B.T.: Folkemødet i fare for aflysning

B.T.: Folkemødet i fare for aflysning
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 25. MAR 2020 • 21:28
Af:
torben-oestergaard-moeller

25. MAR 2020 • 21:28
Lige nu må danskerne holde sig hjemme og droppe fester, fritidsaktiviteter og fødselsdage for at efterleve regeringens forsamlingsforbud, men selv om Danmark forventes at lukke stille og roligt op igen efter påske, så vil regeringen fastholde et forsamlingsforbud et stykke tid endnu – sandsynligvis til hen på sommeren.

Det fortæller B.T., at flere kilder i og tæt på regeringen har oplyst til avisen.

Regeringen har ifølge avisen endnu ikke taget en endelig beslutning, fordi den vil se de næste to-tre uger an, men kilderne fortæller til B.T., at det vil være "højst usandsynligt" og "meget svært at forestille sig", at regeringen vil tillade store forsamlinger de kommende måneder.

B.T. konkluderer på den baggrund, at større begivenheder til sommer som eksempelvis Folkemødet på Bornholm, Grøn Koncert og Roskilde Festival er i alvorlig fare for at blive aflyst.