Folkemødet er aflyst

Folkemødet er aflyst
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 3. APR 2020 • 14:56
Af:
tommy-kaas

3. APR 2020 • 14:56
Folkemødet 2020 er aflyst på grund af coronavirus. Det oplyser foreningen bag den politiske festival i Allinge i en pressemeddelelse.

Folkemødets formand Jann Sjursen fortæller, at beslutningen kommer af hensyn til og i respekt for det store arbejde, der udføres i hele Danmark forud for et folkemøde.

– Foreningen Folkemødet er dybt berørt af de konsekvenser, beslutningen får for både arrangører, leverandører og forventede deltagere på Folkemødet og mange, mange flere – og ikke mindst for de konsekvenser, beslutningen får for Bornholm, siger han ifølge pressemeddelelsen.

Folkemødet skulle have fundet sted 11. til 14. juni. Nu ser foreningen i stedet frem mod 2021.

– Vi ses igen til folkemøde i Allinge den 17.-20. juni 2021 – velvidende at det vil kræve, at vi – sammen med gode kræfter - i den kommende tid finder løsninger på de konsekvenser, aflysningen får for Foreningen Folkemødets økonomi. Der er ingen tvivl om, at vi er afhængige af fortsat støtte fra vores gæster, arrangører og partnere, lyder det fra Jann Sjursen.