Inge Prip. Foto: Berit Hvassum

Afspærring og nye striber i gulvet: Afgangselever vender tilbage i skole

Fra på mandag vil der igen være fysisk skolegang for Campus Bornholms elever i afgangsklasserne på det gymnasiale uddannelser. Som et led i regeringens plan for en gradvis genåbning af Danmark skal 3.g’er, 2.hf’er og EUX-studerende på sidste år af deres uddannelse tilbage på skolebænken for at blive klar til sommerens afgangseksaminer – under forudsætning af, at det kan foregå indenfor de retningslinjer som sundhedsstyrelsen sætter.

På Campus Bornholm er man i gang med at gøre klar til, at de 275 elever i afgangsklasserne kan vende tilbage til noget, der minder om en mere normal undervisning. Og der er nok at tage fat på, for listen over krav fra sundhedsmyndighedernes side er lang.

– Vi er i gang med at indrette skolen, så vi lever op til kravene. Der er nogle loungemøbler, der skal spærres af, så eleverne ikke kan sidde og hænge ud der. Vi laver striber i gulvet til kantinekøen, og der kommer til at være instruktionsvideoer overalt, der skal vise, hvordan man vasker hænder og hvordan man omgås hinanden. Så det er et kæmpe arbejde, at få gjort det hele klar, bare for at få det her begrænsede antal elever tilbage på skolen, siger Inge Prip, der er direktør på Campus Bornholm.

Undervisningen for afgangsklasserne skal foregå via en kombination af virtuel undervisning, og undervisning hvor eleverne er til stede på skolen. Skolen gør det på den måde, at der gøres plads til at fire klasser kan møde i skole om dagen. På den måde kan der være omkring 100 elever i skole ad gangen, som kommer til at sidde i de største lokaler, forklarer Inge Prip.

De studerende kommer til at være i idrætshallen og i flexlokalet og nogle af skolens største undervisningslokaler, således at hver elev kan sidde ved et bord med minimum to meters afstand til hinanden. Eleverne skal altså fra på mandag skiftes til at møde i skole. De dage hvor eleverne ikke skal være til stede på skolen skal de fortsat modtage virtuel undervisning.

– Der er stadig nogle ting, der ikke vil kunne lade sig gøre. Idræt for eksempel har jo en vis grad af kontakt, så man vil slet ikke kunne bruge idrætsfaciliteter, men vi prøver at udnytte de muligheder vi har bedst muligt, så hverdagen i første omgang hænger sammen, og eleverne bliver klædt på frem mod eksaminerne, siger Inge Prip.

Færre eksaminer

Når det kommer til eksaminerne skal de studerende op i væsentlig færre eksaminer, end de plejer. Normalt skal man i løbet af en tre-årig gymnasietid op i samlet 10 eksaminer. Nogle fag bliver afsluttet i 1.- og 2.g, men størstedelen ligger i 3.g, hvor man som regel skal op i syv-otte fag alt efter om det er STX, HHX, HTX eller HF. Det er reduceret i år, hvor det kun bliver til tre eksaminer, som vil være både mundtlige og skriftlige, fortæller Inge Prip. For HF er det fire fag. Hvilke fag det bliver, er ikke offentliggjort endnu. Resten af karaktererne for de afsluttede fag vil blive givet som årskarakterer i stedet.

– For at sørge for, at eleverne får mest muligt ud af deres sidste undervisning, har undervisningsministeriet besluttet, at vi ikke må give årskarakterer før den 15. juni. Ellers kunne eleverne, når de vidste hvilke tre fag, de skal op i, bare læne sig tilbage og kun koncentrere sig om de fag. På den måde sikrer vi, at de studerende hænger i til det sidste, siger Inge Prip.

– Nu har vi også mulighed for at indhente undervisning, der ikke er blevet opfyldt. Vi har i en måned ikke haft adgang til vores faglokaler, hvilket betyder at fag som fysik og kemi lider under ikke at have adgang til de faciliteter, der er planlagt efter. Lærerne har heldigvis ret godt styr på, hvad eleverne skal igennem for at afvikle pensum, og har været gode til at flytte det fagteroretiske frem, så det mere praktiske kunne afvikles på et andet tidspunkt. Om den praktiske undervisning foregår på det ene eller det andet tidspunkt er ikke så afgørende, det vigtigste er at vi når igennem pensum, siger hun.

Usikkerhed om translokation og hestevognskørsel

Noget af det, der heller ikke har været muligt at afvikle er sociale events som årets gallafest, og en musical som havde været forberedt på tværs af Campus Bornholms uddannelser. Om det bliver muligt at afholde translokation og den traditionelle hestevognskørsel til sommer kan Inge Prip ikke sige noget om endnu.

– Vi er meget spændt på, hvad regeringen melder ud om, hvor mange mennesker, der må være til en translokation. Der vil jo være mange forældre og bedsteforældre med. Det er der stadig tvivl om, om vi må i år, så det skal vi have indrettet os efter. Jeg så at Pernille Vermund fra nye Borgerlige havde lagt det som en krav til en forhandling med regeringen om genåbningen, at der ville blive kigget på muligheden for at de studerende kan få lov til at køre i hestevogn. Så det må bero på en politisk beslutning. Vi venter og ser på, hvad der sker, når vi kommer hen i juni. Men vi kan nok godt forberede os på, at studentertiden ikke bliver helt så festlig set i den målestok, som de har prøvet med deres ældre søskende og de tidligere årgange, siger Inge Prip.

Trods de mange krav fra sundhedsmyndighederne og det store arbejde med at få undervisningen til at gå op rent logistisk er Inge Prip ikke nervøs overfor at genåbne Campus og lukke eleverne ind på skolen igen.

–Hvis bare vi kan overholde sundhedsanbefalingerne, så tror jeg ikke, vi kommer til at bidrage med meget smitte på uddannelsesinstitutionerne, for reglerne er lavede så restriktive. Der bliver taget så mange hensyn, så det er jeg slet ikke nervøs for. Jeg er bare glad for, at vi kan komme stille og roligt i gang. Det her lille, første skridt er rigtig kærkomment, siger Inge Prip.

–Det, jeg hører fra mellemlederne, er at eleverne har klaret det rigtig godt, men de er trætte af situationen. Der er ingen, der synes, det er særligt fedt, at skulle sidde derhjemme og modtage undervisning uden at kunne se vennerne. Det er klart, at det har været en udfordring både på det faglige og det sociale. De unge glæder sig til at komme tilbage igen. Det gør vi alle sammen, siger direktøren.