Bofa åbner i Aakirkeby i påsken

| 3. APR 2020 • 11:11
Af:
anette-vestergaard

3. APR 2020 • 11:11
Efter flere dages pres fra de lokale foreninger i Aakirkeby har Bofa i dag besluttet at åbne for genbrugspladsen på Brovangen i tre dage i næste uge.

– Vi kører stadig på nødplan, så jeg vil lige understrege at det her kun gælder for næste uge, siger Brian Johansen, kommunikationskoordinator på Bofa.

I første omgang omfattede den begrænsede genåbning kun genbrugspladserne i Olsker og Nexø. Men det var borgerne i Aakirkeby ikke tilfredse med, fortæller Henrik Larsen, økonomichef i Bofa.

– Jeg har fået rigtig mange mails i den forløbne uge, og rigtig mange af dem kommer fra Aakirkeby, siger Henrik Larsen til Tidende.

Genbrugsstationen i Aakirkeby vil være åben tirsdag og onsdag klokken 10-17 og lørdag klokken 9-17. Der må maksimalt være ti personer på pladsen ad gangen.