Politiet søger vidner til hærværk i Rønne og Nexø

Politiet søger vidner til hærværk i Rønne og Nexø
Arkivfoto
| 4. MAJ 2020 • 08:46
Af:
tommy-kaas

4. MAJ 2020 • 08:46
Alle fire dæk på en Suzuki Swift, der holdt parkeret på Fru Krabbes Vej i Rønne, er blevet punkteret med en skarp genstand.

Hærværket er sket mellem søndag den 26. april klokken 18 og mandag den 27. april klokken 05.20. Det oplyser Bornholms Politi, som søger vidner til episoden.

Vidner efterlyses også til en episode, hvor der lørdag klokken 00.38 blev knust en rude i en hoveddør på Stenbrudsengen i Nexø.

Bornholms Politi kan kontaktes på blandt andet telefon 114 eller i appen Politi.