Den lige vej hjem – efter en tur med coronatwist

Så sidder vi på færgen i Ystad på vej hjem efter en lidt besynderlig dag i København. Da vi kørte ombord i morges, virkede alt næsten normalt, altså lige bortset fra de spærrede sæder og de mange liter håndsprit.

Motorvejen var næsten tom, men med lidt godt vilje kunne man godt tro, at man kørte en helt almindelig søndag – det holdt så lige indtil vi skulle vise id på broen for at komme ind i Danmark. Og sådan er i grunden hele dagen gået.

Det hele lignede sig selv – men alligevel anderledes: Et næsten tomt Frederiksberg/København. Folk der gik store buer uden om hinanden som en dygtigt koreograferet dans, og så var der lige enkelte større grupper af unge, der samlede sig rundt omkring, og så stak den indre svinehund lige snuden frem: Det burde politiet da lige se…

 

Hverdagen

Mie Hjort, daglig leder af kulturhuset Svanekegaarden, skriver om hverdagen under coronakrisen.

 

Mødet med kusinen – hov, nej vi må ikke kramme. Mødet med mor i plejehjemmets have. Hvorfor kan vi ikke sidde helt sæt sammen? Det er jo så længe siden vi har set hinanden, og hele flytningen har været så forvirret. Hvordan forklarer man sin demente mor på 86 om corona. Jeg kan ikke svare, men gode ideer modtages med taknemmelighed.

Og så går turen tilbage til Ystad. Det danske politi står stadig midt på broen. Men i Sverige kører man lige ind – mærkeligt. Ankommet til færgen møder man som sædvanligt nogen, man kender – men hvordan hilser man, coronakram eller..?

Og der er godt nok mange mennesker med, en mase unge der ikke har set hinanden længe og står og snakker i køen – lidt for tæt ifølge afstribningen på gulvet, andre bliver irriterede, folk er næsten bange for hinanden og skælder ud på hinanden, hvis der er en, der kommer for tæt. Endelig er vi hjemme og mangler lige at få tjekket id igen af en sød bornholmsk politimand, før vi kan køre mod Rutsker og få tømt traileren.

Egentlig var det jo en helt almindelig hyggelig dagstur til København, og så alligevel ikke, for hele turen havde et coronatwist, der gav turen en lidt surrealistisk drejning. Man nåede lige at føle, alt var fuldstændig som ”i de gode gamle dage” for to måneder siden, og så ramte coronahammeren lige på og hårdt igen. Man længes og længes efter, hvornår familie og venner igen kan krammes, få venner på besøg, arbejde, ikke vise id på en tur til København, men hvornår?

Ja, I grunden er det det uvisse, der er det forfærdelige i hele denne periode – i hvert fald for os, der ikke er ramt af covid-19, lige nu går vi alle og venter på, hvad der må åbnes (op) i anden fase fra den 10. maj.

På Svanekegaarden håber vi på at få lov til at holde udstillinger, koncerter, masterclasses osv. Hvis vi kan samles i Ikea, burde man da også kunne gå til koncert eller til udstillinger.

Tror jeg på, at vi får lov? Desværre nej – jeg håber på det, men har efterhånden ingen illusioner tilbage, men jeg vil garantere for, at jeg krydser alt, både fingre og tæer for, at vi snart kan leve op til at være Bornholms aktive kulturcenter igen.

PS. Man kan støtte Svanekegaarden i denne vanskelige tid ved at købe gavekort – send en mail til booking@svanekegaarden.dk – så klarer vi resten.