Povl Anker skal på testtur – du kan komme med

Povl Anker skal på testtur – du kan komme med
Povl Anker på plads i Rønne Havn. Foto: Berit Hvassum
| 5. MAJ 2020 • 13:04
Af:
tommy-kaas

5. MAJ 2020 • 13:04
Povl Anker skal en tur til Ystad for at teste det nye leje. Det sker søndag den 24. maj klokken 18.00 fra Rønne - på dagen for hjemrejse fra Kristi himmelfartsferien. Det oplyser Bornholmslinjen, som har sat billetter til turen til salg.

De 26 dobbeltture, som er blevet til overs i forbindelse med, at Folkemødet og Trolling Master Bornholm er blevet aflyst, er også ude i handlen.

Bornholmslinjen foreslog afgangene fortrinsvist placeret i  ugerne 29, 30 og 31, og det blev accepteret i trafikkontaktrådet og efterfølgende godkendt i Transportministeriet.

Afgangene findes i hverdagene i de største sommerferieuger samt meget tidligt lørdag morgen og meget sent lørdag aften, oplyser kommunikationschef Jesper Maack i en mail.

– Afgangene skal være med til at sikre, at Bornholmslinjen kan imødekomme den store efterspørgsel på sommerture til Bornholm og samtidig skabe den nødvendige plads på færgerne i forhold til corona. De tidlige og sene lørdagsafgange er også særligt attraktive for campisterne, da billetterne er billige, og anhængere på netop disse afgange er sat til nul kroner, oplyser han.