Tandlæger gør klar til genåbning efter en måned med 50 daglige aflysninger

Tandlæger gør klar til genåbning efter en måned med 50 daglige aflysninger
Arkivfoto
| ABONNENT | 17. APR 2020 • 12:17
Af:
anette-vestergaard
| ABONNENT
17. APR 2020 • 12:17
Efter en måned med 50 daglige aflysninger ser tandlægerne Balázs Rosta og Timea Ballók frem til at vende tilbage til normal drift i tandlægeklinikken på Snellemark i Rønne.

Balázs Rosta håber at kunne åbne delvist op på mandag, men i dag går tiden med at afvente instrukser og retningslinjer fra Tandlægeforeningen og Sundhedsstyrelsen.

– Det er meget usikkert, hvordan det kommer til ske, vi har ikke fået noget konkret endnu. Måske ved jeg mere om to timer, siger Balázs Rosta.

De foreløbige udmeldinger fra sundhedsmyndighederne har været lidt forvirrende, siger han.

– Vi må ikke bruge ultralyd når vi laver tandrensninger, men vi må godt bruge airrotor når vi laver fyldninger. Både ultralyd og airrotor bruger vand, så det giver ikke helt mening, siger Balázs Rosta.

Kun de to ejere har været til stede i klinikken under nedlukningen for at opretholde et dagligt nødberedskab. Klinikassistenterne er hjemsendt på fuld løn, mens tandlæger og tandplejere får reduceret løn.

Balázs Rosta anslår at nedlukningen kommer til at koste klinikken 600.000-700.000 kr. i tabt indtægt.