Foto: Berit Hvassum

Ny kommunal prognose flytter penge til børneområdet

I marts godkendte kommunalbestyrelsen en ny befolkningsprognose for årene 2021-2032. Prognosen, der er baseret på den faktiske befolkningsudvikling de seneste år, bruges til at beregne, hvor mange penge der skal afsættes til driften af skoler, børnehaver, hjemmeplejen, plejecentre, osv.

Som det ses af tabellen vil udgifterne til den ældste del af befolkningen overordnet set være stigende i årene fremover, ligesom kommunen forventer at skulle bruge penge på vuggestuer, børnehaver og dagplejer, da der ventes at komme flere over otte procent flere 0-5-årige frem mod 2024.

Næste år regner kommunen med, at udgifterne til ældre vil stige med næsten syv millioner kroner, mens de flere bornholmske småbørn op til fem år kræver en forøgelse af budgettet på cirka 1,9 millioner kroner.

Til gengæld forventer kommunen, at antallet af børn i skolealderen vil være faldende, hvorfor skolernes samlede budget vil blive mindre. I 2021 anslår kommunen på baggrund af prognosen, at der vil være 57 færre børn i skolealderen end i 2020, og det resulterer i en demografikorrektion på to millioner kroner næste år.

“Den forventede befolkningsudvikling de kommende fire år betyder samlet set, at de forventede udgifter til de 0-5 årige og til de 75+ årige stiger, mens udgifterne til de 6-16 årige og 67-74 årige falder”, opsummerer kommunens forvaltning.

Det var de absolutte tal. Men da de kommunale budgetter lægges fire år frem, og der sidste år blev lavet budget for 2021, 2022 og 2023, forårsager den nye prognose også relative korrektioner, fordi den seneste befolkningsprognose erstatter den forrige.

Og her sætter befolkningsudviklingen i 2019 sit præg på den fremtidige fordeling af de kommunale midler. 2019 udmærkede sig nemlig ved at have det højeste fødselstal (293) siden 2010, og det var samtidig et år med relativt høj dødelighed (608 ifølge Danmarks Statistik). For første gang siden 2004 blev der registreret over 600 dødsfald på Bornholm.

Derudover påvirkes prognosen også af mindre ændringer i flyttemønstret, og alle disse bevægelser over det seneste år forandrer budgettet. “Nettoændringer” kalder regionskommunen de relative justeringer.

Hvordan ser nettoændringerne ud? Generelt bliver der behov for flere penge til alle børneområder, end man antog sidste år. Det skyldes, at den faktiske befolkningsudvikling fra 2019 til 2020 udartede sig på en måde, så kommunen nu forventer, at der de kommende år skal flere børn i skole og daginstitutioner i forhold til sidste års prognose.

Udgifterne til børnepasningsområdet bliver på den baggrund 1,5 millioner kroner større end forventet for et år siden, og på skoleområdet skal der bruges 1,2 millioner kroner mere, mens PPR og sundhedsplejens budget kan opjusteres med 131.000 kroner.

Til gengæld bliver der på grund af den nye prognose næste år behov for 4,9 millioner kroner færre til ældreområdet, end forventningen var for et år siden. Og i 2022 og 2023 betyder nettoændringen en relativ budgetreduktion på henholdsvis 7,5 og 9 millioner kroner på ældreområdet.

Sammenlagt betyder demografikorrektionen og den nye befolkningsprognose, at kommunens budgetramme i 2021 reduceres med lidt over to millioner kroner. – og i 2022 og 2023 henholdsvis 3,7 og 4,9 millioner kroner.