Huspriserne kan tage stort dyk, vurderer vismænd

| 6. APR 2020 • 11:31
Af:
ritzau

6. APR 2020 • 11:31
Huspriserne kan på landsplan falde 8-11 procent under coronakrisen i 2020.

Det vurderer De Økonomiske Råd - også kendt som vismændene - i en prognose for dansk økonomi.

Det er en markant ændring fra forrige prognose, hvor der var ventet en stigning i huspriserne på 2,2 procent i år.

Det Økonomiske Råd har lavet to scenarier for, hvordan coronavirusset vil ramme dansk økonomi.

I det optimistiske scenarie vil Danmark blive gradvist åbnet efter påske, som statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt sandsynligt. I det scenarie vil huspriserne falde 8,2 procent.

Det mere negative scenarie er bygget på, at Danmark bliver ramt af en ny coronabølge i efteråret. Her ventes priserne at falde 11,1 procent.