Den faldende mængde indlagte med coronavirus har fået politikerne til at genåbne landet og Bornholms Hospital til at lukke isolationsafsnittet for covid-19-afsnittet, der blev indrettet i en ubenyttet sektion på sygehuset.
Først på ugen annoncerede regeringen og Sundhedsstyrelsen, at tiden var inde til at koncentrere sig mere om de patientgrupper, der måtte vente tålmodigt, mens al opmærksomheden rettedes mod at håndtere pandemien.
Efter Bornholms Hospital havde haft nogle dage til at forberede sig på den nye situation, ringede Bornholms Tidende til hospitalsdirektør Annemarie Hellebek for at blive klogere på, hvordan den nye linje vil påvirke bornholmske patienter og hospitalsansatte.
– Status er, at vi har undgået den røde kurve og følger den grønne kurve - eller i virkeligheden en mere langstrakt kurve end den grønne, sådan at vi måske skal indstille os på, at det mest sandsynlige scenarie er, at vi henover en lang periode vil have covid-patienter indlagt på Bornholms Hospital. Det betyder, at hvis vi skal i gang med alt det andet, vi laver, både skal have plads til covid- patienter og andre aktiviteter, siger Annemarie Hellebek. Hun forklarer, at regionerne og hospitalerne er i gang med at udarbejde scenarier på baggrund af, hvor udbredt smitten er. Det forventede pres på sundhedsvæsenet vil på den måde afgøre, hvilke andre opgaver fra “den gamle hverdag” hospitalerne kan påtage sig.
At landet har fået epidemien under kontrol i en grad, så smittetrykket er faldet kraftigt, fik i sidste uge hospitalet til at lukke det midlertidige isolationsafsnit for covid 19-patienter. Annemarie Hellebek tvivler på, at det bliver nødvendigt at sætte gang i det beredskab igen.
– Sandsynligheden for, at vi får brug for atgenåbne vores større covid-afsnit, er ikke særligt stor. Det personale, som har gået deroppe, er i høj grad fra vores ambulatorier og sengeafdelinger, og derfor er der mulighed for, at vi i et vist omfang kan begynde at genåbne ambulatorierne. Det glæder vi os rigtig meget til.
Stadig meget coronaarbejde
Selv uden et decideret coronaafsnit trækker behandlingen af patienter, der mistænkes for at have sygdommen, fortsat store veksler på personalet.
– Selv om vi er i den heldige situation, at der er meget få patienter med bekræftet covid indlagt, er det sådan, at der bagved ligger et kæmpe arbejde. Når de praktiserende læger eller 1813 henviser til indlæggelse eller vurdering for en anden sygdom, og patienterne også har symptomer på covid, er vi nødt til at holde de patienter isoleret i akutmodtagelsen, indtil vi har svar på covid-prøven, og det går der faktisk mange ressourcer med, fortæller Annemarie Hellebek.
Når bornholmere skal testes, foregår podningerne i et telt uden for hospitalet, hvor der er to forskellige spor. Det ene spor er for patienter, der har få, mildere symptomer, og til hvem den praktiserende læge kun har bestilt en podning. Denne gruppe skal ikke blive på hospitalet efter podningen og skal vente på svar hjemmefra.
Det andet spor er for folk, der er så syge, at de har brug for behandling.
– Hvis den praktiserende læge er i tvivl om, hvor dårligt patienten har det, eller om det er corona, KOL eller noget med hjertet, der er blusset op, så skal de formentlig indlægges. Og så kommer en del af dem helt ind og venter på akutmodtagelsen. Det er faktisk så mange, at det arbejdsmæssigt fylder rigtigt meget, siger hospitalsdirektøren.
Først når mistanken om covid-19-smitte er afkræftet efter en podning med negativt resultat, kan patienterne flyttes op på en anden afdeling.
Ikke tid til planlagte operationer
Belastningen i akutmodtagelsen gør, at planlagte operationer – for eksempel indsættelse af en ny hofte – heller ikke i den kommende tid kan afvikles på Bornholms Hospital.
