Leder: Lokalt dagblad lukningstruet – passede sit arbejde for godt

Når corona-krisen er ovre, vil der stå en meget væsentlig diskussion tilbage: Betalte vores samfundsøkonomi en for høj pris, fordi indgrebene var for dramatiske?

Og var det i orden at demontere grundlovssikrede rettigheder som forsamlingsfriheden og dermed reelt indføre demokratisk undtagelsestilstand? Senest har Folketinget givet regeringen mulighed for at forbyde forsamlinger på mere end to personer, hvis det bliver nødvendigt.

Er nedfrysningen og den reelle demontering af dele af demokratiet nødvendigt?

Det er en svær diskussion, fordi alt selvfølgelig skal gøres for at redde menneskeliv. Men diskussionen skal tages. Ikke mindst fordi forløbet har vist, at vi ikke er herrer over den globale smittespredning. Vi skal kort sagt lære af dette.

 

Vi ser det allerede lokalt

 

For at sammenfatte krisens økonomiske omfang: Nationalbanken har netop forudset, at væksten i 2020 kan blive mellem –3 og –10.

Vi ser det allerede lokalt: I går kom det frem, at Jensen Denmark vil fyre 77 funktionærer. Og at restauranten Kadeau lukker.

Borgmester Winni Grosbøll formulerede det sådan over for avisen:

"Ledighedstallet stiger i øjeblikket, og når folk kommer på offentlig forsørgelse i en periode, presser det selvfølgelig også kommunens fælles kasse."

Den nedfrosne økonomi truer helt konkret også muligheden for debat og oplysning.

Med et eksempel fra vores egen verden, kom det i går frem, at Helsingør Dagblad risikerer at lukke med udgangen af april.

Det sker i direkte forlængelse af den nedlukning af samfundet, som Helsingør Dagblad – og alle andre lokalaviser – samvittighedsfuldt har bidraget til, ved at sprede de alvorlige bulletiner, der er udgået fra et enigt folketing.

Hvis Helsingør Dagblad dør, blev avisens sidste gerning at være effektivt redskab i en kampagne, der skulle begrænse smittespredningen i forlængelse af vedtagelser fra et enigt Folketing.

Nedturen hos vores kolleger i Nordsjælland gør stort indtryk på Bornholms Tidende. Helsingør Dagblad blev etableret i 1867. Bornholms Tidende udkom første gang i 1866. Vi er publicistiske kolleger vokset ud af trykkefriheden.

Og som læserne måske har set, har Bornholms Tidende rettet en appel til læserne om, at flere skal abonnere, hvis vi skal bevare kvalitetsjournalistikken. Det er alvorligt ment – og mange har taget flot imod vores budskab.

Det er godt. For lad os slå fast: Hvis vi efter krisen, skal fastholde en kritisk dækning af hvordan krisen er blevet håndteret, spiller dagbladene en helt afgørende rolle.

Med de ord skal vi gentage vores appel: Vi vil gerne have flere betalende læsere med om bord.