En borgmesters dagbog fra fire døgn, der vendte op og ned på alt

Onsdag aften er borgmester Winni Grosbøll til møde i kommunens økonomiudvalg. Så kommer meldingen om, at det nok vil være bedst at afbryde mødet og se tv.

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om coronakrisen. Det starter klokken 20.30. Et helt ualmindeligt tidspunkt for et pressemøde i Statsministeriet – men også et tidspunkt, hvor flest mulige danskere er hjemme.

Kort efter står det klart, at store dele af det offentlige Danmark står lige over for at lukke ned. For at holde det private erhvervsliv i gang, mens coronaen raser, skal den offentlige sektor gå ned på vågeblus.

Flest mulige danskere skal arbejde hjemme. Vi skal rykke sammen ved at holde afstand. Det udtryk vil gå over i historiebøgerne.

Foran fjernsynet på Ullasvej 23 i Rønne er Winni Grosbøll lige så overrasket som resten af Danmark. Regeringen kunne godt have valgt at varsko landets 98 borgmestre på forhånd. Men det er ikke sket.

– Vi havde selvfølgelig fulgt situationen med corona. Men jeg vidste ikke noget, før vi så pressemødet, fortæller Winni Grosbøll.

– Bagefter var der ingen, der kunne koncentrere sig om de sager, som vi ikke var blevet færdige med i økonomiudvalget. Vi udsatte resten af sagerne. Så skiftede fokus.

Omfanget er svært at forstå

Sammen med Winni Grosbøll på Ullasvej er også kommunaldirektør Johannes Nilsson og servicedirektør Trine Dorow. Den første helt lille bornholmske generalstab.

Johannes Nilsson er kommunens øverste embedsmand. Trine Dorow har hele den bløde velfærd under sig: Ældrepleje, skoler og daginstitutioner. Handicap og psykiatri. Alle de dele af kommunens virksomhed, hvor bornholmerne vil mærke det mest umiddelbart, når den offentlige sektor kommer tæt på at lukke.

– Vi kigger på hvilke opgaver, der ligger, og hvilke mennesker vi skal samle. Vi får også hurtigt overblik over kommunens administration: Hvem skal møde på arbejde torsdag morgen? Det skal fem centre. Og hvem skal ikke? Det er der så fire, der ikke skal, fortæller Winni Grosbøll.

– Jeg tror, at vi alle sammen godt kan fornemme, at det her er en meget, meget mærkelig situation. Noget fuldstændig uhørt i forhold til alt, hvad vi indtil nu har prøvet. Det er meget dramatiske ting, som vi nu skal sætte i værk.

– Samtidig er det en usynlig fjende, vi kæmper imod. Jeg tror, at de fleste af os har svært ved at forstå omfanget af, hvad vi her står over for. Men vi kan også alle sammen godt se, hvor galt det allerede er gået i Italien.

– Det er kæmpe ændringer, der er sket på tre-fire dage. Både i samfundet og for os som mennesker hver især.

Bornholm er stærk og sårbar

Winni Grosbølls tanker går mange steder hen. På hovedfronten står Bornholm stærkt. For modsat alle andre dele af landet er der ikke registreret corona på Bornholm. Set fra andre vinkler ser billedet lidt anderledes ud.

– Det ser ud til, at vi har et ret godt udgangspunkt. Vi har ingen tilfælde endnu. Jeg tror, at der er tilfælde, men corona ser i hvert fald ikke ud til at være så udbredt på Bornholm som andre steder. Samtidig er der også bevidstheden om, at vi også er ekstra sårbare herovre, siger hun.

– Vi er kun os selv, hvis vi kommer i en situation, hvor vi må hjemsende en tredjedel af sundhedspersonalet. Så kan vi få svært ved at dække ind, fordi vi ikke har nogen nabokommuner. Der er kun os herovre.

– Vi er meget optaget af, at vi får lukket hurtigt ned. Skolerne bliver lukket allerede fra fredag, og mange børn bliver hjemme allerede torsdag, hvor man nogle steder først lukker skolerne mandag.

