Hjemsendt lærer om strandede elever efter masseflugt: Vi er enormt nervøse for dem

Hjemsendt lærer om strandede elever efter masseflugt: Vi er enormt nervøse for dem
Lene Degett på arbejde på. Arkivfoto: Allan Rieck
| ABONNENT | 30. APR 2020 • 18:03
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
30. APR 2020 • 18:03
De øvrige elever er forlængst rejst hjem, men en lille gruppe internationale elever er strandet på Bornholms Højskole under nedlukningen.

På grund af de mange rejserestriktioner i forbindelse med covid-19 opholder syv elever fra blandt andet Japan og Norge sig fortsat på skolen, mens de afventer en udmelding fra deres respektive hjemlande.

Alene med køkkenchefen

Eleverne har indtil nu haft daglig kontakt med tre kontorarbejdere, en køkkenchef, en forstander og tre hjemsendte lærere.

Men efter at det onsdag kom frem, at Allan Gardersøe forlader posten som forstander, har de tre kontoransatte, hvoraf den ene er Gardersøes hustru, samt højskolens pedel meldt ud, at de også forlader deres poster.

– Vi er enormt nervøse for vores elever. Nu er der kun køkkenchefen tilbage, siger Lene Degett om massefluten fra Bornholms Højskole.

Hun og de øvrige lærere er i daglig telefonisk kontakt med eleverne, og den ene af de hjemsendte lærere, smykkelærer Rikke Lehrskov Andersen, bor på skolen.

– Hun tager sig meget af det sociale, siger Lene Degett, der har undervist på højskolens billedkunstlinje i 18 år.

Lene Degett er en af de fem lærere, der blev afskediget som konsekvens af nedlukningen. De pågældende lærere er hjemsendte på grund af nedlukningen, men fratræder først, når forårskurset er slut og de sidste elever er rejst hjem.

Ny forstander skal udpeges

Et af de mest presserende punkter på bestyrelsens dagsorden i aften er derfor konstituering af en ny forstander. Et bud kunne være Bernitta Bjørn Andersen, der har siddet som leder af højskolens sekretariat i to år. Hun har været hjemsendt siden nytår og fratræder officielt stillingen som sekretariatsleder i morgen, den 1. maj.

Samarbejdet mellem Bernitta Bjørn Andersen og skolens ledelse ophørte efter gensidig aftale i forbindelse med en omstrukturering af sekretariatet, men spørgsmålet er, om hun vil være klar til at komme tilbage og overtage ledelsen selv.

Hverken Lene Degett fra lærergruppen, Jan Paul eller Bernitta Bjørn Andersen selv ønsker imidlertid at kommentere spørgsmålet om hvem, der skal forestå den daglige ledelse på højskolen indtil bestyrelsen finder en ny forstander.

– Jeg vil bare sige at lærerne skriver til bestyrelsen i dag og siger at vi er klar til at trække i arbejdstøjet og lave højskole, sier Lene Degett.

– Den nye bestyrelse har vores fulde opbakning.