Bornholmslinjen tilbage på normal sejlplan – men hvert andet sæde er frit

Bornholmslinjen tilbage på normal sejlplan – men hvert andet sæde er frit
Foto: Molslinjen
| 14. APR 2020 • 07:42
Af:
tommy-kaas

14. APR 2020 • 07:42
Bornholmslinjen kommer nu tilbage på den normale fartplan efter kun at have sejlet to dobbeltture til Ystads under coronakrisen.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Her fortæller Molslinjen, at man på de fleste af rederiets andre ruter også tager tilbage til normalen.

Der bliver dog maksimalt sejlet med halvtomme afgange, for det er kun hver anden billet, der sælges i april og maj, oplyser rederiet.

–Vi vil meget gerne i gang med at sejle igen. Men vi er også klar over, at selv om det lysner lidt, så er vi ikke ude på den anden side af denne krise, og at smittefaren stadig er til stede, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, ifølge pressemeddelelsen.

Oven i at hvert andet sæde skal stå frit, så er der også stadig mulighed for at opholde sig i bilen under overfarten.

– Samtidig vil alle vores besætninger have stort fokus på at hjælpe passagererne med at passe på sig selv og holde afstand. Rengøring og hygiejne vil samtidig være top-prioriteret, så vi kan tilbyde så tryg en tur som muligt, siger Carsten Jensen.