– På Bornholm er vi udfordret af, at de sygeplejersker, der normalt er på operationsgangen eller i anæstesien, nu også i vid udstrækning dækker covid-patienter. Det betyder, at sådan noget som de planlagte operationer vil vi ikke kunne gennemføre i særligt stort omfang, forklarer Annemarie Hellebek.
Vil patienter, der venter på en planlagt operation, i højere grad blive sendt til københavnske hospitaler?
– Det kan jeg ikke udelukke. Der er drøftelser på tværs af regionen, herunder i hvilket omfang vi kan bruge privathospitalerne. Der er meget koordination på tværs. Aftalen er, at vi i første omgang går ind og kigger på patienterne på individuel basis. Jeg håber meget på, at vi inden alt for længe vil kunne åbne et operationsleje - ud over det akutte så vi også kan få opereret nogle patienter, siger hun.
Hvem der kommer først til, når hospitalet øger aktiviteten, kommer til at bero på individuelle vurderinger. Hospitalet vil gennemgå henvisninger og forholde sig til, hvordan det står til med patienterne, der skulle have mødt op til udsatte kontrolbesøg.
– Vi er meget på stikkerne i forhold til at prioritere, at de, der har størst behov, kommer til først. Vi vurderer på individuel basis. Det er jo en lægefaglig vurdering. Det kan også være, at vi ringer til nogle af patienterne for at høre, hvordan det går, og hvor stort behovet er for at blive tilset hurtigt, forklarer Annemarie Hellebek.
Hun uddyber, at mange parametre kan indgå i lægernes vurderinger. Er der akutte smerter, nyopståede smerter, eller er man så hæmmet, at man ikke kan udføre sit erhverv, kan det tale for, at man ikke bør vente ret længe.
Annemarie Hellebek understreger, at hospitalet gennem coronaepidemien har behandlet akutte patienter og personer med kræft helt som sædvanlig.
Intensivafdeling vil blive brugt til coronasmittede patienter
Hospitalets lille intensivafdeling kan bruges til patienter med covid-19, men der er ikke plads til mere en to indlagte ad gangen med virussen. Hvor mange intensivpladser hospitalet har, afhænger af behovet, fortæller hospitalsdirektør Annemarie Hellebek. Hospitalet, der råder over fire respiratorer, er i stand til at tilpasse sig situationen i et vist omfang, men det vil ikke blive sådan, at intensivafdelingens fulde kapacitet optages af patienter med covid-19.
– Vi er stolte af, at vi har et så fuldt udbygget hospital, at vi kan rumme intensivpatienter. Der er en faglig stolthed hos personalet, at det kan lade sig gøre, og at vi kan behandle borgerne her, siger hospitalsdirektøren.
I hvilket omfang bruger i overførsler til Rigshospitalet for covid-19-patienter?
– Aftalen er, at vi overfører covid-patienter til Rigshospitalet, hvis det er rigtigt dårligepatienter. Men vi gør det også, hvis belastningen her er for stor, for vi har en meget lille intensivafdeling med få intensivsygeplejersker og få læger, der kanpasse de patienter. For at vi for eksempel samtidig kan håndtere fødende medkejsersnit eller patienter med akut tarmslyng, er vi nødt til at have grænser for, hvor mange med covid vi kan have liggende, siger Annemarie Hellebek, som tilføjer, at andre typer patienter også fragtes til Rigshospitalet.
– Så man skal ikke forstå det sådan, at hver gang helikopteren kommer, er der en, der er meget dårlig med covid. Det er stadigvæk sådan, at vi overflytter andre patienter.
Bornholms Tidende har spurgt hospitalets kommunikationskonsulent om, hvor mange bornholmske covid-19-patienter der er blevet overflyttet til Rigshospitalet. Ligesom hvad angår antallet af døde og udskrevne patienter, kan hospitalet ikke oplyse tallet, men fortæller blot, at det ”fortsat er et meget lille tal”.
I alt er 53 bornholmere testet positiv for covid-19. Én person blev testet positiv torsdag ifølge Statens Serum Instituts fredagsopgørelse.