Kommunens økonomi blev reddet af teknisk detalje i udligningsreformen

Mange forstod det ikke i går. Flere kommunalpolitikere undrede sig også.

For hvordan kunne regionskommunen først stirre ind i et sort hul af et minus på 120 millioner kroner næste år, dernæst få tilført 54 millioner i udligningsreformen – og stå tilbage med en glad borgmester, der for første gang kan se frem til et budget, hvor indtægter og udgifter stort set balancerer?

Forklaringen og det manglende beløb før pengene passer handler ikke om penge, som Bornholm får med udligningsreformen. Forklaringen handler om penge, som Bornholm slipper for give afkald på, når kommunerne udligner indbyrdes.

– Forskellen er, at vi ikke skal afgive de penge, som vi stod til at miste på udligningens kriterie om tilbagegang i befolkningen, fortæller regionskommunens koncerndirektør Claus Steensgaard Jensen.

70 millioner ude at svømme

I de år, hvor Bornholm mistede megen befolkning, blev Bornholm også på lange stræk kompenseret for tabet via udligningen. Nu er befolkningstallet stabiliseret lige under 40.000 indbyggere. Derfor stod Bornholm før reformen til ikke længere at få penge i udligning, som Bornholm tidligere havde fået.

Men med reformen bliver udligningens tilbagegangskriterie med Claus Steensgaard Jensens ord "udvandet". Det betyder, at Bornholm alligevel ikke mister penge i kraft af, at befolkningstallet ikke længere falder.

Det handler om et beløb på cirka 70 millioner kroner. At det beløb ikke blev nævnt er årsagen til, at mange bornholmere tirsdag ikke kunne få pengene til at passe og ikke kunne forstå, hvordan minus 120 millioner kroner kunne blive til minus 5-10 millioner, når Bornholm nu kun fik tilført 54 millioner kroner med reformen af udligningen.

– Da regeringens første udspil til en udligningsreform kom i januar, var jeg i tvivl, om der ville ske noget med tilbagegangskriteriet. Her stod vi til at miste omkring 70 millioner kroner, fordi vi ikke har haft den tilbagegang i befolkningen, som vi tidligere havde, og som derfor tidligere gav os penge i udligning, siger Claus Steensgaard Jensen.

– I en årrække fik vi rigtig mange penge i udligning på tilbagegangskriteriet. Nu har vi stort set ingen afvandring af befolkning mere, og nu slipper vi så for at skulle afgive en masse penge, som vi var vant til at få, fordi reformen kraftigt udvander tilbagegangskriteriet, siger han.

– Penge vi ikke skal af med, er lige så meget værd, som penge vi får. Det er rigtig heldigt for Bornholm, at vi ikke skal afgive de penge.

Ifølge Claus Steensgaard Jensen er det med udligningsreformen blevet endnu vigtigere end hidtil, at befolkningen ikke daler på Bornholm.

– Det kan man godt sige. At holde befolkningstallet oppe er altid vigtigt i forhold til kommunens skatteindtægt, og nu bliver man så heller længere ikke særligt kompenseret, hvis man mister befolkning, siger han.

Balance i budgettet er muligt

Med klarhed om udligningen står kun en enkelt uvished nu tilbage om næste års kommuneøkonomi. Den handler om, hvor mange penge Bornholm i september vil få fra regeringens pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

I år får Bornholm ekstraordinært 30 millioner kroner fra puljen – godt det dobbelte af de 12,5 millioner, som Bornholm ellers har fået, og som næste års kommunebudget også regner med.

– Hvis vi får de 12,5 millioner kroner, som vi plejer at få fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, står vi med en bundlinje på minus 5-6 millioner kroner næste år. Så lille en forskel på vores indtægter og vores udgifter har vi ikke set i 10 år, fortæller Claus Steensgaard Jensen.

Hvis vi får de 12,5 millioner kroner, som vi plejer at få fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, står vi med en bundlinje på minus 5-6 millioner kroner næste år. Så lille en forskel på vores indtægter og vores udgifter har vi ikke set i 10 år,

Claus Steensgaard Jensen, regionskommunens koncerndirektør

Fordi Social- og Indenrigsministeriet først deler penge fra puljen ud i september, er der også stadig en chance for, at regionskommunens økonomi kan komme helt i balance næste år. Det forudsætter, at Bornholm får mere end de budgetterede 12,5 millioner kroner fra puljen. Til en start vil forsøget blive gjort.

– Ja, ja, for søren da. Vi søger altid mere, for der er nærmest aldrig nogen kommuner, der får det fulde beløb, som de har søgt fra den pulje, siger Claus Steensgaard Jensen.

Om forsøget lykkes eller ej, er umuligt at forudsige. For kommunerne ved aldrig, hvilken dartskive de skal sigte efter, når de søger penge fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

– Ministeriet har aldrig oplyst hvilke kriterier det lægger til grund for at uddele penge fra den pulje, siger Claus Steensgaard Jensen.

– Hvis ministeriet for eksempel udelukkende giver til kommuner, der har problemer med likviditeten, så har vi ingen problemer, og så vil vi ikke få penge fra puljen. Kigger man derimod på hvilke kommuner, der har mange ældre og mange børnesager, så vil vi få penge.