Detailhandlen: Andre bør handle ind for de ældre

| 17. MAR 2020 • 15:27
Af:
ritzau

17. MAR 2020 • 15:27
Ældre personer bør så vidt muligt få andre til at handle for sig eller benytte sig af de forskellige udbringningsordninger, som detailhandlen har oprettet.

Sådan lyder opfordringen fra repræsentanter for detailhandlen på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Fødevareminister Mogens Jensen siger på samme pressemøde, at regeringen overvejer yderligere initiativer for at mindske smittefaren i landets butikker.

Repræsentanter for detailbranchen afviser i forlængelse af det, at der er behov for at indføre begrænsninger for, hvor mange personer der må være i butikkerne ad gangen.