De flyttede til Svaneke midt under coronakrisen: 'Her er rimeligt folketomt. Det er lidt underligt'

De flyttede til Svaneke midt under coronakrisen: 'Her er rimeligt folketomt. Det er lidt underligt'
Anne Meiniche og Henrik Vestergaard flyttede til Svaneke 1. april. Parret havde glædet sig til at komme ud og hilse på lokalsamfundet og møde deres nye naboer, men det er blevet vanskeliggjort af coronanedlukningen. Foto: Laust Jordal
| ABONNENT | 25. APR 2020 • 05:55
Af:
laust jordal
| ABONNENT
25. APR 2020 • 05:55
Selv om Bornholm stadig for en stor del er lukket ned, og samfundet er langt fra den hverdag, vi kendte, før krisen ramte landet, så betyder det ikke, at der stadig kommer tilflyttere til øen. Svaneke fik for eksempel forleden de to nye beboere, Anne Meiniche og Henrik Vestergaard på henholdsvis 54 og 61 år.

Parret har været sammen i omkring otte år, og har indtil for nylig boet sammen i en lejlighed på Frederiksberg i København. Nu lejer de et hus nær havnen i Svaneke, hvor de har boet siden 1. april og har tænkt sig at prøve det bornholmske øliv af.

Henrik Vestergaard er læge og havde efter længere tids overvejelser besluttet sig for at se, om der kunne være en mulighed for ham for at arbejde på Bornholms Hospital. Han ville efter mange års karriere med speciale i endokrinologi i København tilbage til at arbejdsliv, hvor han kunne være tættere på sine patienter.

– Det har handlet rigtig meget om karrieren i mange år. Det er et langt ræs at være læge, hvis man gerne vil være der, hvor det sner inden for sunhedsvæsenet. Der er man tvunget til at lave en masse ting i forhold til at lave forskning og blive bedre til ledelse og sådan noget. På et tidspunkt indser man, at det har man ikke lyst til mere. Det var det tidspunkt, jeg var nået til, fortæller Henrik Vestergaard.

– Vi har faktisk længe snakket om, at vi gerne ville prøve at bo på landet. Vi har i mange år bare været sådan nogle hovedstadsdyr, hvor det har handlet meget om karriere. Men man køber ikke bare lige en gård og flytter. Så det var noget, vi tænkte over, fortæller Anne Meiniche.

Henrik Vestergaard har to voksne sønner fra tidligere forhold, og Anne Meiniche har fire voksne døtre.

Yndige Svaneke

Snakken om at prøve noget andet fik parret til at overveje at flytte til Bornholm, hvor Anne Meiniche er kommet meget med sine børn tidligere.

– Det har altid været en stor succes at besøge øen. Så sidste sommer, da Henrik for alvor sagde, at nu skulle der sker noget i hans liv, så besluttede vi at gøre noget ved det, fortæller Anne Meiniche.

Henrik Vestergaard kendte nogle tidligere kolleger, der havde arbejde på Bornholms Hospital og gennem dem fik han kontakt til den ledende overlæge og hørt om mulighederne for job på hospitalet.

– Så rullede det ligeså stille. Vi var ovre for at kigge på øen og se hospitalet nogle gange i sommeren, og i løbet af efteråret fik jeg lavet en god aftale med hospitalet, siger Henrik Vestergaard, der startede på sit nye job den 1. februar.

 
Jeg kan godt lide den
lokalpatriotisme og den
iværksætterånd, som I
har herovre

 

Til at starte med boede han i en lejlighed stillet til rådighed af hospitalet til Rønne, mens Anne Meiniche fortsat boede i København. Ønsket havde hele tiden været at flytte til Svaneke, så da parret fandt et hus, de kunne leje, rykkede de begge dertil.

– Svaneke er en rigtig yndig by. Det er der selvfølgelig mange byer, der er herovre, men her er en særlig charme, synes jeg. Og så er jeg rigtig fascineret af iværksætteri og sådan nogle ting, og det tror jeg, der er meget af i Svaneke. Jeg ved ikke, om det passer, men jeg har hørt at Svaneke er den by i Danmark, der har flest cvr-numre per indbygger. Jeg kan godt lide den lokalpatriotisme og den iværksætterånd, som I har herovre, fortæller Anne Meiniche, som er selvstændig kommunikationsrådgiver.

For tiden har hun fortsat arbejde og kunder i København, så parret beholder lejligheden på Frederiksberg ind til videre.

Ville gerne kunne hilse på folk

Men hvordan er det så at flytte til en ny landsdel og et nyt lokalsamfund, når stort set alle danskere befinder sig indendørs derhjemme og alle sociale begivenheder er aflyst?

For Anne Meiniche og Henrik Vestergaard har det været en anden oplevelse end den, de havde forestillet sig.

– Hvis ikke der havde været den her coronakrise, så ville vi har brugt mere tid på at integrere os. Vi ville gerne have kunnet gå ud og opdrive lokalsamfundet. Ud og gå rundt og hilse på folk. Men man må sige her er rimeligt folketomt. Det er lidt underligt. Men vi har hilst på naboerne, som er rigtig søde og har budt os velkommen, og det er rigtig dejligt, siger Henrik Vestergaard.

– Det var jo det, vi håbede, vi ville få ved at flytte her til. At få den der anden nærhed end den, vi kender fra Frederiksberg, siger Anne Meiniche.

– Men møderne har været meget sporadiske. Når vi har været rundt i byen, har vi jo nærmest ikke set andet end to-tre mennesker. Men mon ikke, det kommer til at ændre sig?

I og med at de to nyslåede svanekeboere ikke kunne hilse ordentligt på deres nye medborgere, da de flyttede til byen, valgte Anne Meiniche at lave et opslag, hvor parret præsenterede sig selv på Facebook-gruppen SVANEKE. Her kunne de sige ”Goddag på afstand”, som hun skrev.