I den nye virkelighed bliver normalen, at alle arbejder hjemmefra. Det vender op og ned på hele måden at drive kommunen og dens mange forskellige dele.

– Centercheferne er de næste aktører, som vi kalder ind. Vi fortæller, at udgangspunktet er, at alle arbejder hjemmefra, og så trækker vi dem ind, der er nødvendige. Det hele bliver vendt 180 grader rundt.


Bunker af udstyr skal findes

Hver af kommunens centerchefer har ansvar for et hovedområde: Ældrepleje. Sundhed. Skoler, børnepasning, jobcenter, hele det tekniske felt og flere endnu.

– Onsdag aften og nat tager de alle sammen de første beslutninger om det, der er absolut nødvendigt: Hvordan fordeler vi geografisk de børn, der skal nødpasses? Hvordan får vi busserne til at passe?

– Der er også en masse praktiske spørgsmål forbundet med, at så mange nu skal arbejde hjemme: Vi skal have folk udstyret med computere og telefoner, så mange, mange mennesker kan arbejde hjemmefra. Hvordan får vi fat i alt det materiel? Det er jo ikke noget, som vi alt sammen bare råder over, siger Winni Grosbøll.

– Et andet hovedfokus er de steder, hvor vi er ekstra sårbare: Hjemmeplejen, plejecentrene og botilbuddene. Hele logistikken i at minimere antallet af mennesker, der kommer ind i folks private hjem. Det er en kæmpe opgave.

En tæt på søvnløs nat

Til daglig kan en borgmester ikke gøre alverden, uden at kommunalbestyrelsen har fået forelagt og godkendt, hvad hun gør. Det er normalen, men når landet er i uerklæret undtagelsestilstand, er der også her…undtagelser.

– Jeg godkender, at vi nedsætter serviceniveauet fra mandag. Jeg godkender også, at vi rykker betalinger frem og betaler regninger til leverandører nu i stedet for om en måned. Jeg godkender, at vi screener for planlagte renoveringer af bygninger, så vi som kommune hurtigt kan gøre noget for at holde den private sektor i gang, fortæller Winni Grosbøll.

– Det er beslutninger, som jeg træffer på vegne af kommunalbestyrelsen. Man opererer med formandsbeslutninger, som man så orienterer kommunalbestyrelsen om.

– Jeg har orienteret kommunalbestyrelsen flere gange om dagen om ting af den her slags. Det er nødvendigt med nogle ting, men ikke med alle. Når vi skal skalere 3.500 ansatte ned til en tredjedel, kræver det meget hurtigt arbejde. Der kan du ikke orientere kommunalbestyrelsen om alting ned i detaljer.

Onsdag aften er Winni Grosbøll hjemme klokken 23.30. Hun går i seng, men det går ikke helt efter planen.

– Jeg kan ikke sove mellem onsdag og torsdag. Der er masser af spørgsmål og spekulationer om, hvad vi nu gør, hvor længe det vil vare, og hvor farligt det er. Jeg får ikke sovet særligt meget.

– Der er også en masse adrenalin. Jeg er meget påvirket af pressemødet, for jeg har aldrig set en statsminister være så alvorlig. Jeg kan godt mærke, at det gør noget ved mig.

Søvn eller ej: Torsdag morgen klokken 7.30 starter den første hele dag i den nye virkelighed. Her mødes kommunens interne krisestab, og Winni Grosbøll får flere detaljer præsenteret fra sit hold af centerchefer. De har heller ikke sovet særlig meget.

– Nu handler det om, hvad der konkret skal ske på de enkelte områder. Vi går alle områderne igennem. Alle centercheferne sidder der. De har arbejdet siden onsdag aften og godt ud på natten.

–  Det tager hele torsdag formiddag. Vi arbejder frem imod at kunne melde noget samlet ud torsdag middag.

