Flad smittekurve kan blive et problem senere, siger eksperter

En ganske flad smittekurve nu kan blive et problem senere - blandt andet under en mulig anden bølge af coronavirus.

Det udtaler sundhedsfaglige eksperter i Jyllands-Posten og Berlingske.

Isoleret er det godt, at færre indlægges og bliver syge i Danmark, siger eksperterne. Det peger på, at de danske tiltag virker.

Men på lang sigt kan det trække epidemiens forløb i langdrag.

Det siger professor Allan Randrup Thomsen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

- Jo færre, der bliver smittet, jo længere tid tager det, inden epidemien har smittet så mange, at der er en bred immunitet i befolkningen, siger han til avisen.

Mandag aften på et pressemøde afviste statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark har en "strategi om flokimmunitet".

Den klassiske definition af flokimmunitet er ifølge Jyllands-Posten en immunitet på omkring 60 procent af befolkningen.

Strategien er imidlertid at blive på "den grønne kurve", sagde Mette Frederiksen.

Den grønne kurve markerer en situation med kontrolleret smitte.

Her kan sundhedsvæsnet følge med, indtil der en vaccine, forklarede hun.

Til Berlingske siger Jan Pravsgaard Christensen, professor i virus og immunologi ved Københavns Universitet, at et for lavt smittetal nu kan give bagslag senere.

- I og med at vi ikke har en vaccine eller en medicinsk behandling for Covid-19, er den eneste løsning at opbygge immunitet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at regeringens oprindelige reaktion med en omfattende nedlukning gav god mening, skriver Berlingske.

Men det er også fint, at der nu bliver sat gang i en delvis genåbning, mener han.

Til Berlingske siger professor og virusforsker ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan, at han er enig i, at hvis målet er at kontrollere virusset med flokimmunitet, havde det været bedre, hvis flere havde været smittet nu.

Til Jyllands-Posten siger ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard, at en fladere kurve dog har den fordel, at man måske senere vil kunne behandle