Raghammer skydeterræn. Arkivfoto: Allan Rieck

Winni håber på kompromis med Forsvaret om Boderne

Den nye lokalplan for Boderne har i princippet været undervejs siden det lille selvgroede sommerhusområde syd for Aakirkeby i 1977 fik status som sommerhusaftaleområde. For der er ikke rigtig noget, der hedder sommerhusaftaleområde i offentlig planlægning i dag. Her taler man enten om landzone eller sommerhusområde.

I november 2019 blev lokalplanen behandlet i økonomiudvalget – men blev taget af dagsordnen, fordi en række partier mente, at der var rod i rækkefølgen.

– Vi vil gerne have på skrift, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre, så noget, der er kendt ulovligt, ikke kan gøres lovligt igen, sagde Morten Riis med henvisning til en byggesag, der har verseret i området siden 2014. Byggesagen vedrører et sommerhus i slugten, som er blevet revet ned og genopført i en stil, som ifølge naboerne og den forhenværende grundejerforening ikke passer ind i områdets unikke karakter.

Jeg håber virkelig, at man
netop i den dialog med Forsvaret
kan komme overens med
de knaster, der måtte være

Winni Grosbøll

Først da Socialdemokratiet, Alternativet og Venstre kort før jul fik lokalplanen vedtaget med et snævert flertal, så det endelig ud til, at sagen nærmede sig målstregen.

Men så tikkede en indsigelse fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ind i planafdelingens mailboks seks dage før høringsfristen udløb. Nu er lokalplan 104 skudt til hjørne igen.

Forsvarets Ejendomsstyrelse hævder nemlig, at planen kommer på tværs af en gammel aftale fra 1951, som giver militæret adgang til at afspærre dele af sommerhusområdet en tredjedel af året.

Den udmelding er kommet bag på mange, også borgmesteren.

Forsvarets indsigelse, havde du forudset det?

– Ikke umiddelbart. Men nu går vi i dialog med dem for at finde ud af, hvad det er for nogle forbehold og bekymringer, de har. De er blandt andet bekymrede for, at den nye lokalplan vil føre til helårsbeboelse, og der er der ifølge min administration ikke forskel på de to, altså sommerhusaftaleområde og sommerhusområde. Så måske er det misforståelser, måske er der noget reelt i det. Det vil vise sig, siger Winni Grosbøll.

En lang proces

Hvorfor har I ikke afsluttet den byggesag, der verserer derude, hvor kommunens byggetilladelser er blevet afvist i to instanser, inden I gennemfører den her lokalplan?

– Det er fordi, de to ting ikke som sådan har noget med hinanden at gøre. Lokalplanen er en lang proces, som har stået på i rigtig mange år. En proces der skal omdanne området til et sommerhusområde med de regler, der gælder i et sommerhusområde. Klagesagen kører i et selvstændigt loop.

Mange er bange for, at lokalplanen kan annullere de to afgørelser?

– Jamen det kan den jo kun i fald, vi tillader det. Og det ville jo så være, fordi den nye lokalplan åbnede op for de ting. Og som den ligger nu i høring, er der ikke noget i det udkast, der lovliggør det byggeri, der er der nu.

I står overfor et stort sagsanlæg fra den sommerhusejer, som har fået kommunens byggetilladelser kendt ulovlige?

– Vi kan godt risikere, at der kommer et erstatningskrav fra ejeren, fordi han skal nedrive sin ejendom eller dele af den, og det må vi forholde os til på det tidspunkt. Husejeren har ikke begået noget som helst ulovligt. Der er ingen tvivl om, at vi har begået en fejl. Men sådan, som jeg har forstået det, har ejeren nu klaget til et klagenævn, og der afventer vi nu en afgørelse.

Alt taget i betragtning, så har kommunens planafdeling måske haft svært ved at gennemskue, hvad det var, de regulerede i og hvilke regler, de skulle følge. Hvad tænker du om det som borgmester, hvordan kan man undgå det i fremtiden?

– Jamen det er jo netop derfor, vi laver en lokalplan for området, der simplificerer administrationen. Der er ingen tvivl om, at det her sommerhusaftaleområde er noget, der ikke rigtigt eksisterer i dag, og der har været nogle servitutter og nogle uklarheder om, hvad administrationsgrundlaget egentlig var. Og det er derfor, det er så vigtigt at få en lokalplan for området. Både så husejerne er klar over, hvad de må, men også så vores medarbejdere får et klart og enkelt administrationsgrundlag.

Spildt arbejde

Hvis lokalplanen nu bliver tilbagevist af Forsvaret, så taler vi om ti års spildt arbejde. Kunne man have undgået det, hvis man havde undersøgt tingene med Forsvaret først?

– Jamen der har jo været dialog undervejs og så videre. Jeg ved ikke, om man kan kunne have undgået det. Først og fremmest har vi nu fundet ud af, hvad indsigelsen går på helt konkret, og hvad det er for nogle bekymringer, der er – og det håber jeg kan rummes i processen. Jeg synes, det vil være rigtig ærgerligt, hvis vi ender op med, at vi ikke får lavet en lokalplan, for det giver mange udfordringer og bøvl, som det er nu, både for dem, der ejer husene dernede, men også for vores administrative personale.

– Jeg håber virkelig, at man netop i den dialog med Forsvaret kan komme overens med de knaster, der måtte være eller de bekymringer, man har. Det er da klart, at Forsvaret er en stor aktør dernede, og der er ikke nogen, der har til hensigt at lukke Forsvarets skydeterræn. Men lad os se på det. Foreløbig er sagen udskudt, mens dialogen pågår, siger borgmester Winni Grosbøll.