Engang blev de betragtet som skadedyr: Nu er skovens gode humør på vej tilbage

Jeg er igennem mange år kommet meget i skovområdet mellem Rønne og Hasle. Her var egern for mange år siden en almindelig naturoplevelse. Men så blev de sjældne, og i mange år så jeg ingen egern. Indtil for seks år siden. I årene derefter har jeg set yderligere er par stykker, og i dette forår har jeg været heldig at se egern to gange i Nordskoven ved Rønne.

Jeg hører fra flere andre, der også har deres gang i skoven, at de også har set egern. Jeg mødte en dag to kvinder, der fortalte, at de på deres tur havde set to egern.

Det er aldrig lykkedes mig at tage billeder af de egern, jeg har set. Ganske enkelt, fordi jeg som regel færdes uden telefon og fotoapparat.

Men Mikael Vang fra Hasle er en mand, der nærmest konstant har sit kamera klar til skud, og sådan var det også, da han forleden gik en tur i Hasle Lystskov. På en strækning på 100 meter ved Klympen, tæt på kirkegården i Hasle, så han tre egern – og tog nogle fantastiske billeder af dem.

En fornemmelse

Naturguide Søren P. Sillehoved og naturvejleder Jens Kofoed bekræfter indtrykket af, at egernet er godt på vej tilbage igen på Bornholm.

– Jeg har også set et par stykker i foråret, siger Søren Sillehoved.

– Man mente, at tilbagegangen skyldtes manglende frøsætning i koglerne. Så de simpelthen døde af sult. Men nu bliver de set flere steder på Bornholm – blandt andet i fyrreskoven ved Balka, i Kleven, i Nordskoven og på Galløkken i Rønne. Så heldigvis ser det ud tll, at bestanden er på vej op igen.

Jens Kofoed er lidt mere forsigtig optimist:

– Det er stadig en fornemmelse. For der er ingen, der registrerer eller tæller op. Jeg har før været optimistisk. Det går lidt op og ned, men nu tror jeg, at de er på vej op igen, siger Jens Kofoed.

– For omkring 30 år siden var der tilbagegang i hele Danmark. Man talte om, at det kunne være en virus, men andre mener, at det skyldes, at der er sket en opdeling af skovområderne i Danmark. Men man fandt aldrig ud af forklaringen, før egernet begyndte at vende tilbage.

 

1994

Det var i mange år almindeligt, at egern var blandt byttet på jagtparaden, når der havde været jagter i de bornholmske skove.

– Egernet blev betragtet som et skadedyr. De gnavede i træerne og tog fugleunger med videre. Det var rotter med en busket hale. De skulle skydes, og det var først i 1994, at de blev totalfredede i Danmark, fortæller naturvejleder Jens Kofoed.

 

Det kan være indavl

Jens Kofoed mener, at den bornholmske tilbagegang kan skyldes indavl. Både han og Søren Sillehoved fortæller historien om manden, der i 1886 købte fire egern i bur af kaptajnen på et svensk skib, der havde lagt til i Tejn Havn. De fire egern slap ud og blev til den bornholmske stamme af egern, som er en skandinavisk underart, mens egern i det øvrige Danmark er en mellemeuropæisk underart.

– På den anden side burde indavl være sket for længe siden, for det er vanvittigt, at en bestand kan basere sig på kun fire egern. Man plejer at sige, at der skal 25 individer til, selv om den europæiske bison baserer sig på kun 12 individer, siger Jens Kofoed og tilføjer, at sortspætten menes at være uddød på Bornholm på grund af indavl.

Så indavlsteorien passer måske ikke så godt?

– Det er svært med biologi. Men det er lidt interessant...

Interessant emne

Men Jens Kofoed glæder sig over, at der nu meldes om observationer om egern flere steder på Bornholm:

– Jeg kan så godt lide egernets kælenavn, ”skovens gode humør”, for man bliver i godt humør, når man ser dem, og de skælder lidt ud på en.

– Når jeg har været i fjernsynet eller radioen med noget om egern, kan jeg tydeligt mærke, at folk går op i emnet. Jeg får altid en del henvendelser efterfølgende. Jeg husker engang, at Forsvarets Efterretningstjeneste kontaktede mig og fortalte, at egernet også var ved Dueodde. Man havde observeret dem oppe fra tårnet, fortæller Jens Kofoed.