Ud på eftermiddagen mødes Winni Grosbøll også med hospitalsdirektør Annemarie Hellebek og politidirektør Frits Kjeldsen. Hospitalets direktør også har møde med kommunens sundhedschef Karina Nørby. Her handler det om krisens sundhedsfaglige del og ikke mindst om at få implementeret de retningslinjer, der kommer fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

– Der er et kæmpe arbejde i at sørge for, at alle medarbejdere kender instruksmanualen: Hvad gør man, når en borger på et plejecenter har feber? Hvad er proceduren for at bruge værnemidler som mundbind og visirer?

– Vi kan ikke bruge et mundbind uden at melde ind centralt, at vi har gjort det. Det lyder måske meget formalistisk, men det gør man for at sikre, at vi på nationalt plan hele tiden har overblik over, hvad vi råder over af udstyr.

Planer for en worst-case

Torsdag eftermiddag træder også den lokale beredskabsstab sammen: Borgmesteren, politidirektøren og sygehusdirektøren, kommandant Holger Fuglsang-Damgaard og kommunaldirektør Johannes Nilsson.

– Her diskuterer vi problemer på tværs af sektorerne: Hvad forventer hospitalet? Har vi reservekapacitet, hvis der kommer rigtig mange indlagte? Hvad har vi i kommunen af uddannede sygeplejersker, der har en fortid indenfor anæstesien? Hvad har vi af ressourcer, som vi vil kunne bruge? fortæller Winni Grosbøll.

– Det er et stykke forberedende arbejde, som vi vil kunne trække på, hvis vi får behov for at arbejde rigtig meget sammen på tværs.

Torsdag først på aftenen sender regionskommunen igen officiel information ud.

– Der ligger også rigtig meget arbejde i at finde ud af, hvad vi kan og skal melde ud. Det er altid bedst at melde mest muligt ud, men der er også et stort stykke arbejde i at finde ud af, hvad vi er sikre nok på til at kunne melde det ud.


Fredag er alle de store ting på plads. Winni Grosbøll fornemmer, at folk også ude på Bornholm er ved at falde ind i den nye virkelighed. Arbejdsdagen bliver en smule mere rolig, end torsdagen var.

– Først kommer der et chok. Men så finder folk sig til rette, og det er også som om, at civilsamfundet også træder til. Der opstår grupper på Facebook, hvor folk tilbyder hjælp med det ene og det andet. Det er meget positivt, siger Winni Grosbøll.

– Folk bliver også kreative. En hel del restauranter begynder at køre med take-away. Det er fint, for jo mere vi kan holde i gang, desto bedre.

Fredag eftermiddag mødes Winni Grosbøll og politidirektøren med alle Bornholms værtshusholdere og andre, der har natbevilling.

– Vi kan se, at en del coronasmitte i København er udgået fra en navngiven natklub. Derfor mødes vi med alle værtshusholderne og også flere andre, Musikhuzet for eksempel.

– Det er folk, der direkte mister penge på at holde lukket. Men det går de samlet ud med, at de gør. Det er også meget dejligt at se.

En gammel ven laver ravage

Fredag eftermiddag ser det for Winni Grosbøll ud til, at tingene er ved at finde deres leje. Men så er der igen pressemøde. Den, der nu forstyrrer roen, er en af Winni Grosbølls gamle venner: Udenrigsminister Jeppe Kofod kan fortælle, at Danmark nu stærkt fraråder al udrejse til alle verdens lande.

Hele verden er nu markeret enten orange eller rød i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Det gælder også Sverige.

For Winni Grosbøll betyder det, at hun nu må sætte tid af til pressen. For nu handler det pludselig også om muligheden for at komme til og fra Bornholm. Det er ikke forbudt at tage til Sverige, men hvordan skal bornholmerne stille sig til, at også rejser til Sverige frarådes?

Denne gang er Winni Grosbøll delvist forberedt fra regeringens side. Hun ved godt, at noget sandsynligvis er på vej.

– Fredag eftermiddag taler jeg med transportministeren om forskellige scenarier, også hvad angår færgerne. Han giver mig en forsikring om, at bornholmerne vil kunne komme i transit gennem Sverige, fortæller Winni Grosbøll.

– Vi taler også om Bornholmslinjens færgekontrakt, for efter kontrakten bliver de straffet, hvis de ikke sejler et bestemt antal afgange, og de mærker allerede, at der er blevet færre passagerer.

