På weekendtur med Sillehoved: Her finder man den sjældne blegblå anemone

NATUR

Der er hverken trolde eller elverfolk i Troldeskoven ved Stammershalle, selv om ”Elverhøj” findes inde i den lille skov med et højt klippeparti og mærkelige huler og grotter.

Det eventyrlige i Troldeskoven består af en særdeles rig flora, især om foråret med mange anemoner og andre forårsblomster. Man kan således finde fem forskellige arter af anemoner, blå, hvide, gule og en krydsning mellem hvid og gul med navnet svovlgul anemone. Den femte er den sjældne blegblå anemone, også kaldt Appennina, der i hele verden kun vokser på Bornholm. Der er en stor bestand i Troldeskoven og andre småskove på Østbornholm. Den blomstrer i maj og samtidig synger nattergalen og gøgen kukker – ligesom et eventyr.

På kystvejen mellem Gudhjem og Tejn findes Stammershalle Badehotel, og 300 meter mod øst ligger den lille charmerende skov med navnet Troldeskoven. Der er parkering på begge sider af landevejen, hvor en orienteringstavle fortæller om skovens kulturminder. Flere stier fører ind i skoven, den nordlige vil passere en gravplads fra jernalderen, formet som et skib.


Mod bjørnegrotten

Skibssætningen er en gravplads fra jernalderen (400 f.Kr.-600 e.Kr.) med form som et skib. Efter afbrænding af den døde blev urnen begravet under ligbålet, og bagefter satte man store sten som skibet og mængder af mindre sten over. Dengang var skibe vigtige. De kom med fremmede varer, og man sejlede til dødsriget om bord på skibet. Skikken fortsatte ind i vikingetiden, hvor den afdøde blev lagt på et rigtigt skib ude på havet, der blev afbrændt.

Herfra følger man stien mod højre og ser en mærkelig indhegning af cement. Det er en bjørnegrotte fra 1930’erne, hvor den daværende ejer af badehotellet lavede en zoologisk have med bjørne, løver og andre dyr. Samtidig anlagde han stier gennem skoven, og en trappe af sten førte op til et klippeparti, Elverhøj. Og badehotellet skiftede navn til Elverhøjskroen.


Naturen i skoven

Troldeskoven er privatejet, der er offentlig adgang. Da skoven ikke er produktionsskov, ligner den en urskov. De forskellige træer er beklædte med stedsegrønne vedbend, og der hænger lianer af kaprifolier. Her yngler mange almindelige sangfugle, også nattergale. Allerede i marts blomstrer blå anemoner, i april også hvide og gule anemoner om kap med lærkesporer og andre blomster. Nogle gange kan hvide og gule anemoner blandes, og resultatet bliver en sjælden hybrid kaldet svovlgul anemone med lysegule blomster. Den vokser på toppen af højdedraget på højre side af stien. Under det samme klippeparti findes stedets helt store klenodie, den blegblå anemone.

Blegblå anemone

Bladene ligner hvide anemoners. Blomsten minder om en hvid margerit med lyseblå underside. Haveformen balkananemone har helt blå blomster, men forekomsten af denne særlig art har altid været en stor gåde. Planten blev første gang fundet ved Vaseåen nær Maglegård i 1888. Senere i andre østbornholmske skove. Der er mange teorier om artens forekomst på Bornholm. En af dem mener det skyldes 1500-tallets berømte godsejer Peder Oxe, som foruden store sjællandske godser og grevskaber også ejede mange bornholmske gårde. Blandt andet Maglegård nær Svaneke, og det var netop her, den blegblå anemone blev fundet første gang.

Peder Oxe havde i sin ungdom været på botanisk studietur til Italien med en dansk botaniker. Rejsen var årsag til hans botaniske interesse og hans lidenskab for havedyrkning. Hvor han krydsede forskellige arter med hinanden og skabte hybrider, og måske hjemførte han fra Norditalien en balkananemone og krydsede den hjemme med en hvid anemone. Forsøget blev måske udført på Bornholm?


Elverhøj

På turen gennem skoven ses flere bautasten fra jernalderen. Stien gennem skoven fører frem til trappen, der ender oppe på klippepartiet kaldet Elvehøj. Kort efter fører en lille sti til venstre, ned gennem de stejle klipper med sine skumle huler. Stien gennem slugten er smal og vanskelig for dårligt gående, men en stor oplevelse. Hvor sollyset trænger ned i mørket er der endnu blomstrende blå anemoner. Klippestien ender ved en meget stor klippeblok og en naturlig hule.

Stenen vejer 1.000 tons og ligner en vandreblok. Måske udgør den bare en del af grundfjeldet, der er revnet af frost og faldet ned til en naturlig grotte. I 1939 fandt en tysk turist resterne af en boplads fra jægerstenalderen i grotten, så der har levet mennesker her for 7.000 år siden. De har jaget sæler og søfugle og spist fisk fra havet. Der har endda været havudsigt, vandstanden lå dengang højere, og den nuværende skov ligger ovenpå et leje af gamle kystnære rullesten.

Det er netop her og lige i nærheden den sjældne blegblå anemoner vokser, og den blomstrer i maj.