For mange var samlet – politiet måtte bede alle om at forlade området

For mange var samlet – politiet måtte bede alle om at forlade området
Tejn Havn. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 11. MAJ 2020 • 09:02
Af:
tommy-kaas

11. MAJ 2020 • 09:02
Bornholms Politi melder om et par corona-relaterede episoder i mandagens døgnrapport.

Store bededag var ordensmagten et smut forbi vestkajen i Tejn, "hvor for mange borgere sad tæt og indtog mad og drikkelse fra to take-away steder". Det blev til et påbud om at forlade området, og alle efterkom påbuddet med det samme, fortæller politiet.

Lørdag eftermiddag måtte man afvise en 44-årig udenlandsk mand, der ankom til Bornholm med færgen klokken 17.50. Han havde ikke et anerkendelsesværdigt formål med at rejse til Bornholm og blev på grund af de lukkede grænser afvist.