På Twitter har mange lykønskninger flydt Bornholms vej det forgangne døgn. Politikere, danske ambassader og topfolk i erhvervslivet og brancheorganisationer har hyldet Bornholm og brugt lejligheden til at promovere øen, efter at det blev offentliggjort, at Bornholm modtog førstepræmien i RESponsible Island Award 2019 (RES er en forkortelse for ”renewables” – vedvarende energi på engelsk).
Blandt andre Danmarks EU-kommissær Margrethe Vestager og ministrene Dan Jørgensen og Lea Wermelin har delt budskabet om den grønne hæder til Bornholm og Samsø, der løb med andenpladsen i uddelingen af den europæiske energipris for øer.
”Tillykke. Det er stort! På dansk kalder vi Bornholm Solskinsøen. Og den er ovenikøbet smuk” skrev Vestager til sine 278.000 følgere på det sociale medie.
I pressemeddelelsen, som regionskommunen udsendte tirsdag, vurderer kommunen, at en klar position som ”den førende energi-ø” kan gavne Bornholm på flere fronter. Det kan ”medføre massive investeringer, arbejdspladser og være en attraktion i sig selv og være tiltrækkende for de mange tusind turister, der besøger Bornholm”, skriver kommunen.
Ansøgningen skrev et lille team i regionskommunens i samarbejde med Bornholms Energi og Forsyning, hvor afdelingschef Klaus Vesløv også vurderer, at titlen som førende energi-ø kan bruges konstruktivt.
Hvad kan man bruge opmærksomheden til – kan det skabe momentum til fremtidige projekter?
– Det er svært at svare konkret på, men det er helt klart vores forventning. Nu kigger man med stor interesse på brintprojekter, og meget andet spændende, og det kan forhåbentligt være afsæt til, at endnu flere samarbejdspartnere kigger på Bornholm som værende det helt særlige sted, hvor man kan lave nogle løsninger. Det kan komme Bornholm til gavn i form af investeringer til øen og selvfølgelig en hel masse besøgende, der kommer for at se, hvad der foregår. Det er set fra vores stol stærkt motiverende, siger Klaus Vesløv, Beof.
I en artikel, som EU-mediet Horizon Magazine har skrevet om Bornholms grønne omstilling, beretter Daniel Barslund, Ocean Prawns og medejer af Svaneke Bryghus, om, hvordan bryghusets erfaringer med energiinvesteringer, som han anerkender føltes dyre i begyndelsen.
– Vi investerede meget på et tidligt tidspunkt, men det tjener sig ind nu. Vi synes, det er et meget vigtigt salgsargument... Det er lettere at få nye kunder, når du også har en bæredygtig fortælling, udtaler Daniel Barslund i artiklen.
Borgmesteren knytter håb
til havvindmøller og power-to-x
Bornholm modtog tirsdag energiprisen RESponsible Island Award af EU-Kommissionen.
Regionskommunen og Bornholms Energi og Forsyning (Beof), hvis mangeårige indsats inden for grøn energi blev hædret med en pengepræmie på 3,7 millioner kroner, får jævnligt kritik for at fælde skov og bruge træflisen som biomasse på kraftvarmeværket, ligesom investeringen i elbusser og elbiler i stort omfang lader vente på sig.
Færgetrafikkens forurening og CO2-aftryk er et andet tilbagevendende kritikpunkt, og borgmester Winni Grosbøll bringer netop disse emner op, når hun peger på, hvor Bornholm som foregangs-ø skal rykke i 2020’erne.
– Vi ved, at vi skal til at kigge på hele transportsektoren, hvor vi kunne lave nogle projekter, der kan omstille vores busser og kollektive trafik. Det vil være mit forslag til kommunalbestyrelsen, når vi får pengene, siger hun og nævner samtidig færgebetjeningen.
– Det kunne i virkeligheden også være færgerne. Der skal være et nyt udbud i 2032, og det kunne da være fantastisk, hvis det kunne spille ind. Elfærger er i dag i sin vorden, men hvis vi kunne danne os nogle erfaringer nu, er der i ‘32 måske nogle muligheder for et andet drivmiddel baseret på vedvarende energi, siger Winni Grosbøll.
