Sommerhusejer: Jeg tror der kommer et kæmpe boom, når det her er overstået

Kristian Johansen fra Helsinge er taget en tur til Bornholm med sine tre drenge. Onsdag var han i Brugsen i Gudhjem for at købe ind med to af drengene, mens den ældste sad hjemme på Nordbornholm og passede sin skoleundervisning online.

Frede og Anton ventede pænt ude i bilen, mens far var inde og handle.

De går normalt i skole på Bjørnehøjskolen i Helsinge.

Hvad synes I om den her coronakrise?

Frede, otte år:

–Jeg synes det er øv. Og så synes jeg også, det er ondt, at jeg ikke kan komme i skole og se mine venner. Og det er øv, at jeg ikke kan komme på ferie.

Anton, 11 år: Jeg synes, det er synd, at der er så mange mennesker, der skal dø over det og få det svært. Det er farligt for de gamle og dem med sygdom.

Kristian Johansen uddyber:

– Vi er flygtet herover i et par dage for, at der skal ske noget andet. Vi er kommet rigtigt meget på Bornholm gennem årene, først i campingvogn, men så blev det mere og mere, og for to år siden købte vi et sommerhus og så et til og et til. De ligger i Tejn og Allinge så vi kan bruge dem og leje dem ud til Folkemødet.

– Både Pernille, min hustru, og jeg arbejder hjemmefra i øjeblikket. Jeg er direktør i en vognmandsforretning, STC, som blandt andet kører jord væk fra København for metrobyggeriet. Vi har over 300 ansatte, så jeg er ikke hjemsendt, jeg arbejder hjemmefra på fuld tryk.

– Coronakrisen påvirker ikke firmaet så meget, det er mere børnene, der er påvirket, fordi de er sendt hjem fra skole. Men det går fint med online-undervisning, det virker ganske udmærket, også når man er på Bornholm.

– Hvad angår økonomien, så kan jeg godt se, at der er en masse sommerhuse, der bliver aflyst af de turister, vi skulle have haft, men mon ikke de kommer senere? Jeg tager det ikke så tungt … lige om lidt er der rigtig mange mennesker, der ikke vil ud at flyve. Jeg tror, det bliver et kæmpe boom, når det her er overstået.


Jane Jensen, Gudhjem:

Hvordan påvirker coronakrisen din hverdag?

– Man er lidt mere hjemme, end man plejer at være. Min mand har KOL, så jeg er nødt til at tænke lidt på ham. Han er 71, og det er en gruppe, der er meget udsat.

– Ellers går jeg og maler og gør hovedrent derhjemme. Normalt går jeg og hjælper de ældre, der har behov for det, og så har jeg et job i Dansk Tennisfond, som har et hus ude på Serpentinervej, hvor der kommer kunstnere og bor der en måned ad gangen. Der kommer en ny i dag, og han kommer fra den anden side af vandet. Det bekymrer mig lidt på grund af smittefaren, ikke.

– Og ellers så passer vi på, tager vores forholdsregler. Vi er heldigvis ikke så hårdt ramt herovre. Heldigvis.