Hun valgte at gøre det dels for at kunne hilse på naboerne virtuelt og dels for at fortælle, at de altså ikke kom som turister. For i ugerne omkring påske var der på øen en skarp debat om, hvorvidt man skulle lukke udefrakommende ind på øen under coronaepidemien.

– Jeg havde fulgt med i lidt forskellige fora rundt omkring, og jeg var faktisk overrasket over tonen var sådan, at alle ovrefra bare var sådan nogle coronaturister, som jeg læste et sted. Det, synes jeg, var træls. Det var jo en skidt start for os i den her by. Jeg havde jo nærmest tænkt, at vi skulle bage boller og byde på kaffe til alle, der gad komme, og det kunne vi så alligevel ikke. Så jeg følte, at vi blev nødt til at gøre noget for at sige: ”Nu er vi her, og bare rolig, vi skal nok passe på jer allesammen.” Jeg synes ikke, man skal sortere folk ved kommunegrænsen. Alle vil jo gerne passe på hinanden. Også folk ovrefra, siger Anne Meiniche.


Havnen i Svaneke. Foto: Berit Hvassum

Glade for kontakt til Tilflytterservice


 

Selv om Henrik Vestergaard og Anne Meiniche ikke har haft brug for hjælp til at finde hverken bolig eller arbejde på Bornholm, så fortæller parret , at de har været glade for muligheden for at konsultere Rune Holm og den bornholmske Tilflytterservice i forbindelse med andre spørgsmål.

– Vi var i kontakt med Rune Holm, da vi egentlig havde truffet beslutningen, og jeg var i gang med at finde ud af noget med hospitalet, siger Henrik Vestergaard.

– Han har jo en stor indsigt i alt, hvad der foreligger af regler om skat, og hvilke fordele der er, når man har dobbelthusførelse og den slags. Vi mødtes med ham på Hotel Scandic i København og snakkede med ham i en times tid. Det var rigtig fint, syntes jeg.

Rune Holm gav parret links og anbefalinger til steder på internettet, hvor man kunne søge oplysninger om skat og den slags. Ting, som han egentlig godt selv ville kunne slå op på Skats hjemmeside, forklarer Henrik Vestergaard.

– Rune Holm kunne bare skære det ud i pap på en eller anden måde. Han har prøvet det i praksis, siger han.

– Jeg synes, det er en skidegod idé, at Bornholm har sådan en ordning. Det giver én samlet indgang til øen for alle, der ikke har fulde overblik over det med skat og bolig og transport. Han er en genvej til alting. Jeg forstår faktisk ikke, at der ikke er flere kommuner i Danmark, der laver lignende tiltag. Jeg synes ikke, jeg har hørt om andre mindre samfund, der gør det samme, siger Anne Meiniche.

Ingen af de to nytilflyttere har haft brug for hjælp fra Tilflytterservice til at finde job. Henrik Vestergaard fandt selv arbejde på hospitalet. Anne Meiniche fortsætter sin egen virksomhed.

– Vi havde nok fundet ud af at komme til Bornholm, selv hvis Tilflytterservice ikke havde fandtes, siger Henrik Vestergaard.

– Da vi kontaktede Rune Holm, havde jeg allerede en aftale med hospitalet. Det var selvfølgelig en vis hjælp at kunne få rådgivning, men vi havde taget det her skridt uanset hvad, siger han.

– Jeg tror, at hvis man gerne vil herover, så skal man nok komme herover. Det er bare en genvej, siger Anne Meiniche.

–  Men man skal ikke kimse af ordningen. At være i kontakt med Tilflytterservice har gjort det enormt trygt, synes jeg. Vi opdagede servicen i sensommeren sidste år, da vi ikke for alvor havde taget beslutningen om at flytte endnu. Det var skide fedt at opdage. Der tænkte vi: Yes, det kan lade sig gøre, siger hun.

Som et modent par med voksne børn har Anne Meiniche og Henrik Vestergaard ikke haft det store behov for hjælp til at finde ud af de ting, som yngre tilflyttere typisk har brug for. Men de kan godt se, at Tilflytterservice er et godt tiltag for eksempelvis børnefamilier.

– Hvis du er en børnefamilie, der kan vil flytte til øen og har bruge for at vide en masse om arbejde, skoler, transport og fritidsaktiviteter, så kan Rune Holm hjælpe med at skabe sammenhæng i tingene, tror jeg. Så det ikke bliver så uoverskueligt. Rune Holm virker som en, der kender gud og hver mand, og har så stort indblik i, hvad der sker på øen, så sådan en mand er jo guld værd for lokalsamfundet, siger Henrik Vestergaard.

– Strengt taget er det jo faktisk ikke noget, vi ved, for vi har ikke selv haft brug for så meget hjælp, men det er sådan det virker, når man snakker med Rune Holm og hører, hvad andre siger om ham. Og så er det enormt sødt, at vi får mails fra dem (Rune Holm og administrativ medarbejder Helle Kofoed Dahl, red.), hvor de lige tjekker ind og hører, hvordan det går, siger han.

– Jeg har fået flere mails fra Helle Kofoed Dahl med jobopslag. Det er egentlig ikke lige det, jeg er interesseret i, for jeg vil gerne fortsætte med at være selvstændig. Men jeg har tænkt mig at gå ind til Business Center Bornholm, når tingene bliver lidt mere normalt, og se om de kan hjælpe mig med at formidle kontakt til det lokale erhvervsliv herovre, siger Anne Meiniche.

– Og så har Helle faktisk også skrevet til mig for at høre, hvordan det går her under corona. Om vi har nogle særlige udfordringer. Det synes jeg er rigtig fint, siger hun.