I en artikel, der bliver bragt i EU-mediet Horizon Magazine i forbindelse med prisuddelingen, fortæller Winni Grosbøll, at hun håber, at Bornholm vi være i stand til bevæge sig væk fra brugen af biomasse, da der er tvivl om biomasses ”tvivlsomme bidrag” til reduktioner i CO2-udledningen. I samme ombæring anerkender hun i interviewet, at det kan være upopulært at droppe træflis og biomasse, da det er ”en hurtig, lukrativ, lokal og stabil” energikilde, ligesom hun forventer at møde modstand, hvad angår Bofas ambitiøse mål om at indstille affaldsforbrændingen og genanvende alt affald fra 2032.
Håb til syntetisk brændstof
Den nye form for energi til fremtidens færger kan være syntetisk brændstof – electrofuels – produceret ved hjælp af strøm fra havvindmøller, hvilket kommunen og Beof har store forhåbninger til.
– Det er et af de projekter, der kan tage os et skridt videre inden for denne dagsorden, siger Winni Grosbøll om teknologien power-to-X, som er begrebet, der henviser til, at man via elektrolyse og lignende processer omdanner elektricitet til brint og andre energiformer.
I marts afsatte kommunens økonomiudvalget en million kroner til et forskningsprojekt om energi-øer. Bornholm skal være test-ø i forlængelse af Ørsteds meget omtalte plan om nye havvindmølleparker og bedre infrastruktur mellem Østersø-landene. Winni Grosbøll har store forventninger til projektet, der har deltagelse af blandt andre Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Ørsted, ABB foruden lokale aktører som Beof og Rønne Havn.
– Det er det næste skridt i at bibeholde positionen som Europas energi-ø, siger Winni Grosbøll om ambitionerne inden for havvind og grøn produktion af skibsbrændstof.
– Vi prøver i den grad at få havvindmølleparken op at stå – forhåbentlig i nær fremtid.
Som tidligere omtalt her i avisen kan et havvindmølleeventyr også betyde, at træflis kan nedtrappes på kraftvarmeværket. Et alternativ er, at strømmen i højere grad bruges til at lave varme ved hjælp af varmepumper på kraftværket, ligesom overskudsvarme fra brændstofproduktion kan gå ind i fjernvarmenettet.
Da processerne er afhængige af, at der tilføres CO2, er det imidlertid ”hensigtsmæssigt, at der opretholdes en biomassebaseret produktion i Rønne”, som det hedder i udkastet til kommunens kommende energipolitik og energistrategi, som der for tiden arbejdes på i de kommunale kulisser.
I 2008 vedtog Bornholms Regionskommune målsætningen om, at Bornholm i 2025 skal være et CO2-neutralt samfund med et forbrug udelukkende baseret på bæredygtig og vedvarende energi. Træflis regnes i den sammenhæng for at være CO2-neutral, men ikke CO2-fri. Sidste år besluttede kommunalbestyrelsen at skrinlægge planer om at opstille flere vindmøller på land, og det gør målsætningen i 2025 vanskelig at nå.
Hvordan ser du på målet om at blive CO2-neutral i 2025? I er med prisen blevet belønnet for jeres visioner, men...
– Men også den teknologiske omstilling. Vi har også bevist, at man kan bygge et el-system, der kører på vedvarende energi. Men det er da klart, at – som jeg også sagde, da man stemte landvindmøllerne ned – når man gør det, bliver vejen til at blive CO2-neutral i 2025 dét sværere. Og det kan også være, at vi ikke når det, men derfor skal vi alligevel arbejde efter den vision. Det er den rigtige dagsorden for Bornholm, siger Winni Grosbøll, der i landvindmølledebatten måtte lide et nederlag, efter at Socialdemokratiet kom i mindretal i kommunalbestyrelsen.
Hun tilføjer, at Bornholm kan arbejde for at forbedre bæredygtigheden på en række andre områder.
– Der er rigtig meget andet – bornholmernes husholdninger, privatbilismen, og vi har et kæmpe efterslæb i bygninger i forhold til energirenovere og energioptimere, siger borgmesteren.