– Desuden taler vi om luftfarten, for DAT har allerede før corona meldt ud, at de har det svært, og hvis det kommer til, at lufthavnen bliver lukket, har jeg også en bekymring for, hvad der kommer til at ske med vores flyselskab.

Hov, nu lukker grænserne også

Fredag først på aftenen er Winni Grosbøll knapt færdig med at fordøje Jeppe Kofods advarsel. Så bliver der drejet på en endnu større skrue. Klokken 18.30 meddeler statsminister Mette Frederiksen, at Danmark lukker sine grænser lørdag klokken 12.

– Så er der igen en ny situation. På den korte bane handler det om, hvordan vi sikrer, at vi stadig kan komme gennem Sverige. Bekymringen går på, hvad vi gør, hvis Sverige også lukker sine grænser.

– Jeg er løbende i kontakt med rederiet, så jeg ved ret hurtigt, at Bornholmslinjen er begyndt at se på at kunne sejle med flere færger til Køge, hvis det kommer dertil. Jeg ved også, at Transportministeriet er opmærksomt på situationen.

– På den lidt længere bane ser jeg de problemer, som turistbranchen nu får. Det skal vi se på i løbet af den uge, der kommer. Turistbranchen har lige haft de bedste påske- og sommerbookinger nogensinde, og så sker det her.

Hjemme hos sig selv får Winni Grosbøll også indblik i skoleelevernes liv i en tid med corona: Skolegang uden at skulle i skole. Hendes tre børn på 18, 17 og 12 år har modtaget fjernundervisning.

– De har arbejdet selv, og det har fungeret. Det var rart at se, siger hun.

Brug take-way som støtte

Lørdag skinner solen. Det er første gang i et godt stykke tid. Selv vinden har lagt sig efter et halvt år med mellem kuling og storm det meste af tiden.

Winni Grosbøll går ud med sin familie. I hele tre timer om eftermiddagen. På Store Torv taler hun med kokken Jan Gildam. På Amtmandsgården er der gabende tomt, og hun og familien har hele lokalet for sig selv.

– Det er rart at være ude. Det er rart at se, at tingene fungerer, og at folk er ved godt mod. Jeg har den her mavefornemmelse af, at det kører, og at vi er omgivet af dygtige folk, der har styr på det, selvom vi er i en situation, som vi ikke har prøvet før.

– Med Gildam taler jeg om, hvordan man holder sig kørende, når alle kunderne er væk. Her er det dejligt at se, hvordan mange restauranter er begyndt at køre med take-away.

– Det er godt at se, at folk omstiller sig, og mange melder allerede om overvældende interesse. At støtte de nye take-away restauranter er også en måde, som vi alle sammen kan støtte nogle pressede bornholmske erhvervsdrivende på. Vi kan også købe gavekort til butikkerne.

Næste stop: Erhvervslivet

Nu starter så den første uge i den nye virkelighed. Mangt og meget siden onsdag har fortalt Winni Grosbøll, at alt kan blive vendt op og ned med lynets hast. Man kan lægge en plan, og ti minutter efter er den blevet overhalet indenom. Som regel af et nyt pressemøde.

Med det ene, men store forbehold har Winni Grosbøll en idé om, hvad den kommende uge (også) kommer til at handle om.

– Nu er der ro på det interne. Det ser ud til, at det kører. Nu skal jeg have talt ordentligt med Destination Bornholm og Business Center Bornholm: Er der noget mere, som vi kan gøre for vores erhvervsliv? Er der nogle knapper, der lyser ekstra rødt? Det håber jeg, at vi får luft til at tage hul på.

– Der er også spørgsmålet om, hvad vi gør med kommunalbestyrelsen. Efter planen har vi møde om 10 dage. Vi kan nok ikke mødes fysisk, men måske kan vi gøre det på andre måder, siger Winni Grosbøll.

– Man kan godt forestille sig en situation, der varer ud over fire eller seks uger, så det skal vi også have en plan for. Indtil nu har det meget været noget med at springe fra tue til tue.