Kommunen reagerer på udmelding fra ministeren: Udsatte børn skal ikke glemmes

Bornholms Regionskommune gør nu en større indsats for at tage hånd om sårbare børn og unge under coronakrisen. Hvis børnene eksempelvis ikke trives derhjemme, kan det være hårdt ikke at komme i skole.

Meget få børn har hidtil benyttet sig af Bornholms Regionskommunes tilbud om nødpasning under corona-krisen. Tilbuddet om, at særligt udvalgte børn kan gå i skole eller daginstitution, gælder ellers umiddelbart mange børn på Bornholm: Både børn, hvis forældre bliver nødt til at arbejde uden for hjemmet, og ikke mindst særligt sårbare børn og unge.

Trine Schloss Pedersen, skolechef i Bornholms Regionskommune, fortæller, at en generel påmindelse fra regeringen til kommunerne betyder, at regionskommunen nu arbejder for, at sårbare børn og unge ikke bliver glemt.

– For mig handler det ikke om, bare at få flere børn i nødpasning. Det handler om at få en rigtig god dialog med forældrene. At man følger op der, hvor lærere og pædagoger er bekymrede for børnenes trivsel. Jeg stoler på, at de har en god fornemmelse af, hvilke elever, det er.

Nødpasning er en løsning. En anden er, at man kan få lidt støtte eller ekstra hjælp til nødundervisning, fortæller Trine Schloss Pedersen.

0,6 procent af eleverne blev nødpasset

Situationen er, at overraskende få elever har benyttet sig af tilbuddet om nødpasning.

– Jeg tror, vi har haft en 12-15 elever i skole. Maks. Det svarer til 0,6 procent af eleverne, og det er meget lavere, end vi havde forventet. Men det ligner billedet i resten af landet.

– Lige da vi skulle til at etablere nødpasning, spurgte jeg skolelederne, hvor mange elever de mente, ville benytte sig af tilbuddet. Det var et helt andet tal, siger Trine Schloss Pedersen, der fortæller, at forventningen på forhånd var, at 5-6 procent af eleverne skulle i nødpasning.

Hun vurderer, at hvis øens sårbare børn og unge begynder at komme i nødpasning, så vil det svare til, at de forventede 5-6 procent af eleverne benytter sig af tilbuddet.

Der er sandsynligvis flere grunde til, at så få har benyttet sig af nødpasningen. Trine Schloss Pedersen gætter på, at forældre muligvis har valgt at holde deres børn hjemme af sikkerhedshensyn. Muligvis har det også for nogen været en svær overvindelse at bedre om hjælpen.

 

Morgen Riis: Vi har hele tiden husket de sårbare børn

 

I sidste uge gjorde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kommunerne opmærksom på, at nødpasning også er et tilbud til udsatte børn. Er der for eksempel problemer i familien, kan lange perioder derhjemme være hårde for børnene.

– Vi skal passe særligt godt på de udsatte børn de kommende uger. Efter meldingen om fortsættelse af corona-nedlukning frem til efter påske er budskabet her kun blevet vigtigere: Den særlige nødpasning gælder også for børn i sårbare familier, skrev Astrid Krag på Facebook.

Der gik ikke mange dage efter den udmelding, før kommunen til TV2/Bornholm gjorde opmærksom på, at nødpasning også er et tilbud til udsatte børn og unge.

Bornholms Tidende har spurgt formand for børn- og skoleudvalget, Morgen Riis (Enh), om kommunen i coronakrisens første tid ikke havde et tilstrækkeligt stort fokus på udsatte børn og unges særlige behov.

Burde I have gjort en indsats for børn i sårbare familier noget før?

– Vi har været opmærksomme på det her mere eller mindre fra starten. Meget af det sker næsten pr. automatik. Går børnene i specialskole, eller er de i et andet kommunalt tilbud, så er der velfærdspersoner omkring dem. Deres opgave har været den samme, selv om rammerne nu er så forandret. Vi har ikke bare givet slip, men der er nye vilkår, som gør, at man er nødt til at tilpasse arbejdet. Jeg tror, vi kan have større fokus på mere kontakt med hjemmene. Især med udmeldingerne om, at det her kan tage lang tid endnu, siger Morten Riis.

Har I så været gode nok til at huske udsatte børn?

– Jeg tror grundlæggende, at coronavirus har overrasket os alle sammen. Vores bevidsthed om, hvor alvorligt vi skal tage det her, har også løbende flyttet sig. Personligt har jeg de sidste tre uger rykket min opfattelse af hvilke tiltag, der var nødvendige. Det her er en helt ny og uventet situation, som vi alle står i, og den må vi tilpasse os. Vi må hele tiden revidere, om vi kan gøre det her anderledes og bedre, siger Morten Riis.

På en måde siger du, at I skulle have været mere opmærksomme på udsatte børn?

– Skulle vi have været klogere end Sundhedsstyrelsen? Det tænker jeg ikke, vi er. Jeg synes, vi har gjort det, vi kunne. Vi har fulgt retningslinjerne og tilpasset vores indsats efter de vilkår. Og så følger vi nøje med i, hvad der sker. Så når man fra statsligt hold kommer med en tydeligere forklaring af, hvad man mener omkring nødpasningen, så er vi opmærksomme på det, siger Morten Riis.

 

Bekendtgørelse fra 17. marts:

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at børn kommer i nødpasning

De bornholmske politikere i kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at de lokale børn, der har behov for nødpasning, også får det.

Det fremgår af en bekendtgørelse om skolelukninger og nødpasning, som Sundheds- og Ældreministeriet udsendte 17. marts 2020. I bekendtgørelsen står:

"Kommunalbestyrelsen skal ved opsøgende indsats sikre, at forældrene, eller den, der faktisk sørger for barnet, sikrer, at barnet om nødvendigt deltager i nødpasning."

Et andet sted i bekendtgørelsen bliver det fastslået, at nødpasning er til for:

"Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet."

 

Lærere og pædagoger vil hjælpe udsatte børn

Kommunens pædagoger og lærere har i nedlukningens første uger vist initiativ og været gode til at huske de sårbare børn, de kender.

Det siger både børn- og skoleudvalgsformand Morten Riis og skolechef Trine Schloss Pedersen.

– Der er pædagoger og lærere, der henvender sig og spørger, om de ikke godt må lave et særligt tilbud til de sårbare børn. Det vil på en eller anden måde komme til at ske. Vi har virkelig lærere og pædagoger, der står på tæer for at få det her til at lykkes, siger Trine Schloss Pedersen.

– Vi har allerede eksempler på lærere, der er i en-til-en-kontakt med nogle elever. Og for nogle dage siden tilbød en lærer at gå en tur i skoven med afstand til elever. Der skal nogle gange findes håndholdte løsninger til de sårbare familier og børn, der er i udsatte positioner, siger skolechefen.

 

De har ret til nødpasning

17. marts fastslog Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke (S), at kommunalbestyrelsen har ansvar for, at tre grupper af børn kan få nødpasning:

1) 0-9-årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre- og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport- og forsyningsvirksomheder. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.

2) 0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.

3) Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.

Kilde: Bekendtgørelse om lukning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. og om nødpasning i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)