Det er værd at huske, at Socialdemokratiet ikke har absolut flertal. Jeg mener, det er vigtig, at vi undgår en situation, hvor vi lader regeringen udnytte den stigende opbakning i befolkningen til at regere enerådigt og med hård hånd.

Det må ikke lede til magtmisbrug, og det må ikke føre til, at vores demokrati bliver begrænset.

Men nu er alt i denne tid ikke kun skidt. Vi bliver alle mindet om, hvor vigtigt det er at sætte pris på de små ting i dagligdagen. At komme i skole eller på arbejdet. At se sine venner og tage til fester eller bare gå ud og spille en fodboldkamp for den sags skyld.

Især ungdommen må kæmpe med ærgrelsen over at det liv, som enhver ung drømmer om at have, når sommeren står for døren, måske ikke bliver lige som, man havde håbet. Det mindste vi kan gøre er at sørge for, at den tid som de unge ikke får igen, bliver så normal som mulig. Lad studenterne være studenter. Lad dem få deres hue og deres champagne. De skal ikke sidde på skolebænken, når de er studenter. Lad os vise vores respekt for de unge, der ofre de bedste måneder af deres liv i denne tid. Heldigvis kan vi se frem til, at efterskolerne og de største børn kan begynde at få dagligdagen bare lidt tilbage. Det er rigtig positivt.

Jeg tror, det er godt for os at få en reminder om, hvor meget vi egentlig tager for givet. Omstændighederne er selvfølgelig ikke de mest behagelige, men under krisen finder vi trods alt flere af vores gode sider frem.

Vi er kreative, og vi finder nye måder at danne fællesskaber på. Om det så er at skråle med i fællessang med Phillip Faber, eller når vi hjælper hinanden med indkøb og lignende.

Vi skal passe på hinanden. Vi skal danne nye måder at mødes på, og vi skal omfavne det initiativrige civilsamfund, som hjælper os med at holde hovedet højt i denne tid.

Vi skal bare huske, at vi lever i et demokrati, og at vi derfor ikke må lade tiden og krisen sætte en stopper for vores ret til frihed eller lade os underminere af frygt for at blive tysset på. Der hersker en kultur, hvor enhver kritik af regeringen bliver set på med onde og bitre briller.

Vi skal ikke være bange for at stille spørgsmål eller være kritiske.

Niklas Stenbye, næstformand for Venstres Ungdom Bornholm